Google undviger Apples privacy-krav: Største apps ikke opdateret i to måneder

De seneste opdateringer til iOS-versioner af Googles største apps er over to måneder gamle. Illustration: Bigstock
Google har ikke opdateret sine største apps til iOS i to måneder siden Apples privacy-deadline d. 8. december 2020. I samme periode har tech-giganten opdateret Android-versioner flere gange.

Google har ikke opdateret sine apps til iOS siden d. 8. december 2020, og det tyder på, at man prøver at komme udenom Apples nye krav om privacy til app-udviklere.

Det skriver Ars Technica.

Apple kræver, at alle opdateringer til apps efter d. 8. december skal indeholde en liste på App Store med informationer om, hvilke data en app bruger til at tracke brugeren, og hvordan den data er forbundet til vedkommende.

Læs også: Google halser efter Apple: Overvejer ny privacy-funktion til Android

Selvom Google i to måneder ikke har lavet opdateringer til iOS-versionen af Gmail, så har Android-versionen modtaget 4 opdateringer i samme periode d. 10. december, 19. januar, 2. februar og 9. februar.

Ars Technicas tabel herunder viser antallet af opdateringer til Android- og iOS-versioner af forskellige Google-apps for perioden 8. december 2020 til 11. februar 2021.

Illustration: Ars Technica

Læs også: Ny undersøgelse: 450 apps med milliarder af downloads indsamler dine lokationsdata

Google har ikke kommenteret de manglende opdateringer overfor Ars Technica.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere