Google og VMware går i kamp mod Microsoft sammen

Få alle dine Windows-applikationer via skyen, og kør det hele på en Chromebook. Sådan lyder Google og VMwares nye bud på, hvordan virksomheder kan droppe Windows.

Mens Google har fået noget succes i USA med at sælge Chromebooks til private og til skoler, kniber det med at få foden ind hos erhvervslivet.

De fleste firmaer har nemlig en del Windows-software, som ikke vil kunne køre på en Chromebook, der groft sagt kun består af en Chrome-browser.

Men i samarbejde med virtualiseringsfirmaet VMware har Google nu et nyt tilbud, der skal lokke erhvervskunder til. De programmer, som ikke kan køre på Chromebook, kan nemlig i stedet køre i VMwares sky og bruges via browseren. Det skriver Infoworld.com.

Ved at køre Windows-programmer via VMwares Horizon View og desktop-as-a-service-koncept kan man bruge dem på alle enheder, der understøtter HTML5, så det er altså ikke et krav, at man bruger en Chromebook. Det kunne også ske via alverdens mobile enheder.

Men Google satser på, at der stadig er brug for en 'klassisk' bærbar computer med tastatur, og så kunne en billig model, der ikke kræver samme vedligehold som en Windows-maskine, falde i virksomhedernes smag.

Annonceringen af samarbejdet mellem VMware og Google kommer kort tid efter, at Google lancerede et videokonference-værktøj baseret på Chromebooks, som tydeligvis var rettet mod erhvervslivet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Claus Jacobsen

Jeg har altså en smule svært ved at se hvor de kæmper mod microsoft henne? - De tilbyder jo netop en microsoft løsning? (og man betaler altså stadig en MS skat når man skal kunne tilbyde et virtuelt skrivebord, men med en chrome pixel eksempelvis - så betaler man bare ikke 2x winOS for en virtuel og en fysisk) Den løsning de leger med er en tynd klient løsning og det er ikke anderledes end View på android eller IOS. Traditionelt set har der ikke eksisteret en tynd klient med eksempelvis 3G understøttelse hvis den har været baseret på win embed eller lignende da der simpelthen ikke var nogle drivere til det her, så folk i "marken" ikke har kunnet koble på firmaet uden at skulle ind over en eller anden wifi-løsning. Så det er vel helt naturligt at der kommer understøttelse for det på chromeOS når det også er på android? - Det er jo trods alt google begge to.

  • 0
  • 0
#3 Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg har altså en smule svært ved at se hvor de kæmper mod microsoft henne? - De tilbyder jo netop en microsoft løsning?

Selv om overskriften bestemt er ude af proportioner, må det dog siges at det næppe er noget som Microsoft og deres bundlinie glæder sig over.

Idealet for dette setup er at brugere kan køre det meste via en browser på klient med Chrome OS, men pga bindinger til gamle Windows programmer, kan de blive nødt til at have en virtualiseret pulje. Afhængig af behovet, kan denne være måske langt mindre end antallet af klienter, således at antallet af Windows licencer kan tænkes at falde til nogle få procent.

Det kunne animere til at frigøre sig fra gamle Windows-bundne apps, når der pludselig bliver økonomi i at bringe mere over i browseren. Prioriteringen ændrer sig når de ikke længere er en selvfølgelighed at "alle" skal have en Windows licens.

Selvfølgelig kan det også bruges til have den primære desktop virtualiseret, men så bliver fidusen dog en hel del mindre.

  • 2
  • 0
#4 Kristian Larsen

Hvad mener du med tvinger? De har lavet et udemærket web-interface til management af vmware. vCenter kan køre som en (linux) virtual appliance. Databasen behører ikke længere være MS SQL. Jeg ved godt at VMware historisk har bundet vCenter op på Windows og vSphere klienten (grundet omkodning til .NET) aldrig kom på andet end Windows - men idag er du på ingen måde nødt til at bruge Windows for at køre VMware.

  • 6
  • 0
#10 Johnnie Hougaard Nielsen

Så "nemt" tror jeg ikke det er. Deres aktuelle plan går også i en anden retning, ser det ud til, med stærkt reduceret licens pris på billige maskiner. På den ene aller anden måde kan de dog "kun" opnå at licensens betydning i det samlede regnestykke falder, men selv om de sænkede prisen til nul, kunne der stadig være økonomisk fordel ved at skifte til Chrome OS.

For en organsisation hvor en stor del af brugerne arbejder på en måde som kan passe til at køre det meste på en ChromeBook, er den største merudgift ved at køre Windows ikke licensen, men support og kompleksitet omkring opdateringer. Der er simpelthen mange flere ting som kan gå galt med en Windows klient, da miljøet er meget mere komplekst.

Fx har jeg set anekdotiske meldinger om nogen som opgraderede "mindre IT-vante" familiemedlemmer fra at køre Windows til en ChromeBook. Det havde den store fordel at så skulle de ikke længere afsætte tid til at hjælpe "de gamle" i gang igen, pr. telefonsupport.

Selvfølgelig er der ting hvor der er brug for kompleksiteten i en "klassisk pc", typisk med Windows, men der er ganske mange for hvem Windows er et alt for komplekst setup til behovene - for tung bagage.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere