Google til Gmail-kunder: Brug IE8 for at få offline-mail

4 kommentarer.  Hop til debatten
Google til Gmail-kunder: Brug IE8 for at få offline-mail
Illustration: Google LLC..
Google har droppet Gears, der gav offline-funktioner til blandt andet Gmail, inden den nye HTML5-løsning er klar. Derfor må firmaet nu anbefale gamle browsere til kunderne.
30. maj 2011 kl. 12:14
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Vil du have Gmail med offline-funktioner, skal du på jagt efter Internet Explorer 8 eller Firefox 3.6.

Sådan lyder meldingen fra Google til kunderne, efter at offline-mulighederne i sidste uge blev fjernet fra Chrome, Safari, Opera og de nyeste udgaver af Internet Explorer og Firefox. Det skriver Infoworld.

Problemet er opstået, fordi Google har stoppet udviklingen af browser-udvidelsen Google Gears, som indtil nu har været det trick, der kørte webapplikationerne fra browseren, når der ikke var internetadgang.

I stedet skulle en løsning skrevet til den nye protokol HTML5 klare skærene, for her er der indbygget support for offline-brug. Men løsningen er ikke klar før engang til sommer, må Google indrømme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi kan se, at der vil være et midlertidigt hul i offline-adgang til Gmail via Chrome, og vi arbejder hårdt på at tilbyde offline-muligheder via en ny Gmail Offline Chrome Web-applikation så hurtigt som muligt,« skriver Google i en meddelelse.

I stedet henviser Google til de gamle browsere fra Microsoft og Mozilla, som nu er de eneste, der kan køre Google Gears. Man skal i den forbindelse sikre sig, at de ikke bliver opdateret til nyere versioner, skriver Google.

Firmaets egen browser, Chrome, vil omvendt altid automatisk sørge for at være helt opdateret, og med den nye version 12 er det umuligt at bruge Google Gears.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. maj 2011 kl. 13:21

Det er da så ulogisk en handling at der må ligge et eller andet bag. Licens konflikt eller sådan noget.

2
30. maj 2011 kl. 13:28

nuff said

3
30. maj 2011 kl. 14:01

Hehe, ups. Men i det mindste er det i fremskridtets navn.