Google rev konkurrents browser af Google Play: Lever ikke op til reglerne

Illustration: Pe3check, BigStock
Selvom Firefox, Chrome og Safari sikkert er mere kendte app-browsere i Danmark, så er den kinesiske UC Browser downloadet over en halv milliard gange - og i sidste uge forsvandt den pludseligt fra Google Play.

Alibabas browser UC Browser, der har over en halv milliard downloads blev i sidste uge pludseligt fjernet fra Google Play.

UCWeb, der har lavet browseren, forklarer til The Next Web, at det skyldes, at browserens indstillinger ikke stemmer overens med Googles krav.

»Den præcise grund til, at UC Browser er utilgængelig i Google Play er fordi en bestemt indstilling i browseren ikke passede med Googles retningslinjer,« skriver de i deres udtalelse.

Der har floreret rygter om, at browseren blev fjernet pga. problemer med sikkerheden eller ondsindet promovering, men det afviser de i udtalelsen.

Kan downloades igen

UCWeb har ikke gjort det tydeligt, hvilken funktion der faktisk er tale om, men app'en er i dag tilbage på Googles markedsplads.

Det store antal downloads skyldes, at browseren er populær i især Indien, og den er baseret på Apples WebKit-motor.

En twitter-bruger ved navn Mike Ross hævdede ellers, at appen er blevet fjernet i 30 dage på grund af vildledende markedsføring, skriver digi.no, der dog ikke har kunnet få bekræftet, at han faktisk har noget med UCWeb at gøre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere