Google overvejer at lukke nyhedsservice i Europa

EU copyright-direktiv sender Google i tænkeboks: Er det værd at levere en nyhedsservice til Europa?

Google vil måske lukke for sin nyhedstjeneste News i Europa, hvis EU-direktivet om copyright vedtages.

Det skriver Bloomberg.

Direktivet vil blandt andet betyde, at Google, Facebook og andre internetplatforme kan komme til at betale for nyhedsartikler, hvis de dukker op i søgeresultater eller deles af platformenes brugere. Direktivet skulle have været vedtaget i denne uge, men grundet uenighed mellem EU-medlemmerne skete det ikke.

Det er Googles public policy manager for EMEA, Jennifer Bernal, der oplyser, at Google News eventuelt vil blive lukket ned i Europa, hvis direktivet bliver vedtaget.

Har brug for Europa

Medie-analytikeren Francois Goddard fra analysevirksomheden Enders Analysis mener dog, at Google bluffer.

»Jeg tror ikke på den trussel – de har virkelig brug for Europa,« udtaler han til Bloomberg.

Der må dog være en vis Europa-træthed i Google-hovedkvarteret i Mountain View. I mandags blev Google tildelt en bøde på 50 millioner euro af det franske data-tilsyn for overtrædelse af GDPR ligesom søgegiganten i 2018 blev tildelt en rekordstor bøde på 32 milliarder kroner af Margrethe Vestager.

Ifølge Google selv tjener virksomheden ikke penge direkte på sin nyhedsservice, men servicen er med til at fastholde og tiltrække brugere til søgemaskinen.

EU er stadig i gang med at definere de vigtige detaljer om, hvad der eksempelvis kan betragtes som uddrag af en artikel, men direktivet vil kræve, at Google og Facebook aktivt skal sørge for, at musik, videoer og andet indhold med copyright ikke optræder på nogle af deres platforme, førend rettighedshaverne har givet dem lov.

Selvom godkendelsen af direktivet er forsinket, så oplyser to EU-embedsmænd til Bloomberg, at de forventer, at direktivet er vedtaget indenfor nogle få måneder.

Hvis det ikke sker, vil valget til Europa-Parlamentet komme i vejen, og så vil direktivet blive udsat til senere på året.

Google News lukket i Spanien

Google lukkede for adgang til Google News fra Spanien i 2014, da en spansk lov krævede, at nyhedsservices som Google News skulle betale penge til spanske nyhedsmedier.

Ifølge en undersøgelse fra 2017 foretaget af den spanske mediebrancheforening betød lukningen af Googles News service, at små medievirksomheder mistede 13 procent af deres webtrafik, hvilket ifølge undersøgelsen kan omregnes til et tab på 9 millioner euro.

For andre større spanske medievirksomheder har det ikke betydet meget.

»Størstedelen af spanske medier anser Googles beslutning som uvæsentlig,« siger Wout van Wijk, direktør for News Media Europe, som er en paraplyorganisation for europæiske medier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Google News app heller ikke tilgængelig i Danmark, desværre.


Der er ikke noget som er gratis.

De nyheder som Google præsenterer som en gratis service overfor en Google bruger, har andre kilder indsamlet og valideret.

Det er ikke gratis at behandle nyheder og da slet ikke disse tider hvor der ofte optræder ”fake news” i nyhederne. Det er ikke gratis når journalister graver ned i historien og undersøger hvad der er fakta og hvad der er fakenews.

Man kan betale for nyheder på flere måder. Det ene er penge ”op af lommen” eller ved f.eks. salg af bannerreklamer.

Det Google gør er at de tager (hoved-) nyheden og skræller avisens reklamer væk - og i stedet ”pakker” nyheden ind i googles reklamer. Derved er tyveriet gennemført idet google beholder indtægterne ved reklamesalget og efterlader omkostningen hos producenten af nyheden.

Er det rimeligt at google på den måde bedrager stor som lille ”frembringer af indhold”?

I gamle dage levede folk ofte af deres interesse for sjældne frøer, skildpadder, klassiske musik, frimærker eller noget tredje. De udgav et magasin måske 2-3 gange om året og interesserede købte magasinet og støttede dermed magasinet annoncører.

I praksis var det ikke store indtægter, men folk levede af disse indtægter sammen med måske et halvtidsjob.

I min optik gør EU det rigtige.

