Google: Ny Huawei-mobil bliver lanceret uden Chrome, Gmail og Youtube apps

Huawei vil medio september lancere en ny topmodel, Mate 30. Men det bliver uden Google apps som følge af det amerikansk regeringsforbud for fortsat samarbejde med Huawei.

En kommende topmodel-smartphone fra Huawei, Mate 30, bliver lanceret i september uden de velkendte Google apps som Chrome, Gmail, Youtube og Google Play Store.

Det har Google oplyst til Reuters og The Verge.

Baggrunden for de - måske - manglende apps, er, at den amerikanske regering pr. dekret har forbudt flere amerikanske teknologivirksomheder, herunder Google, at samarbejde med Huawei med en påstand om at det kinesiske selskab bedriver industrispionage.

Huawei vil kunne anvende Android styresystemet, da kernekomponenterne er open source, men det bliver altså uden Google apps, også kendt som Google Mobile Services.

Det kan få alvorlige konsekvenser for salgbarheden af den nye mobil, anfører en analytiker:

»Ingen vil købe enheden uden Google Services,« siger analytiker Richard Windsor til Reuters.

Hverken be- eller afkræfter

Huawei har hverken be- eller afkræftet Googles udtalelse, men gentager i en kommentar, at selskabet eget operativsystem, Harmony OS, er et alternativ til Android.

»Huawei vil fortsat bruge operativsystem fra Android og tilhørende økosystem, hvis de amerikanske myndigheder tillader det. Ellers fortsætter vi med at udvikle vores eget operativsystem og økosystem,« siger Huawei-talsmand Joe Kelly til Reuters.

Version2 fortalte i sidste uge at mandag d. 19. august var sat som den dag, hvor den kinesiske mobilproducent Huaweis udvidede licens med Google ville udløbe.

Læs også: Nu mister Huawei licensen til Google - og det kan give problemer for europæiske brugere

Et stop ville betyde, at Huawei kunne blive nødt til at ty til andre operativsystemer end Android i forhold til nye produkter.

I sidste uge forlængede den amerikanske regering dog aftalen, så de amerikanske virksomheder, herunder Google, kan fortsætte samarbejdet med Huawei i minimum 90 dage mere. Men det gælder kun eksisterende Huawei-produkter, ikke produkter der lanceres i den kommende tid.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henning Wangerin

»Ingen vil købe enheden uden Google Services,« siger analytiker Richard Windsor til Reuters.

Tja. Måske.

Men vi er nogle som ville blive glade hvis det var muligt at slippe for Googles ( og Apples ) tvungne overvågning.

/Henning

  • 6
  • 0
Mads Thomsen

ikke noget der bekymrer mig. Youtube, Gmail osv, det hele kan åbnes i en browser. Men det bliver først rigtigt interessant hvis vi får Harmony på dem. Eller muligheden for at erstatte Android med Harmony på et senere tidspunkt.

  • 1
  • 0
Allan Bjerrum

Som Android-bruger uden Googles økosystem (LineageOS/Xiaomi 8) har jeg måttet lære på den hårde måde, hvordan forbløffende mange "essentielle i 2019" apps (bank, taxi, mm.) ikke virker uden Google Services.
Hvis Huawei kan skubbe til den stak af vendor dependencies (i mangel af bedre ord), hilser jeg det velkomment, men forventer naturligvis ikke noget :)

  • 3
  • 0
Allan Bjerrum

For hver app har jeg installeret appen på den gamle telefon, kopieret APK filen over på den ny telefon og installeret den der. Jeg kan ikke sige om det er den mest korrekte måde at gøre det, men de allerfleste apps virker uden problemer.

Mange apps der crasher gør det under opstart og stopper derefter uden forklaring (et eller andet mangler?). Andre apps viser fx en tom hvid flade isf et kort med google navn i bunden, så det er nemt at se at her mangler et kort. Jeg har ikke blokeret e100 i FW, nægtet diverse tilladelser eller på anden vis demonstreret ond vilje (aka tinfoil).

Generelt fejler alt vedrørende betaling/transaktioner, muligvis fordi Google Pay er påkrævet til identifikation eller godkendelse. Men jeg kommer til at kigge efter fejlen i logfiler for hver app, hvis det findes.

  • 2
  • 0
Hans Nielsen

Som mange andre skriver, jeg kommer ikke til at mangle Googles mange tvungen programmer.
Hvis vi så ikke får Huawei bloatware i stedet, eller bare muligheden for at fjerne det, så vil det være fint ?
Med den EU sag om misbrugs af markesdominans, så kan det være vi også slipper for dem, selv uden en Huawei.

Men hvis vi er heldigt, så kan det være at Huawei og EU's tiltag får flyttet de nødvendige service og API over i den åbne del af softwaren. At håbe på at google gør det frivillige, skal man nok ikke regne med mere, efter at de bare er blevet, som alle de andre storre kapitalfondte.

Har selv brug FOSS og F-Droid uden problemmer,
Men har også oplevet probelmmer med Mobile Pay på en Root telefon. Danske Bank mener åbenbart man er kriminel, hvis man selv vil bestemme over sin boot loader.

Så lad os håbe at vi får ændre dette, hvis 2 af de 4 største mobiltelefon producenter, og der med deres kunder har problemmer, så kan det være det kan ændres på dette, især med lidt hjælp fra EU.

Men lad os håbe alle håbe at Huawei får succes, konkurange og flere valg muligheder, er altid godt for forbruger.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize