Ingeniører fra teknologifirmaerne Google, Microsoft, Yahoo, Comcast, LinkedIn and 1&1 Mail & Media Development & Technology er gået sammen om et forslag til en ny standard for e-mail, der skal afløse den forældede Simple Mail Transfer Protocol (SMTP).
Det skriver teknologimediet The Next Web.
Læs også: Tech-giganter ruster sig til krypto-krig
Den nye standard kaldet SMTP STS (Strict Transport Security) er indsendt som forslag til Internet Engineering Task Force (IETF). Hele udkastet kan læses her.
Den grundlæggende idé bag SMTP STS er, at når der sendes en e-mail til et domæne, der understøtter SMTP STS, vil afsenderen automatisk tjekke, om destinationen understøtter kryptering og hvorvidt deres certifikat er validt.
Først hvis disse betingelser er opfyldt, vil selve e-mailen blive afsendt. Hvis modtageren ikke har styr på kryptering og certifikater, får afsenderen i stedet besked om, hvorfor e-mailen ikke kunne leveres.
Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!
Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.