Google vil give mail-kryptering til masserne

Google arbejder angiveligt på at gøre det lettere for Gmail-brugere at sende krypterede e-mails.

Det skal være lettere for brugerne af Googles mailtjeneste Gmail at kryptere deres e-mails. Derfor arbejder virksomheden i følge VentureBeats kilder på at forbedre samspillet mellem krypteringsværktøjer som PGP og Gmail-tjenesten.

VentureBeats kilder hos Google fortæller, at end-to-end kryptering som PGP, eller Pretty Good Privacy, er “det bedste forsvar”, når det kommer til at beskytte mail-beskeder. Problemet er dog, at selv om Gmail-tjenesten længe har været kompatibelt med PGP-krypteringen, så har teknologien traditionelt set været for besværlig at bruge for størstedelen af brugerne.

Det har fået flere tredjepartsvirksomheder til at tilbyde alternative krypteringsværktøjer som GPG og Mailvelope, der skulle gøre det lettere at sende krypterede mails. Men selv om disse alternativer oplevede en stor tilstrømning af brugere i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer, faldt brugertallet hurtigt igen.

Det er dog uklart, hvordan Google vil tilgå en eventuel integration af PGP-krypteringen i Gmail. Men VentureBeat beskriver Googles planer som en kæmpe chance for at udbrede brugen af PGP-kryptering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund Stocholm Blogger

... , da de samtidigt ikke lægger skjul på, at de selv snager i alle mails.


Teknisk set kunne det jo sagtens lade sig gøre at kunne modtage PGP-krypterede emails via GMail og så have en PGP-extension til browseren, der klientside kan dekryptere indholdet uden at det sendes til Google.

Antallet af brugere at GMail, der ville bruge dette vil nok være begrænset - og det vil sandsynligvis end ikke kunne ses på Googles bundlinie, selvom deres mulighed for analyse af indholdet i emails forsvinder (for disse brugere).

  • 1
  • 0
Thomas Larsen

Kryptering af mailens indhold hjælper ikke en fløjtende fis da NSA baserer deres overvågning på metadata -> hvem sender til hvem og hvad er emnet.

Desuden er Google relativt ligeglade med muligheden for at scanne emneord fra dine mails. Den helt store kommercielle værdi som Google får ud af GMail er at de lokker dig til at være logget ind konstant og dermed kan tracke dig og dine interesser via en sammenkobling af IP-adresser i besøgsdata fra Google Analytics beacons på de hjemmesider du besøger og viden om hvilken IP-adresse din GMail-konto er logget ind fra.

  • 5
  • 0
Lasse Jensen

Jeg ville ønske sider der sender login informationer via mail havde et lille vindue hvor man kan paste sin PGP signatur. Det føles nærmest helt omsonst at bruge adgangskoder til noget som helst når de alligevel ligger i klartekst på googles servere.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere