Google udvider med domæneregistrering

5 kommentarer.  Hop til debatten
Snart kan du også købe et domæne hos Google. En ny tjeneste er kommet i betatest og er især målrettet mindre virksomheder.
24. juni 2014 kl. 14:50
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det bliver snart muligt at købe en samlet internetpakke hos Google, inklusive et domæne til at binde det hele sammen. Google gør nemlig klar til at gå i konkurrence med verdens mange domæneregistratorer.

Det skriver internetgiganten i et blogindlæg, som foreløbigt annoncerer domænesalg som en lukket beta for folk med invitationer.

Indtil nu har Google tilbudt køb af domæner gennem partnerskaber med kendte domæneregistratorer, men nu går Google altså egne veje. Når tjenesten er klar til at blive endeligt lanceret, vil det være med en række værktøjer til at bygge egen webside og håndtere domænet. Hosting vil Google dog ikke selv tilbyde, men her har Google indgået samarbejder med en række partnere.

Køber du et domæne hos Google, kan du oprette op til 100 e-mail-adresser og 100 subdomæner. Tjenesten vil bruge Googles egen navneserver, som skulle sikre hurtige svartider på det meste af kloden. Der er inkluderet 100 millioner opslag pr. domæne, mens priserne for at købe domæner ikke er oplyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere på Google Domains-siden, hvor du kan bede om en invitation til betatesten ved at klikke ’Manage my domains’ i øverste højre hjørne.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
25. juni 2014 kl. 12:12

Det kommer nok til at have noget med google+ at gøre, på den ene eller anden måde.

Der er ikke grænser for hvad de vil gøre, for at tvinge folk til at bruge google+;

1
24. juni 2014 kl. 15:39

Hvis det er hostet af Google selv, kan man så forvente at ens hjemmeside er sikret mod DDoS-angreb?

3
24. juni 2014 kl. 18:43

Jeg forventer at de ihvertfald er beskyttet imod de gængse dns-angrebsmuligheder når det er google der står bag.

2
24. juni 2014 kl. 16:29

Der står jo at det IKKE bliver hostet hos Google?