Google vil overvåge børn i hjemmet: Sladrer hvis barnet er alene

Illustration: Nanna Skytte
Google har netop patenteret et system, der skal give adgang til alle hjemmets apparater for at sikre, at børn ikke render rundt uden opsyn.

Google har patenteret en service, der skal overvåge børn i hjemmet, så forældrene kan få at vide, hvis de er alene for længe ad gangen.

Barnets forældre vil få en sms eller en mail, hvis deres barn har været alene i mere end ti minutter, skriver The Telegraph.

Servicesen skal fungere ved, at Google får adgang til kameraer, sensorer og alt andet smart, der kan fortælle, hvem der er i hjemmet.

En af fordelene ved Googles kommende system kombineret med mange nye smart-produkter kunne være, at farer som stikkontakter slukkes, når et barn, der er alene, kommer i nærheden.

Læs også: Et ja til Google-felt på smartphonen: »Det er fuldstændig uigennemskueligt«

»Typisk undgår man disse farer ved ikke at lade barnet være alene. Det sker dog, at børn efterlades uden opsyn i hjemmet, og i sådanne situationer har forælderen eller værgen ikke haft muligheden for at sikre potentielle farlige elementer - og dermed udsættes barnet for risiko,« står der i Googles patent.

Mere overvågning

I IoT-alderen er der næsten ingen grænser for, hvilke apparater Google ville kunne få adgang til. Selv dørklokken kan køres over internettet i dag, og patentet ligger op til, at Google får adgang til det hele.

Den nye digitale barnepige er blot endnu et led i rækken af initiativer fra Google, der ønsker mere og mere adgang til borgernes privatliv.

Mandag kunne Version2 fortælle, at Google vil benytte tracking til at hjælpe dig med at finde rundt.

Systemet er først lige patenteret - og er derfor ikke klart endnu. En talsmand fra Google fortæller, at selskabet søger mange patenter, og det ikke nødvendigvis er dem alle, der fører til produkter, der i sidste ende bliver solgt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Christiansen

Man må føle sig som et slagte får hvis man benytter sig af disse google data-høstmaskiner, hvis eneste formål er at tappe data fra folk for med tiden at oplære et eller andet neuralt net.

Det mest grineren er at folk betaler for disse overvågnings dimser, i stedet for at tage sig betaling for udlevering af data om deres gøren og laden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize