Google taget med bukserne nede: Kopierede virksomhedsdata fra konkurrent

Søgegiganten Google har kopieret en konkurrents database for virksomhedsdata i Kenya.

Google er blevet taget med fingrene i kagedåsen. Det mener Stefan Magdalinski, direktør i det kenyanske firma Mocality. Han mener at have bevis for at Google har kopieret store dele af Mocalitys virksomhedsdatabase og derefter kontaktet virksomhederne, for at få dem til at benytte Googles konkurrerende tjeneste.

Mocality har samlet mere end 170.000 virksomheders informationer gennem crowdsourcing. Alle kenyanere kan opdatere firmainformationer med deres mobiltelefoner og belønnes herefter gennem det mobile betalingssystem M-Pesa, der efter sigende skulle være meget udbredt i Kenya. Siden opstarten har firmaet udbetalt over 600.000 kroner til brugere, der har været med til at opdatere firmadata på siden.

Det er Googles initiativ med navnet Getting Kenyan Businesses Online, der altså skulle have misbrugt virksomhedsdata fra Mocality.

I et blogindlæg dokumenterer Stefan Magdalinski hvordan Google har kopieret en lang række data. Efter at have opdaget et usædvanligt besøgsmønster og fået mistanke om, at Google stod bag, ændrede de i koden, så Googles ip-adresse i 10 procent af tilfældene fik et lidt anderledes søgeresultat. Herefter kunne de se de forkerte data blive vist på Googles side, og dermed vidste de altså, at Google kopierede databasen.

Google har da også gået til bekendelse, blandt andet på Google+, hvor Nelson Mattos skriver, at Google beklager meget og er i gang med at undersøge sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Hansen

Det er en leverandør til google der har gjort dette.
Resten af historien indebærer også at det firma som stjal denne data, forsøgte at opkræve penge af firmaer der var listet på Mocality, på trods af at det er gratis, og forsøgte at opkræve penge af firmaer for at de kunne få en hjemmeside i Google's "Getting kenyan business online", på trods af at dette program fra google ligeledes er gratis.
Hele historien gør altså google væsentligt mindre skurkeagtig end denne sensationsskrivning gør det til.

  • 14
  • 2
Thomas Wittenburg

Hvis man går ind og læser hele Stefan Magdalinskis indlæg, så synes jeg faktisk der tegner sig en rigtig grim historie. Her bliver det beskrevet hvordan en række af de opslag i Mocalitys databaser, som muligggør misbruget, finder sted fra Googles egen adresse. Underleverandør??

  • 2
  • 3
Baldur Norddahl

Det er meget usandsynligt at Google som virksomhed skulle begive sig ind på den slags. Det er der ingen større virksomhed der ville.

Hvis man har prøvet at arbejde i Afrika så ved man hvor bund korrupt alt er. Det er meget muligt at der er Google ansatte i Afrika som har haft gang i et eller andet. Det er svært at garantere imod rådne æg, specielt i en virksomhed så stor som Google og særligt i Afrika hvor den slags næsten er en del af kulturen.

  • 7
  • 2
Svend Eriksen

Hvis det havde været Microsoft i stedet for Google der var hovedpersonen i ovenstående historie, så havde der med garanti været 50+ flamende kommentarer fra anti-MS folket allerede.

  • 3
  • 9
Thomas Wittenburg

Som en bruger på G+ skrev ""people working on a Google project" = Google employees, no?" Det er jeg sgu enig i. Og så kan vi ellers kaste nok så mange fordomme om korrupte negerhøvdinge med ægte ben i næsen og tallerkenlæber omkring os. Måske nogen trænger til at åbne øjnene og komme med ind i det nye årtusinde?

  • 4
  • 0
Claus Kragh Jensen

"Hvis man har prøvet at arbejde i Afrika så ved man hvor bund korrupt alt er. Det er meget muligt at der er Google ansatte i Afrika som har haft gang i et eller andet. Det er svært at garantere imod rådne æg, specielt i en virksomhed så stor som Google og særligt i Afrika hvor den slags næsten er en del af kulturen."

Det ville da også være en troværdig om end sørgelig forklaring, hvis operationen havde stoppet efter første bølge, hvor IP-adressen tilhørte en kenyansk ISP. Når den genoptages kort tid efter med aktivitet i et indisk call-center med en IP-adresse, der er registreret af Google, så begynder det at lugte lidt.

  • 1
  • 2
Baldur Norddahl

@Baldur:

Hvor Stefan Magdalinski kommer med fornuftige belæg og dokumentation for sine påstande, så synes dine ditto at være noget bundet i gamle fordomme og en heftig omgang generalisering.

Hvad er det du gerne vil have dokumentation for? At der er enorme problemer med korruption i Afrika? Helt ærligt, hvis du er i tvivl om det, så lever du i en anden verden. Prøv at rejse ud verden engang.

  • 1
  • 2
Povl Kvols

Mja... Det farver måske også den forudindtagede indstilling lidt, at lige netop Microsoft igen og igen har vist sig at tilsidesætte næsten enhver form for moralske overvejelser for egen vinding! Jeg er absolut glad for, at der holdes skarpt øje med mega-firmaer som Google, der jo til stadighed har større indflydelse på vores hverdag. Men ret skal jo også være ret: Der er forskel på, om man har med en "vaneforbryder" at gøre, eller om det er et firma der generelt opfører sig nærmest eksemplarisk, og deri har du jo nok svaret.

  • 2
  • 0
Carsten Helsted

Kære @Baldur.

Jeg har rejst og boet i forskellige afrikanske lande gennem 15 år. Ja der er masser af korruption. Men straks at benytte dette som det eneste modargument mod at f.eks google skulle have gjort noget forkert er under bæltestedet.

  • 1
  • 0
Anonym

Så vidt jeg er bekendt, så er Google selv imod at andre benytter Google i deres databaser, herunder søgeresultater.
Så vidt jeg er bekendt, så er argumentet at det overtræder Google's rettigheder, og Google forsøger at få den slags lukket.

Vi kan nu spekulerer på, om det var grundlaget for Google's pludselige modstand over for SOPA, da der så kunne være grundlag for at Google selv blev lukket.
Det kunne ellers have være sjovt at følge med i :D
Fogedforbud mod Google :D
Så havde der rigtigt været røre i andedammen :D

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere