Google tilføjer privacy-label til Gmail i iOS'

Brugere kan nu se, hvilke informationer Gmail til iOS indsamler om dem. Illustration: bigtunaonline/Bigstock
Google har tilføjet en privacy-etiket til iOS-versionen af Gmail flere måneder efter, Apples privacy-krav trådte i kraft. Selvom man har tilføjet oplysninger om dataindsamlingen, så har Google endnu ikke opdateret sin app.

Google har endelig tilføjet privacy-etiketter på sin Gmail app på App Store, flere måneder efter Apples nye privacy-krav trådte i kraft.

Det skriver The Verge.

Apples kræver, at alle opdateringer til iOS-apps efter d. 8. december 2020 skal indeholde privacy-etiketter i web-butikken, som fortæller brugerne, hvilke persondata app-udviklerne samler.

Læs også: Apple vil tvinge udviklere til at spørge om lov, inden de tracker iOS-brugere

Ifølge Gmails etiket, så deler man flere informationer med annoncører - blandt andet bruger-ID og brugernes interaktioner med annoncer. Dog samler man ikke brugerens navn, fysisk adresse eller telefonnummer. Det er en selvfølge, at appen samler brugernes mailadresser, da appen er en mailtjeneste.

Gmail er blot den anden Google-app til iOS (sammen med Youtube), som virksomheden har lavet en privacy-etiket til, siden kravet trådte i kraft på trods af, at flere medier som The Verge og Ars Technica for flere uger siden har skrevet om Googles forsøg på at undvige kravene.

For eksempel skrev Ars Technica, at Google havde opdateret Gmail til Android fire gange sammenlignet med ingen opdateringer til iOS-versionen i samme to-måneders-periode efter d. 8. december 2020.

Læs også: Google undviger Apples privacy-krav: Største apps ikke opdateret i to måneder

Selvom Google nu har tilføjet oplysninger om Gmails dataindsamling til App Store, så har man endnu ikke opdateret appen, selvom Gmail til iOS »skriger på en opdatering«, ifølge The Verge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere