Google starter som grøntsagshandler i San Francisco

Google Express udvider dsit repertoire og dækker flere amerikanske stater.

Google har allerede etableret dag til dag-levering af forskellige indkøbsvarer for forbrugere nogle steder i USA siden 2013, og det samme har Amazon. Google udvider nu til flere stater og annoncerer, at man inden for den nærmeste fremtid vil afprøve levering af friske grøntsager. Det skriver Bloomberg Business.

Foreløbigt kan man i 9 byer få leveret bl.a. legetøj fra Toys’R’Us, bøger fra Barnes & Nobles eller bananer fra Costco gennem Google Express. Google har tidligere valgt at ændre forretningskoncept fra at have egne lagre til at hente varerne i de mange butikker, virksomheden samarbejder med.

Forsøgsordningen med friske madvarer starter i San Francisco. AmazonFresh har siden 2013 leveret grøntsager i samme område og en række andre byer. AmazonFresh er for nylig blevet kåret for at tilbyde de billigste grøntsager i New York.

Markedet for online-bestilling af fødevarer omsætter samlet for 74 milliarder kr. om året i USA, hvilket forventes at stige med 10 pct. om året de næste 4 år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere