Google sender alle nordamerikanske ansatte hjem på grund af corona-smittefare

Illustration: photogearch/Bigstock
Alle ansatte bedes arbejde hjemmefra til den 10. april, lyder udmeldingen.

Grundet smittefare ved det omfattende coronavirus-udbrud har man hos tech-giganten Google valgt at sende samtlige nordamerikanske medarbejdere hjem fra arbejdspladsen.

Det skriver Arstechnica.com

Googles moderselskab, Alphabet, har omkring 120.000 ansatte, hvor de fleste er at finde i den nordamerikanske verdensdel.

Læs også: Verdens mest kraftfulde supercomputer bekæmper corona

Hjemsendelsen af de ansatte håndhæves for nu frem til den 10. april ifølge Google.

Google arbejder i forbindelse med virus-udbrudet på at etablere en fond, der skal sørge for, at ansatte hos Google kan få løn på deres sygedage, hvis de viser symptomer på coronavirus, eller hvis de er sat i karantæne og forhindret i at arbejde i forbindelse med samme.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere