Google skrumper Android-apps

Illustration: Android
Nyt bundle-format giver gennemsnitlig reduktion af app-størrelse på 35 procent.

Google har forbedret sit 'bundle'-udgivelsesformat til Android-apps. Det giver en reduktion af størrelsen på apps på 35 procent i gennemsnit.

Android App Bundle-formatet giver udviklere mulighed for at uploade alle ressourcer til en app til Google Play-butikken, som derefter sørger for at levere netop de ressourcer, der kræves til en bestemt enhed.

Det reducerer størrelsen af app-downloads, hvis voksende størrelser har fået brugere til ikke at installere en app eller fjerne en stor app, når der er brug for plads til en ny. Det skriver ADTMag.

Tiltaget kommer i forlængelse af den nye facilitet Google Play Instant, hvor brugeren kan prøve en app eller et spil med et enkelt klik, uden at installere appen først.

»Vi benytter Android App Bundle til at løse et af de primære smertepunkter ved at bygge 'instant' apps. Tidligere skulle udviklerne udgive både en instant app og en installerbar app. Nu behøver du ikke vedligholde to separate kodemængder. Med Android Studio 3.3 beta-udgivelsen kan en udvikler blot udgive et enkelt appbundt,« skriver Matt Henderson, som er produktchef for Google Play, i et blogindlæg.

På længere sigt vil apps bliver reduceret yderlige, fortæller han. App-bundterne vil blive 8 procent mindre ved download og 16 procent mindre på Android 6.0-enheden uden yderligere udviklerarbejde.

De nye besparelser kommer fra at understøtte ukomprimerede native biblioteker, hvilket eliminerer behovet for at gemme flere kopier på enheden.

Det vil også blive nemmere at skabe større apps med installerede størrelser på op til 500 megabyte uden brug af ekspansionsfiler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere