Google-rapport: Flere søgninger ender galt

Flere og flere søgninger fra eksempelvis søgemaskinen Google vil bringe den besøgende hen på en inficeret hjemmeside.

Farlige hjemmesider kan sagtens være helt legitime hjemmesider, der er inficerede med såkaldte iFrames eller inficerede bannerannoncer.

Tidligere rapporter har vist, hvordan antallet af ?gode? sider, der er farlige, er steget ganske betydeligt, og nu viser en dugfrisk rapport, der er udsendt af Google, at også langt flere søgninger ender på farlige hjemmesider.

Rapporten har titlen ?All Your iFrames Point To Us" og baserer sig på analyser af millioner af hjemmesider og servere, der hoster hjemmesider.

Ifølge Googles tal vil over en procent (1,3%) af alle søgningen på Google resultere i mindst én inficeret hjemmeside. I april 2007 var tallet tre gange så lavt.

Tallet er ifølge Google bekymrende for hackernes angrebsmønster har ændret sig fra at gå efter specifikke hjemmesider til at være såkaldte ?drive-by? angreb, hvor blot et besøg på en hjemmeside er nok til at aflevere en giftig pakke på brugerens computer.

Men det er ikke kun antallet af inficerede hjemmesider, der bekymrer Google. Også de it-ansvarlige er sjuskede med opdateringen af deres servere.

Eksempelvis viser undersøgelsen at 38 procent af de inficerede servere kører med forældede Apache-versioner.

For PHP var det 40 procent af de inficerede servere, der brugte versioner af PHP med kendte sårbarheder.

To tredjedele af de servere, der indeholder skadelig kode, er placeret i Kina. 15 procent i USA og kun fire procent i Rusland.

Google har til deres undersøgelse analyseret over 66 millioner hjemmesideadresser og over 200.000 servere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere