Google ramt af fejl i Docs: Ingen copy-paste eller stavekontrol

Brugere af Googles online-tekstbehandling Docs oplever, at de ikke længere kan indsætte tekst med paste-funktionen eller bruge stavekontrol med danske bogstaver.

En række brugere af Google Docs, som Version2 har talt med, har problemer med funktionerne i det webbaserede tekstbehandlingsprogram.

Nogle brugere oplever periodevist, at det ikke er muligt at indsætte tekst i webprogrammet med copy-paste-funktionen. Det gælder blandt andre for virksomheden Onlinemedier, der er i gang med helt at skifte fra Microsoft Office til Google Apps, som er Googles pakke af virksomhedssoftware.

»Så må man bruge Microsoft Office i stedet for,« siger projektchef Tobias Thaastrup-Leth fra Onlinemedier.

Et andet problem, som flere brugere har oplevet i den seneste tid, er at programmets indbyggede stavekontrol har problemer med ord, hvor der optræder danske bogstaver.

Her opmærker den webbaserede stavekontrol de dele af ordet, som ikke er danske bogstaver, som flere forskellige dele.

Fejlene i Google Docs er ikke begrænset til en enkelt type browser eller anden teknologi hos brugeren. Version2 har således oplevet fejlen med stavekontrol i både Firefox og Chrome.

Problemerne med Google Docs bliver også nævnt i diskussionsfora på nettet og bliver også nævnt i en lang række Twitter-beskeder.

Men selvom fejlen er alment kendt og udbredt internationalt, rapporterer Googles status-side for Google Apps, at alt kører normalt.

En repræsentant for Google Danmark siger til Version2, at firmaet ikke har modtaget henvendelse angående fejlene fra brugere af Google Apps. Google vil nu undersøge problemerne nærmere.

Google Apps vinder i øjeblikket indpas som et rent skybaseret alternativ til traditionelle kontorpakker. I Danmark sker det mest markante skift lige nu hos Berlingske Media, hvor 2.800 brugere skifter til Google Apps kalender- og mail-funktioner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ove Larsen

torsdag 08:55 - Kan ikke se nogen problemer - virker som det skal - både copy/paste - dansk stavekontrol.

Sikkert bare en opdatering - der er snublet - og dem kender vist alle - det meste af tiden - hehe

  • 0
  • 0
Carsten Olsen

Google docs ser jeg kun som et legetøj. Der er rigtigt mange fejl i det. (Hvis nogen vil påstå at det ikke er fejl , så siger jeg bare at det uhensigtsmæssigheder der gør det uanvendeligt)

Jeg tror også det må være nogen andre apps der bruges når f.eks. Berlingske bruger det professionelt. (De kan ikke leve med et legetøj)

Dette er undtagelsen der (for Google) bekræfter reglen. Wave er på vej til dit skrivebord/din organisation og ser ud til at have samme + en bredere funktionalitet.

  • 0
  • 0
Søren Winther Kristensen

Nogle brugere oplever periodevist, at det ikke er muligt at indsætte tekst i

Så er det jo ikke let for jer at tjekke om det virker vel...! Selvom jeg også godt kan lide Google er der ingen grund til at blive fanboy. Når der er nogen der oplever at noget ikke virker, så virker det nok ikke for dem.

  • 0
  • 0
Thomas Knudsen

Ja - det er en yderst irriterende fejl som har forekommet periodisk de sidste ca. 3 uger.

Af en eller anden grund kan man altid trække en highlightet tekst ind på plads i dokumentet, men ikke bruge den naturlige "ctrl-c/ctrl-v"-kombination.

Men hvis man arbejder på en lille skærm med browseren i fuldskærmstilstand, så kan det ikke lade sig gøre. Eneste workaround jeg har kunnet finde er at trykke ctrl-f ("find"). Det åbner en find-menu med et tekstfelt som man kan paste ind i. Derfra kan man trække teksten ind i dokumentet. Arbejdsprocessen bliver altså:

Marker tekst + ctrl-c i det vindue du vil kopiere fra. Skift til dokumentvinduet Tryk ctrl-f og klik i søgetekstfeltet tryk ctrl-v for at indsætte tryk ctrl-a for at highlighte træk teksten fra søgefeltet på plads i dokumentet.

Bizart - men det virker. Jeg ser frem til at google får rettet fejlen!

  • 0
  • 0
Thomas Knudsen

Carsten: Du skriver at google docs er legetøj, men har du nogle konkrete eksempler på fejl?

Selv har jeg brugt google documents i ca. 1½ år og har fundet systemet exceptionelt stabilt. Copy/paste fejlen er faktisk første gang jeg har oplevet problemer (det er jo så til gengæld temmeligt voldsomme problemer). Men jeg kan på ingen måde siges at være power-user: jeg bruger det mest til flade (men ofte temmeligt lange) tekster.

Det ville være rart at høre om erfaringer fra nogen som har brugt systemet til mere krævende (og måske fejlfremprovokerende) ting.

  • 0
  • 0
Jacob Nøhr Vangsgaard

Hvis Google Docs absolut skal betegnes som legtøj, mener jeg det er fordi det er legende let at organisere og skrive simple dokumenter. Men ja det er ikke en fuld erstatning for MS Word eller PowerPoint. Jeg har i Google Docs dækket 99% af mit behov, så jeg finder det, under de rigtige omstændigheder, meget brugbart. Angående den åbenbart latterlige fejl med copy/paste funktionaliteten, så har jeg erfaret, at ved at ændre sprog til "English (US)", virker det igen. Det endnu mere underlige, er så at selv om jeg ændrer tilbage til "Dansk" virker copy/paste nu stadig fint. Nogen der har en logisk forklaring på det?

  • 0
  • 0
Carsten Olsen

Til Thomas Knudsen:

Jeg kører på en ASUS EEE900 (privat) med en Ubuntu 9.10 og en Chrome browser. Ver 5.0.342.9 beta Jeg har åbenbart fejlagtigt troet at det var smartest med en Google browser til en Google Web App. Men hvis man ser nedenstående link så ser man at Google ikke supporter deres egen browser (endnu)

http://docs.google.com/support/bin/answer.py?hl=da&answer=37560en

Mht. fejlene har det mest været fejl i mus /tastatur / "web rullegardins menuer". (jeg kan f.eks. dokumenterer at file "rullegardins menuen" ruller ned "bagom = under" en inlejret youtube film så man ikke kan trykke på "upload" eller "download" i file menuen) (filmen stoppet under redigeringen i google docs) Der har også været eksempler på at musen preller på rullegardins menuerne (så den altid vælger det første punkt på menuen, ved hutigt/pæcist enkelt klik)

Det skal lige siges at musen/tastur/skærm ikke fejler i andre sammenhænge. Heller ikke i chrome browseren når der ikke bruges "google docs".

Men jeg er nu begyndt at bruge firefox 3.5.9 og det ser ud til at virke meget bedre (en anden faktor er at fejlen ikke er der hele tiden (i chrome) den kommer/går som det også er anført (af andre) under ctrl-c ctrl-v fejlen)(Dette er hammer irriterende: at man ikke kan være sikker på at genskabe fejlen).

Hvis det viser sig at fejlene kun er i chrome browseren (måske på langsomme (CPU) maskiner med dårlig/ingen grafik accelerator og kun med chrome browseren) (måske er den ikke på windows med chrome) så syntes jeg det er er et stort problem for Google at chrome OS kører med denne browser (i LINUX versionen) og den har disse fejl. Chrome OS har netop denne maskine type (lille netbook med SSD drev) i focus. Jeg har 27 jan 2010 rapporteret at følgede lydfil ikke kan afspilles i chrome og bare fået det svar fra Google at Chrome virker fint i windows. (Google er ligeglade med LINUX undersøttelsen men det er jo den Google skal leve af i Chrome OS !!!!)

http://www.sslug.dk/moede/hygge/2001-10-09/henrik_storner-grundnet-1.ogg

En anden file (version2-PHK MP4) der ikke virker i Chrome/ Ubuntu er denne:

http://mirrors.sunsite.dk/blivklogere/foss_aalborg/2008/efficient_progra...

Jeg er forsat en stor fan af Google. (Jeg tror såmen nok at Google skal få rettet op på fejlene med tiden) Jeg syntes at Google gør en kæmpe (og vovet) indsats for at lave udvikling på nettet. (Men den der intet vover vinder intet (som MS)) Men jeg syntes bare Google burde rette op på nogen af de mere åbenlyse fejl hurtigt. Men som man kan se på min "tumbs down" rating er det ofte budbringeren der for hele "straffen" for fejlene.

  • 0
  • 0
Jacob Nøhr Vangsgaard

Jeg trækker min tidligere kommentar om at Google Docs ikke er legetøj tilbage igen. Hvor brugbar er et tekst redigerings værktøj der ikke kan printe eller eksportere filer mon? Jeg synes at udskrivningen i længere tid har været problematisk, men til at leve med. Nu fungerer hverken udskrivning eller eksport af filer længere, endda uafhængig af browser. Jeg tror indtil videre at jeg satser på OpenOffice, den bevarer trods alt den kvalitet den har fra starten, og kan altid gemme og udskrive.

  • 0
  • 0
Søren Winther Kristensen

Hvorfor skulle man ikke kunne det? Hvis man markere de filer man vil eksportere og højreklikker kan man vælge eksport. Hvis det er forskellige slags filer (præsentations-, tekst- og regnearksfiler) der er valgt gætter docs selv hvad du vil eksportere til og er det en uploaded fil du vil eksportere tilbage på computeren kan formateres filen som da den blev uploaded.

Print kan også klares både fra filoversigten og redigeringsvindue.

Det er sku' da smart - og så gratis.

  • 0
  • 0
Jacob Nøhr Vangsgaard

Jeg vil næsten give dig ret. Da jeg for 2 timer siden skulle udskrive et dokument, virkede hverken eksport eller udskrivning. Så jeg hentede OpenOffice, og kopierede teksten derover i. Formateringen røg fint med over og jeg fik udskrevet mit dokument. Hmm, det må være mit temperament der er uforligneligt med et tekst redigerings værktøj der har en ustabil opførsel. PS. Jeg har lige testet Google Docs og det fungerer pt. igen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere