Google: Behov for internationale regler for politiets adgang til personlig data

Den amerikanske it-gigant presser nu på for, at der skal være mindre bureaukrati, men også større retssikkerhed, når politi og efterretningstjenester vil have adgang til personlig data fra servere i andre lande.

For at minimere risikoen for terror - eller bedre at kunne finde forklaringer efterfølgende, presser Google nu de amerikanske politikere for at tydeliggøre reglerne for, hvornår efterforskere kan få adgang til personlige data, skriver Reuters.

Det er i et forsøg på at få lovgivningen til at følge med virkeligheden, hvor det i dag kan være både tids- og ressourcekrævende for både it-virksomheder og myndigheder at ansøge, sagsbehandle, udlevere og modtage data.

Googles forsøg på at hjælpe politi og efterretningstjenester kommer samtidigt med, at EU har fremlagt lignende forslag dog kun mellem EU-landene.

Kæmper sammen med Microsoft

Det er Kent Walker, der er Vice President hos Google, der fremlagde ønskerne for den konservative tænketank Heritage Foundation i USA, hvor han bad dem opdatere den forældede lovgivning på området. Dette sker i forlængelse af, at Microsoft har fremlagt et lignende ønske.

Læs også: Britisk premierminister vil eliminere 'terroristers trygge rum' på internettet

Google har sammen med Microsoft begge nægtet adgang til deres servere udenfor USA, hvor amerikanske efterforskere har ment, de havde adgang, når det blot var godkendt af en amerikansk dommer.

Hvis firmaerne blot lod de amerikanske tjenester ind på alle servere, der er ejet af amerikanske firmaer, kunne der være risiko for, at alle brugernes private informationer ikke længere var private.

I den forbindelse lægger Walker op til, at det delvis skal være lettere for myndighederne at få adgang, men samtidigt også give specifikke krav og ønsker til, hvad information der ønskes udleveret, så efterforskerne ikke bare får unødigt fri adgang til personlige oplysninger.

Det kunne f.eks. være, at efterforskere bad om specifikt indhold af bestemte emails eller lignende.

Læs også: Dansk politi dumper: Nabolande er langt bedre til at få oplysninger ud af it-giganter

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Niels-Arne Nørgaard Knudsen

det vil måske være smart at oprette et organ under interpol til at tage sig af at få adgang til folks data og konti. internettet er globalt og respekterer ikke fysiske grænser.

det samme med cyberkrig og cybervåben. ikke spredning? grænser i fredstid? informations indhentning? cyber sabotage? der er mange aspekter men der mangler en Geneve konvention for nettet. i krig ved vi godt hvad der gælder: all bets off.

jeg har skrevet lidt om det her http://helenepigen.blogspot.dk/2014/10/social-engineering-attack-on-dk.h... ... godt nok et stykke nede 😉

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere