Google udvider sine sikkerhedsadvarsler

Google udvider kravene for, hvad der skal til for, at en sikkerhedsadvarsel vil poppe frem i Chrome. I sidste ende skal den gule linje vises på alle sider, som ikke er https-sikret.

Google Chrome har længe advaret, hvis du er på en ikke-krypteret forbindelse, som beder om oplysninger om dit kort eller password. Men med en kommende opdatering til Chrome vil rækken af kriterier for, at en advarsel popper op i din browser, være kraftigt udvidet. Det skriver Wired.

I den kommende opdatering, hvis udgivelsesdato endnu ikke kendes, vil browseren advare, selv hvis du blot er ved at tilmelde dig et lille uskyldigt nyhedsbrev eller skrive under på en sag, som virkelig har bragt dit pis i kog den forgangne uge. Altså er det ikke længere kun de mest kritiske oplysninger, som Chrome vil hjælpe med at værne om, men også blot indtastningen af din mail på ukrypterede forbindelser. Her vil den - for Chrome brugere - velkendte gule linje springe frem i toppen af skærmen og minde dig om, at du skal være varsom med, hvad du gør på denne side.

Chrome er den mest 'larmende'

De andre browsere advarer også, hvis du er ved at indtaste kritiske oplysninger på en side, som ikke er sikker. Men de gør det foreløbig en del mere passivt. I de fleste signaleres sikkerhedsproblemerne blot ved et ekstra ikon, som informerer om, at den pågældende side er usikker.

Men ved Google har man sat hårdt ind i forsøget på at gøre internettet et - formentlig - mere sikkert sted at færdes:

»I sidste ende har vi planer om at vise 'ikke sikker'-advarslen på alle http-sider, selv udenfor inkognito-mode,« skriver et medlem af Chromes sikkerhedshold, Emily Schechter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (2)

Kommentarer (2)
Povl Hansen

For meget larm
Google skal også passe på af de ikke laver så meget larm af brugeren bare bliver vant til larmen og til sidst holder op med af ligge mærke til den

Nogen der gider af sende en kopi af Peter og Ulven til en eller anden ansvarlig hos Google ?

Rasmus Bækgaard

Sheldon: "Your 'check engine' light is on"
Penny: "Yeah, it's been like that for a while"
Sheldon: "But that means you should... Check your engine..."
Penny: "Meh..."

Tolk selv i hvilken retning jeg vil med det quote.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017