Google risikerer indisk bøde på op til 27 milliarder i konkurrencesag

Anklager om unfair konkurrence rammer nu også Google i Indien, hvor bødestørrelsen kan løbe op i hele 27 milliarder kroner. Modsat i USA og i EU kan sagen ikke ende i forlig.

Googles dominerende position på internetsøgning og andre tjenester har kastet en stribe slagsmål med myndighederne af sig, både i USA og i EU. Og nu kan Googles juridiske afdeling føje Indien til listen. Det skriver avisen Times of India.

Selvom myndighederne i USA og EU har mulighed for at tildele solide milliardbøder, bliver de overgået af deres indiske kolleger, som i værste fald kan kræve en bøde på 27 milliarder kroner fra Google, baseret på firmaets globale omsætning.

Og selvom det næppe går så galt, er der alt mulig grund for Google for at give konkurrencesagen i det folkerige land fuld opmærksomhed. Her er nemlig ingen mulighed for forlig, som Google ellers har brugt mange gange tidligere. Et forlig betyder typisk, at Google indvilger i at ændre praksis her og der, i stedet for at få en gigant-bøde.

Sagen i Indien lægger sig i hælene på Googles lange forhandlinger med de europæiske konkurrencemyndigheder, der endte med forlig. En af de indiske organisationer, der har klaget over Googles fremfærd på markedet, mener nemlig ikke, at Googles indrømmelser i EU-sagen var store nok.

Læs også: EU kræver flere indrømmelser fra Google i sag om monopolmisbrug

Læs også: Google undgår milliardbøde: Indgår forlig med Europa-Kommissionen

I den europæiske sag var det et konsortium ledet af Microsoft og tjenester som for eksempel Tripadvisor, som klagede over, hvordan Google fremhævede sine egne tjenester i søgemaskinen Google, samt brugte data fra konkurrenter, for eksempel anmeldelser fra Tripadvisor, uden betaling.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#8 John Vedsegaard

Burde komme på tale, det kan for eksempel gennemføres ved en begrænsning på mængden af data til enkelte sider, for eksempel google, eller antallet af søgninger når vi taler om søgemaskiner, hvilket vil være sværere at kontrollere. Men det bedste vil være at begrænse firmaernes størrelse rent økonomisk, altså splitte dem op når de når en vis størrelse, indkomsten ved denne opsplitning, kan passende bruges til at forbedre forholdene i de lande der har rigtig dårlige sociale forhold.

Jeg ved godt mange ikke syntes dette er nogen god ide.

  • 1
  • 1
#13 Thomas Andersen

Som jeg læser din henvisning, stammer ordet fra 1964, men er blevet et pendulord, fordi for mange ikke forstod betydningen og følgeligt benyttede det forkert.

Nej, det skiftede betydning i 1962. Læs linie 2: "flygtninge forfordeles på fgl. vis: 1. De kommer forrest i boligkøerne. 2. De kommer forrest i arbejdskøerne JyP 24.9.1989"

Men jeg kan se det stadig svinger i betydning, så lad mig skære det ud i pap (selvom I godt forstod mig):

Det jeg mente var at Google viser søgeresultater fra sine egne services foran resultater fra konkurrerende services. Altså ikke baseret på relevans, men baseret på de er ejet af Google.

Enten har jeg misforstået sagen, eller også er det er i mine øjne klokkeklart misbrug af dominerende markedsposition. Og jeg fatter ikke hvordan dette kan blive diskuteret i 3 år i EU og ende med at Google slipper med en advarsel.

  • 2
  • 1
#14 Martin Bøgelund

Anyway, det jeg mente var at Google viser søgeresultater fra sine egne services foran resultater fra konkurrerende services. Altså ikke baseret på relevans, men baseret på de er ejet af Google.

Hvorfor kan der ikke være tale om relevans, hvis Googles services vises før andre?

Hvis jeg søger på "Google Maps", forventer jeg at Google Maps vises før andre kortservices. Forventer du at Krak kommer øverst?

Selv hvis jeg kun søger på "Maps" vil jeg forvente at Googles korttjeneste kommer øverst, da den er den mest populære og bedste. Ellers risikerer vi at komme ud i at Google skal bringe forkerte resultater der ikke er baseret på relevans og sætte sin egen korttjeneste længere ned på listen, bare for at slippe for mistanke. Det er jo til skade for forbrugeren, idet der så er tale om et manipuleret søgeresultat.

Er du sikker på du har forstået kerneproblematikken?

Enten har jeg misforstået sagen, eller også er det er i mine øjne klokkeklart misbrug af dominerende markedsposition. Og jeg fatter ikke hvordan dette kan blive diskuteret i 3 år i EU og ende med at Google slipper med en advarsel.

Sagen skal jo netop afgøre om det er misbrug - eller har du et specielt talent der gør at du kan udtale dig om skyldsspørgsmål uden der er faldet dom? Google har jo netop indgået i et samarbejde med EU om at korrigere de ting de eventuelt måtte gøre forkert, og forklare de ting som EU har ønsket en forklaring på.

Det kan være meget svært at forvalte visse dele af konkurrencelovgivningen når man har markedsdominans - en masse ting er pludselig ulovlige, bare fordi man har nået en vis størrelse. At Google er gået ind i et samarbejde om at korrigere sin eventuelt ulovlige adfærd og forklare sine søgeresultater, er positivt - de kunne også vælge at benægte kategorisk og anke i en uendelighed (sådan som det var Microsofts praksis engang), så EU skulle bruge en masse ressourcer på undersøgelser og retssager.

  • 0
  • 3
#15 Thomas Andersen

Er du sikker på du har forstået kerneproblematikken?

Jeg skal ikke kunne sige om jeg har misforstået det. Men det er i hvertfald sådan v2 udlægger sagen: "Kommissionen har kørt en sag mod Google i mere end tre år, og søgegiganten står kort fortalt anklaget for at prioritere søgeresultater på en konkurrenceforvridende måde, så Googles egne tjenester får en klar fordel" http://www.version2.dk/artikel/eu-afviser-google-i-forligssag-55536

de kunne også vælge at benægte kategorisk og anke i en uendelighed, så EU skulle bruge en masse ressourcer på undersøgelser og retssager.

EU har brugt mere en 3 år på denne sag!! Så de HAR jo nettop brugt en masse ressourcer.

  • 1
  • 1
#16 Martin Bøgelund
  • 0
  • 3
#18 Martin Bøgelund

Hvilket var min pointe: Det lugter af ekstrem effektiv lobbyisme når man kan fedte sig igennem i mere end 3 år. Og når så EU slår i bordet, så laver man et par små ændringer, som Indien så åbenbart ikke mener er andet end lidt kosmetik.

Ikke nødvendigvis. Googles søgealgoritme er en forretningshemmelighed, som har givet Google en ekstrem konkurrencefordel, lige fra den tid hvor det var 2 mand og en server i en kasse af Lego (uden markedsdominans).

At Google holder igen med at udlevere deres søgealgoritme er derfor forståeligt. Med EU's trusler på den ene side, og ønsket om ikke at udlevere foretningshemmeligheder på den anden, har Google klart været i en kattepine, uden nødvendigvis at være enig i EU's vurdering om misbrug af dominerende stilling. At det så alligevel er kommet til et forlig, er begge parters fortjeneste.

Ingen er tjent med de lange sager der hensæber sig i uendelighed pga ankesager mv.

Men det ærgrer dig tydeligvis, at EU-systemet ikke har brændt tid og penge af unødvendigt.

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere