Google udstikker retningslinjer for god brille-skik

Google Glass har fået en blandet modtagelse i det offentlige rum. Derfor er der nu udsendt vejledende retningslinjer til brugerne om for eksempel ikke at være 'creepy'.

»Don't be a Glass-hole«. Sådan lyder opfordringen fra Google til de omkring 10.000 udvalgte test-brugere af Google Glass, der har fået den fine titel "glass explorers".

Teknologi-giganten fra Californien har nu samlet erfaringer fra en gruppe rutinerede explorers og brugt dem til at til at sammenfatte en liste af såkaldte do´s and dont´s i forbindelse med anvendelse af de hypede briller. Det skriver Techcrunch.

Læs også: Læger bruger Google Glass ved operationsbordet

Ifølge Google selv er brillerne blevet mødt med blandede reaktioner i offentligheden - fra postitiv nysgerrighed til skepsis og paranoia over, om de bebrillede testpiloter nu går og filmer alt og alle, de møder på deres vej.

Men den skepsis håber man altså at kunne tage brodden af, hvis brugerne følger de netop udstukne retningslinjer.

Google opfordrer brugerne til at være åbne over for spørgsmål , hvad briller kan og gør, ligesom man minder brugerne om, at der gælder de samme regler for Glass, som der gør for brug af smartphones og anden teknologi - spørg om lov, inden du filmer, og tag brillerne af på steder, hvor man ikke må have mobiltelefoner tændt. Man skal ikke være 'creepy', altså en skummel type, når man bruger brillerne.

»Du får ikke mange nye venner ud af at stå alene i et hjørne og stirre på folk, imens du filmer dem,« lyder det fra Google med reference til listens sidste punkt - "Dont be a Glass-hole".

Læs også: Google Glass-bruger afhørt på biograftur

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anonym

Hvordan passer dette egentlig sammen med lovgivningen omkring overvågning / skjulte videooptagelser i offentlige rum?

  • 2
  • 0
#3 Tore Julø

Straffeloven 27. kapitel: Freds- og ærekrænkelser

§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Der findes desuden en pjece om tv-overvågning udgivet af Datatilsynet

Hvad er tv-Overvågning? Tv-overvågning er i tv-overvågningsloven defineret som: • overvågning af personer • der sker vedvarende eller gentages regelmæssigt • ved hjælp af et fjernbetjent eller automatisk virkende kamera . Alle tre betingelser skal være opfyldt, for at tv-overvågningsloven gælder . Loven gælder, uanset om billederne bliver optaget/lagret eller ej

Kort sagt er et kamera som man bærer på sit hovede i det offentlige rum, ikke anderledes end en kamera man bærer i sin hånd i det offentlige rum.

  • 3
  • 1
#4 Tore Julø

Tak fordi vi lige fik den trætte kliché overstået. Der er altid en hær af tumper der er ved at falde overhinanden, for at være den første der skriger "Don't be evil!", hvis Google så meget som ændrer en farvekode i et stylesheet. Jeg lader tvivlen komme dig til gode og formoder at du bruger udtrykket ironisk.

Det sagt, så er retningslinier ikke det samme som regler og disse "do's and don'ts" er ikke udstukket af Google, men baseret på råd fra Google Glass Explorers.

With new technology comes new questions, and our Explorers help to answer those questions. [...] We asked some long-time Explorers for their advice, and here it is:

De fleste af punkter giver rimeligt meget sig selv, men der er nok noget signalværdi i disse retningslinier også. En vis portion af folk vil føle angst overfor noget nyt - især når det ikke er i de fleste menneskers hænder endnu, så man selv kan opleve hvad mulighederne og begrænsingerne er og en naturlig etikette for brug kan udvikle sig. Hvis vi kigger på ganske almindelige kameraer, så gik de også igennem deres egen periode hvor folk nærede et vist ubehag ved tanken om dem, men efterhånden bliver den slags en naturlig del af hverdagen.

  • 4
  • 2
#5 Jesper Poulsen

En vis portion af folk vil føle angst overfor noget nyt

Thomas er bare en af de personer der ikke stoler på Google. Jeg stoler heller ikke på Google. Af samme grund benytter jeg mig ikke af deres søgemaskine og heller ikke deres fine webbrowser.

Google lever af at sende målrettede reklamer til folk. Det kan kun lade sig gøre hvis man ved alt om de folk man vil sende reklamerne til. Det er et problem. Det er især et problem fordi folk samtidig falder på halen for de muligheder Google tilbyder. Google ønsker at alle benytter sig at deres tjenester, således at dataminingen bliver fuldendt.

Det er et problem!

  • 2
  • 3
#6 Jesper Lund Stocholm Blogger

Af samme grund benytter jeg mig ikke af deres søgemaskine

Hvad bruger du så?

Når det så er sagt, så er det i princippet relativt let at undgå Googles fangarme:

  1. Undlad at bruge Googles tjenester (og dette indebærer også Android)
  2. Blokér afvikling af deres scripts fra fx Google Analytics.

bum.

(Caveat: jeg er selv storforbruger af Google Apps samt deres søgemaskine)

  • 2
  • 0
#7 Anders Rosendal

Google lever af at sende målrettede reklamer til folk. Det kan kun lade sig gøre hvis man ved alt om de folk man vil sende reklamerne til. Det er et problem.

Måske jeg er underlig. Men jeg synes faktisk det er bedre at jeg får interessante tilbud, end tilbud om bleer og andet (for mig) uinteressant.

Hvilken sælger tilbyder tilfældige ting til hans nyeste offer? Det er jo direkte tåbeligt i den virkelige verden og kan ikke se det er meget smartere i den digitale.

  • 1
  • 1
#11 Thomas Andersen

Thomas er bare en af de personer der ikke stoler på Google. Jeg stoler heller ikke på Google.

Det er nu ikke fordi jeg ikke som sådan stoler på Google, men jeg begynder at blive lidt bekymret.. Man kan sige meget, men historien viser at "power corrupts". Og vi har allerede set Google ændre sig og sprede sig ud til robotproduktion, rumfølere, kontaktlinser, briller osv

Problemet er også alle de data de har om os bliver solgt videre. Og hvad sker der hvis der en dag er et andet firma der vælger at opkøbe hele l*rtet..

  • 2
  • 0
#14 Anders Rosendal

Det giver ingen mening i denne sammenhæng - eller vil du hellere leve i en Google-stat?

Du har intet begreb om den verden du lever i. Når du peger din browser hen på f.eks. v2.dk. Så leverer de data tilbage til dig. Det er dem som bestemmer hvad data du modtager. Så hvis de vil levere en reklame - så får du en reklame.

Det er meget underligt at tro du kan slippe for tilbud. Ligesom det er underligt at tro du kan slippe for at betale skat.

  • 1
  • 4
#18 Jørgen L. Sørensen

Hvis vi kigger på ganske almindelige kameraer, så gik de også igennem deres egen periode hvor folk nærede et vist ubehag ved tanken om dem, men efterhånden bliver den slags en naturlig del af hverdagen.

Synes ikke helt man kan sammenligne "almindelig størrelse kameraer" med f.eks. briller med indbygget kamera. Med kameraer indbygget i dagligdags ting bliver det nemt at filme hele tiden uden at motivet ved det --- med gammeldags kamera (eller en tablet) har man en vis mulighed for at se, at man "er på".

Det er sådan set ikke kun Google der er synderen her - "synderen" er lige så meget udviklingen, der gør det muligt både teknisk og økonomisk for "alle" at filme skjult.

  • 3
  • 0
#19 Tore Julø

Synes ikke helt man kan sammenligne "almindelig størrelse kameraer" med f.eks. briller med indbygget kamera. Med kameraer indbygget i dagligdags ting bliver det nemt at filme hele tiden uden at motivet ved det --- med gammeldags kamera (eller en tablet) har man en vis mulighed for at se, at man "er på".

Det er sammenligneligt fordi det drejer sig om en panik der grunder i en ny teknologi der skaber et formodet problem. Det har været muligt at tage billeder af folk uden deres viden i årtier. Det kræver blot en telelinse og et krav, så kan man sidde og tage billeder af alle børnene på den lokale legeplads i smug, men er der virkeligt så mange der vil det, at kameraer er et problem? Sidder der virkeligt folk derud og hopper af iver over at få mulighed for skjult at filme alle de ser? Måske, men jeg tror ikke at det er nogen statistisk relevant mængde af potentielle Glass-brugere. De ville I øvrigt, på grund af batterilevetid ikke kunne filme specielt længe. Kameraet er noget der dræner. Fra mit perspektiv virker det som om, at der er gået sær konkurrence i at være mest bange. Naturligvis er der virksomheder der allerede nu skal profilere sig på forbud, men jeg synes også at man kan skimte tendensen generelt.

  • 1
  • 4
#20 Jørgen L. Sørensen

Det har været muligt at tage billeder af folk uden deres viden i årtier. Det kræver blot en telelinse og et krav, så kan man sidde og tage billeder af alle børnene på den lokale legeplads i smug, men er der virkeligt så mange der vil det, at kameraer er et problem?

Igen er der forskel: Medens man sidder på et tag eller i et træ for at tage fotos/filme i det skulte kan man ikke lave andre ting. Med et lille kamera (og et stort batteri i lommen) kan man filme omgivelserne medens man handler i (sex)supermarkedet, spiser på en restaurant, er på natklub eller cykler en tur.

Det er blevet meget lettere og billigere at filme i det skjulte - og samtidig er det blevet lettere og billigere at sprede optagelserne over hele verdenen via internettet.pædofili

Det giver nogle problemstillinger som vi bør forholde sig til - og dermed kan vi forhåbentlig undgå at folk i ubetænksomhed volder skade for andre mennesker, f.eks. ved at publicere optagelser fra en natklub hvor man kan identificere andre personer. Det er jo tidligere sket at folk publiceret noget uden at have tænkt konsekvenserne igennem, f.eks at internet-publicere den cd med nøgenfotos som de fandt i skolens computer, eller rundsende et foto fra en facebook-proifl med bemærkning om seksuelle krænkelser.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere