Google og Facebook har førsteret til internet i fattige lande

21. januar 2014 kl. 13:357
Mens debatten om netneutralitet bølger i USA, er forskelsbehandling på internettet hverdag i udviklingslande, hvor teleselskaber tilbyder gratis Facebook-trafik.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skal det være tilladt for teleselskaber at justere på internettrafikken gennem kablerne, så nogle websider har førsteret?

Den diskussion kører især i USA, hvor retten i sidste uge slog fast, at teleselskabet Verizon har ret til den slags forskelsbehandling, mens spørgsmålet om netneutralitet i mindre grad er på dagsordenen i Europa.

Men i mange udviklingslande er der faktisk allerede fuld gang i forskelsbehandlingen, så Google og Facebook får førsteret. Det skriver Technology Review, som bliver udgivet af det kendte tekniske universitet M.I.T i USA.

I flere lande har teleselskaberne for eksempel gjort det gratis at søge på Google og se det første søgeresultat eller tjekke vennernes opdateringer i Facebook i tekstform. Først når man bevæger sig videre ud på nettet eller ønsker at se billeder, begynder taxameteret at tælle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En stor del af internetadgangen sker via mobile forbindelser, og mange har ikke råd til store mængder datatrafik, men må købe det i små bidder, efter behov og dagens indkomst. Dermed er det attraktivt at få gratis adgang via Facebook Zero og Google Free Zone, som produkterne kaldes.

Facebook fortæller, at selskabet ikke betaler teleselskaberne for den gratis adgang, mens Google ikke har ønsket at kommentere. Teleselskaberne kan altså selv vælge at give den begrænsede gratis adgang væk, i håbet om at tiltrække kunder, der så også får brug for betalt adgang samtidigt.

Men uanset hvordan aftalerne med teleselskaberne er skruet sammen, er der kritik af modellen. Det gør det nemlig utroligt svært for andre spillere, for eksempel lokale søgemaskiner, at konkurrere på lige fod med de store amerikanske giganter, som får gratis trafik.

»For fattigere personer vil internetadgang være lig med Facebook. Det er ikke internettet - det er at blive kanonføde for nogen andres forretning for målrettede reklamer,« lyder det for eksempel fra Susan Crawford, jura-professor fra Harvard University og en kendt fortaler for netneutralitet.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
22. januar 2014 kl. 16:27

Det er superfint at folk gerne vil hjælpe, men hvor meget hjælper det reelt at: Der findes DNS tunnel programmer, som kræver en server, som kræver noget software som ikke findes til smartphones/eller den skal jailbreakes, som kræver en server, som giver ringe performance, som I ikke engang selv har testet ...

Netneutralitet er ekstremt vigtigt, men det er også ekstremt vigtigt at små ISP'er kan komme igang. Det betyder at man som ISP skal købe båndbredde og "sælge internet" til en konkurrencedygtig pris. Der er det altid relevant at se på hvilke services der forespørges og her er de store ALTID interessante.

Så det vil være god ide at google/facebook/netflix/??? kommer tættere på, og de er ret villige til at komme til internet exchanges. Så i praksis er trafikken over internet exchanges måske "gratis" - en fast pris pr år, mens trafik som skal ud af landet ud til "internet" andre steder - over transitleverandører på dyre undersøiske kabler koster pr Mbit.

Det er en balance og mere komplekst end de fleste nok forestiller sig.

full-disclosure, jeg er selv ISP i Danmark, samt har rejst i Bulgarien i øst og Grønland i vest til Nigeria i syd.

7
27. januar 2014 kl. 12:00

Det er superfint at folk gerne vil hjælpe, men hvor meget hjælper det reelt at:
Der findes DNS tunnel programmer, som kræver en server, som kræver noget software som ikke findes til smartphones/eller den skal jailbreakes, som kræver en server, som giver ringe performance, som I ikke engang selv har testet ...

Mit budskab, var sådan set bare at dette kunne lade sig gøre på de fleste mobil bredbåndsforbindelser (De færreste har nok set posteringen "Internet støj" (DNS, ICMP m.m.)). Hvad folk bruger informationen til, det må de selv om.

4
22. januar 2014 kl. 04:06

i kan da bare bruge en DNS packet tunnel, hvis i vil have gratis/unmetered trafik på telefonen, hos de fleste udbydere så betaler man f.eks. ikke for DNS opslag :-)http://www.acm.uiuc.edu/lug/dnstunnel/ det er utestet, men burde virke.

3
22. januar 2014 kl. 04:04

Teleselskabet 3 og vistnok også Telenor, har begge tilbudt noget lignende i den tidlige mobildata-tider.

Hos 3 kunne man købe en "guldpakke", som gav "fri" surf på udvalgte onlinemedier via Planet3. Og hos Telenor havde de også en surf-portal, hvor man - så vidt jeg huser - fik fri adgang til udvalgte onlinemedier.

Og, når i skriver at det er "gratis" er det så også gratis? Jeg vil umiddelbart tro, at det vil kræve en eller anden form for abonnement eller taletidskort, hvilket gør at det ikke er gratis.

Google er også kendt for, at dele reklameindtægter fra søgninger med partnere. Eksempelvis tjener Firefox og andre browsere penge på at have Google som standardsøgemaskine. Hvis jeg var et teleselskab, ville jeg indgå en lignende aftale med Google - og andre - hvor vi deler reklameindtægterne i porten, mod at mine kunder får gratis adgang.

2
21. januar 2014 kl. 20:41

i udviklingslande, hvor teleselskaber tilbyder gratis Facebook-trafik.

Mhm... udviklingslande som f.eks. Danmark?

1
21. januar 2014 kl. 15:31

Det runger ihvertfald meget hult hvis det viser sig at Google, som ellers har været helt i front med net neutralitet, allerede betaler teleoperatører for at give billigere/hurtigere/bedre adgang til deres services.