Det skal lukkes ned for den slags tyveri, selvom du sikkert på kort sigt synes at det er rart med ikke at skulle betale for andres arbejde, så bliver vi alle ramt på lang sigt af, at ingen kan få økonomi i at frembringe kvalitetsindhold.

Michael Aggerholm

Altså... det du siger - med at Google scraper indholdet og sætter sine egne reklamer på, hvor har du det fra?

Google indexerer kun overskrifterne. Klikker du på en overskrift kommer du da direkte ind på den oprindelige kildes umodificerede side. Der er ingen google reklamer på google news.

Jeg tror du uforvarende er i gang med en omgang fake new selv, der.

René Nielsen

Google indexerer kun overskrifterne. Klikker du på en overskrift kommer du da direkte ind på den oprindelige kildes umodificerede side. Der er ingen google reklamer på google news.

Googles strategi er at fastholde brugeren i googles univers. En nyhed er som en pyramide. Får du at vide senere i dag at ”Danmark Vandt” – hvor mange behøver så at læse ”resten af pyramiden”?

Men klikker du alligevel en google news nyhed, så fortæller det klik en hel om dig som bruger idet klikket lægges sammen med alle de andre oplysninger google har om dig.

Så jo, der er reklamer på google news, de kommer bare lidt senere og er bedre profileret. Og det er lidt skræmmende at en V2 læser ikke selv gennemskuer at reklamerne bare kommer senere.

Men min pointe er at Google ikke havde journalister ude ved håndboldkampen. Google har ikke afholdt nogen omkostning men lukrer på andre sites har afholdt omkostningerne ved at lønne journalister, udgifter til håndboldkampen og alt muligt andet.

Derfor bør google heller ikke have lov til gratis at linke til andres nyheder (altså noget aktuelt som sker eller er sket indenfor f.eks. de 3 seneste måneder).

Aviser som Jyllandsposten, Berlingske, Politiken m.v. er altså afhængige af, at de bliver betalt for deres arbejde og de vil i længden ikke overleve hvis man lader selskaber som google ”skumme fløden”.

Martin Storgaard Dieu

Får du at vide senere i dag at ”Danmark Vandt” – hvor mange behøver så at læse ”resten af pyramiden”?

Hvad med de små spanske medievirksomheder som ifølge artiklen mistede 13 procent af deres webtrafik (og et dertilhørende tab på 9 millioner euro)?

Der er tydeligvis nogle som behøver at læse "resten af pyramiden". Du har nok ret at man ikke behøver det i sensationsnyheder som "Danmark Vandt", men i nyheder med substans så er det netop "resten af pyramiden", som har den reelle værdi for læseren.

René Nielsen

Hvad med de små spanske medievirksomheder som ifølge artiklen mistede 13 procent af deres webtrafik (og et dertilhørende tab på 9 millioner euro)?


Jeg er ikke uenig i medievirksomheder taber penge på gratistjenester som google news. Det er faktisk min pointe, at den trafik bør tilfalde "nyhedsproducenten" og ikke nogen andre.

Og jeg ser det som det meste naturlige at brugere opsøger nyheder via nyhedskanaler og ikke via gratistjenester som google news.

Hvis små spanske medievirksomheder taber i omegnen af 63-65 mio DKK? Hvad tror i tallet er for alle spanske medievirksomheder? og i hele EU?

Der er rigtigt mange penge på spil og jeg synes at de penge bør tilfalde producenten, for det er hans fortjeneste at nyheden kom frem og så betaler han uden brug af skattely og andre mystikske skattekonstruktioner, skat af pengene i et EU land.

Martin Storgaard Dieu

Der er rigtigt mange penge på spil og jeg synes at de penge bør tilfalde producenten, for det er hans fortjeneste at nyheden kom frem og så betaler han uden brug af skattely og andre mystikske skattekonstruktioner, skat af pengene i et EU land.

Jeg er helt enig. Med hvad er en nyhed værd, hvis der ikke er nogen som læser den. Jeg har ofte overvejet (men har ikke gjort det endnu) at finde en tjeneste, som samler nyheder fra diverse medier, hvor man så kan klikke sig ind og læse dem man finder interresante. På den måde kan man (hvis tejenesten ellers er neutral) få lidt diversitet i sin nyhedsstrøm. På den måde kan man måske få nyheder fra store medier (som dem du nævner) og fra niche medier (som fx Version2).

Hvis man samtidig i denne service kunne betale til den medievirksomhed, som har lagt arbejde i at formidle nyheden - og samtidig slippe for reklamer.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize