Google vil blokere nyhedssider, som forfalsker oprindelsesland
Softwaregiganternes kamp mod fake news fortsætter ind i Google, som har indført nye paragraffer i retningslinjerne, der angiveligt vil sortere kraftigt i de nyhedsmedier, som optræder i Google News.
Det skriver Bloomberg.
I fremtiden vil nyhedsmedier, som på en eller anden måde forfalsker eller tilbageholder oprindelseslandet, blive fjernet og ekskluderet fra Google News.
Netop dette var angiveligt en populær taktik for de russiske misinformationskampagner, hvor Internet Research Agency (IRA) - den Kreml-baserede organisation - 'udgav' sig for at være primært amerikanske nyhedsmedier under den amerikanske valgkamp.
Primært gennem Twitter nåede IRA en skare på 500.000 brugere.
Og selvom Google ikke nødvendigvis modtog ligeså meget kritik som de øvrige sociale medier, primært Facebook og Twitter, så har firmaet indfrømmet, at russiske agenter brugte Youtube og Google News til at sprede propaganda.
På baggrund af det har Kongressen krævet, at Google tog skridt mod russisk støttede nyhedsmedier, heriblandt Russia Today, som er meget populær på Youtube.
Dertil skal dog tilføjes, at den seneste opdatering ikke vil ramme medier, som er åbne omkring, hvilket land der sendes fra.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.