Google vil lave browser-menukort på Android

Illustration: PixieMe/Bigstock
Fremover skal Android-brugere have en reminder om, at der altså findes andre browsere end Chrome.

Brugere af Android-telefoner skal fremover mindes om, at Chrome ikke er den eneste browser. Det fortæller Senior Vice President ved Google Kent Walker om i et blogindlæg, som The Register har fået øje på.

»Nu vil vi gøre mere for at sikre, at ejere af Android-telefoner kender til det brede udvalg af browsere og søgemaskiner, som kan downloades til deres telefoner. Det involverer at spørge brugere af eksisterende Android-enheder i Europa, hvilken browser og search-app de ønsker at bruge,« hedder det i blogindlægget fra Kent Walker.

Han går ikke i yderligere detaljer med den kommende ændring, heller ikke i forhold til, hvornår den måtte finde sted.

Google har den senere tid været under pres fra EU, der beskylder den amerikanske virksomhed for at misbruge sin markedsdominans.

Microsoft har tidligere oplevet lignende beskyldninger. Som The Register fortæller, introducerede Windows-producenten i den forbindelse et browser-menukort for europæiske brugere af styresystemet, der ellers kom med Microsofts egen browser.

Læs detaljerne hos The Register.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl Hansen

Jeg gætter på af af antallet af personer som ikke ved man kan bruge en anden browser, men som gerne vil skifte hvis de vidste det var en mulig hed er utroligt lille

Antaller af telefonopkald med spørgsmålet
"hvorfor sig min telefon af jeg skal vælge browserer" vil være meget højere

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere