Google snupper WebOS-udviklere i læssevis
Det ser sort ud for HP’s mobile platform WebOS. Ikke alene fyrede HP 275 ansatte, der arbejdede på systemet, men nu flygter de tilbageværende over til Google. Det skriver Techcrunch.
Helt specifikt er det HP’s Enyo-hold, som Google henter folk fra. Enyo er et programmeringsframework baseret på HTML5, der skal gøre det let for udviklere at lave platformuafhængige webapplikationer. Enyo er selvfølgelig særdeles god til at optimere apps til WebOS.
Det har åbenbart vakt Googles interesse, for søgegiganten har nu hyret adskillige nøglepersoner fra holdet.
Ifølge HP har det dog ingen effekt på tidsplanen og WebOS projektet fortsætter som planlagt.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.