Google sletter 602.000 europæiske links på et år som følge af ‘retten til at blive glemt’

13. juli 2015 kl. 14:561
Samlet har Google på 13 måneder slettet tæt på halvdelen af de links, søgegiganten er blevet bedt om at fjerne i forbindelse med princippet om retten til at blive glemt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

602.000 søgeresultater er blevet fjernet fra Google i løbet af de seneste 13 måneder som følge af retten til at blive glemt. Det skriver den britiske tabloidavis Daily Mail.

Sletningen af de mange links svarer til omkring halvdelen af de i alt 1,1 millioner links, der i 281.000 anmodninger fra europæere er blevet bedt om at blive fjernet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgjorde i maj 2014, at søgemaskiner som Google skal fjerne indhold, der er "utilstrækkeligt, irrelevant eller ikke længere relevant”. Den principielle afgørelse er sidenhen blevet kendt som retten til at blive glemt, og enhver kan bede Google - eller andre søgemaskiner - om at fjerne links til indhold.

Noget tyder på, at særligt franskmændene har fået øjnene op for muligheden og retten til at blive glemt. Ifølge Daily Mail er der i løbet af de 13 måneder kommet flest anmodninger fra franske borgere. Samlet har franskmændene anmodet om at få slettet næsten 200.000 links - lidt under en femtedel af de i alt 1,1 millioner links, der fra europæisk hold er blevet anmodet om at få slettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For briterne er tallet tæt på 140.000, bestående af lidt over 35.000 anmodninger. Ifølge Daily Mail har Google efterkommet anmodningen om sletning i 63% af tilfældene for briterne og 52% af tilfældene for franskmændene.

En stor del af anmodningerne skulle efter sigende komme fra helt almindelige borgere, der vil skjule pinlige informationer. Andre anmodninger har dog mere alvorlig karakter.

Daily Mail omtaler i artiklen flere af de historier, de selv har modtaget henvendelser om at fjerne. Det samme gør andre engelske medier som The Telegraph og BBC. Historierne omfatter bl.a. østrigeren Josef Fritzl og detaljer fra norske Anders Breiviks “krigsplan”.

Retten til at blive glemt påvirker indtil videre kun europæiske udgaver af bl.a. Google (eksempelvis google.dk). I øjeblikket diskuteres det, om fjernelsen af links skal gælde på tværs af Googles lokale og globale udgaver af søgemaskinen. Er et eller flere links blevet fjernet, vil der i bunden af søgeresultatet fremgå en meddelelse, der lyder: “Nogle resultater kan være fjernet i henhold til den europæiske databeskyttelseslov.”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan læse mere om retten til at blive glemt i dette faktaark fra Europa-Kommissionen.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
13. juli 2015 kl. 16:45

Hvad har det kostet Google at efterkomme denne lov ?

I bedste fald tager det vel en lille times tid per link/request, og det skal så ganges med 1.1 mio. Selv med billig udenlandsk arbejdskraft kan det ikke være helt billigt.