Google står til historisk milliardbøde ved EU-domstolen

En rekordbøde på 22,5 milliarder kroner ventes ifølge flere kilder at være klar om en måneds tid i den omdiskuterede EU-sag om konkurrenceforvridende adfærd i Googles søgealgoritmer.

Det kan blive dyrt at hedde Google til sommer. Hele tre milliarder euro, 22,5 milliarder danske kroner, skal virksomheden angiveligt smide i den europæiske bødekasse for konkurrenceforvridende adfærd ved at have misbrugt sin position inden for netsøgning ved i mange år at give sig selv og egen service en favorabel rangering.

Det skriver blandt andre den britiske avis The Telegraph.

Dermed tegner der sig et billede af den største bøde omhandlende konkurrenceforvridende adfærd i EU-regi nogensinde.

Kilder i Bruxelles fortæller The Telegraph, at embedsmændene formentlig har en afgørelse klar inden sommerferien og muligvis allerede i næste måned.

Når den endelige afgørelse fra EU-domstolen falder, bliver det kulminationen på syv års efterforskning.

Læs også: Google afviser EU-anklager om konkurrenceforvridning

I mellemtiden er sagen skærpet af en sideløbende undersøgelse af samme problematik i Googles Android-software. Her mener kommissionen, at tjenesterne når ud til langt flere end konkurrenterne, da de er installeret på forhånd i de fleste Android-baserede telefoner i EU.

I fredags foreslog konkurrencekommissær Margrethe Vestager desuden muligheden for at rejse yderligere tiltale i andre Google-markeder for websøgning som eksempelvis rejseinformation og kort.

En anden skærpende omstændighed, som Europa-Kommissionen måske vil skule til, er, at Google angiveligt ændrede på flere af deres mistænksomme algoritmer, mens efterforskningen stod på. En bevidst strategi fra Googles side ifølge flere embedsmænd.

The Telegraph bemærker i den forbindelse, at flere advokater peger på, at Margrethe Vestager 'har bragt en ny, mere aggressiv stil' ind i rollen som konkurrencekommissær i forhold til hendes forgænger Jaoquin Almunia

I teorien har EU mulighed for at forhøje straffen til hele 6,6 mia. euro, svarende til knap 50 mia. kroner. Selv for en virksomhed af Googles kaliber vil en sådan bøde være lidt af en rudekuvert: Rundt regnet svarer det til ti procent af Googles årlige omsætning.

Foruden bøden får Google for fremtiden forbud mod at manipulere søgeresultater inden for EU's grænser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nikolaj Brinch Jørgensen

Altså ikke fordi jeg på nogen måde synes bedre om Google end andre, men er det ikke ok at de fremhæver sig selv, når nu man har valgt at gå ind i deres "butik"?
Er det ikke ok for McDonalds at reklamere for sig selv i sine familie-restauranter?

Der må være mere komplekst end beskrevet?

Thomas Watts

Det handler om, at Google fylder så meget på markedet, at de er tæt på at have et defacto monopol. Det er sådan set ok - så længe de ikke benytter denne platform til at promovere egne tjenester, så andre spillere slet ikke kan komme ind på markedet.

Det, der interesserer mig i denne sag er, at (så vidt jeg ved) er EU ved at lave anklageskrifter for stort set samme monopol-klage per tjeneste, Google har... altså én for reklamer, én for video, én for billeder, én for...

Det forekommer mig lidt speget, at grundaklagen er den samme, nemlig "fremhævelse af egne produkter på bekostning af andres". Hvis jeg har forstået det ret, svarer det i min opfattelse til, at man sagsøger et supermarked for monopol, og så kører en sag per varegruppe efterfølgende...

Double jeopardy, anyone?

...er der nogen, der har mere indsigt, der kan forklare denne del for mig?

Rune Jensen

Der er jo også den med IE indbygget i Windows, som kostede Microsoft en del. Man kan ikke se bort fra ét monopol og så straffe et andet for stort set den samme forbrydelse. Det må være samme regler for alle..

At bøden så lyder ret stor, mjah, man skal i hvert fald have beviserne i orden med en bøde på 10% af en omsætning som googles. Virkelig, virkelig i orden. Men er de det, så må Google jo betale.

Man kunne iøvrigt få den fornemmelse, at Apple er den næste i køen. Hvis de fortsætter den hastighed de har nu, så kan de godt opnå monopol visse steder.

Jesper Hansen
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder