Google prioriterer hastigheden på mobilen

Fra juli vil langsom sideindlæsning trække ned hos Google søgealgoritme

Hastighed får nu endnu mere betydning når et site skal rangeres i Googles søgealgoritmer.

Fra juli i år bliver sites med langsom sideindlæsning på mobilen straffet.

Det oplyser Google på sin Webmaster Central Blog.

»Vi kalder det for 'Speed Update' og det vil kun have betydning for sider der leverer den mest langsomme oplevelse til brugere og vil kun have indflydelse på en mindre procentdel af forespørgsler. Der gælder den samme standard for alle sider, uanset hvilket der er brugt til at bygge siden«.

Det er ikke nyt at hastighed på sideindlæsning har betydning for rangering, men det har tidligere kun været gældende for desktop-søgninger, og bliver nu udvidet til også at gælde for mobil-søgninger.

Sådan skriver Google på bloggen.

Hastighed bliver dog ikke en altoverskyggende faktor i søgealgoritmen.

»Intentionen med søgeforespørgslen er stadig vigtig, så en langsom side vil stadig kunne rangeres højt, hvis den leverer godt og relevant indhold,« fastslår Google på sin blog.

Google skriver at der ikke findes et værktøj, der direkte kan indikere, om en side bliver påvirket af den nye rangerings-faktor, men henviser til Chrome User Experience Report, Lighthouse og PageSpeed Insights som mulige redskaber for udviklere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder