Google: Menneskelige fejl skyld i alle uheld med selvkørende biler

Googles selvkørende biler har været involveret i 11 uheld på seks år. Men i alle tilfældene har menneskelige bilister båret skylden, mener virksomheden.

Ifølge Google er alle hidtidige uheld med virksomhedens selvkørende biler forekommet på grund af menneskelige fejl.

Det skriver Time Magazine.

Googles selvkørende biler har været involveret i 11 uheld i løbet af de seneste seks år, og ifølge Chris Urmson, der leder googles arbejde med selvkørende biler, kan man ikke undgå at blive ramt af de fejl, bilister af kød og blod begår.

»Selv når vores software detekterer en uholdbar situation og reagerer hurtigere end en menneskelig bilist, kan vi ikke altid overvinde de realiteter, som hastighed og afstand dikterer. En gang imellem bliver vi ramt, imens vi venter på at lyset skifter,« siger han.

Læs også: Selvkørende biler giver programmører etik-hovepine

Ifølge Google er virksomhedens selvkørende biler blevet påkørt bagfra i syv ud af de 11 uheld, der er forekommet siden 2009. Ingen af uheldene har forsaget personskader.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jönsson

Andre menneskers fejl er en del af trafikken man ikke kan undgå, så det interessante er, hvor godt de selvkørende biler håndtere sådanne fejl, i forhold til mennesker.

Det interessante er vel om >alle< fejl kunne elimineres, hvis alle kørte i selvkørende biler. Så ville det jo have kæmpe værdi for samfundet. Tænk på alle de penge der kunne spares ifht. behandling af tilskadekomne på hospitaler, sygedagpenge, erstatninger, retsage osv.

Det er nok ikke realistisk, da der stadig vil være andre typer trafikanter, som f.eks. gågængere og cyklister.

Henrik Pedersen

Gågængere og cyklister har trods alt noget mindre fart på, og i en "perfekt verden" ville bilerne snakke sammen. Ser naboens bil 1,5 km fremme at der er problemer, så ved min bil det, og ser bilen rundt om hjørnet at der er en cyklist, så ved min bil det.
I det øjeblik min bil undviger flytter alle de andre biler sig, eller bremser ned. Det ville være cool!

  • Det ville også være et dystopisk overvågningssamfund, men lad mig nu lige dvæle lidt i den eneste positive side ved ét sådant...
Henrik Madsen

Det interessante er vel om >alle< fejl kunne elimineres, hvis alle kørte i selvkørende biler. Så ville det jo have kæmpe værdi for samfundet. Tænk på alle de penge der kunne spares ifht. behandling af tilskadekomne på hospitaler, sygedagpenge, erstatninger, retsage osv.

I de tilfælde hvor Google bilen bliver ramt, f.eks mens den holder stille ved et rødt lys, er det svært at forestille sig hvordan den skulle kunne undgå at blive ramt.

Den kan jo dårligt køre væk for at undgå kollisionen da der kan være fodgængere, cyklister og tværgående trafik som den så vil ramme.

Selvom den så kunne finde et smuthul og køre til siden så ville det jo blot betyde at bilisten bagved fortsætter ud i krydset og skaber en ulykke.

Den dag hvor ALLE bilerne er autonome, så kan man selvfølgelig undgå disse ting da bilen bagved ikke er uopmærksom og glemmer at bremse.

Jeg tror så også, at sendte man den bil til Danmark så ville den hurtigt blive smadret.

Specielt hvis den var programmeret til at overholde alle lovene.

Der er i dag nærmest en forventning om at man kører over for gult eller endda rødt lys hvis man skal dreje eller man lige "kan nå det".

Har flere gange oplevet at folk har dyttet af mig fordi jeg konsekvent ikke kører ud i et kryds i et venstresving, hvis der holder flere biler derude som er foran mig og jeg kan se at der ikke er en chance for at jeg kan komme ud af krydset inden den er grøn på tværgående trafik.

Kristian Christensen

Jeg vil heller ikke mene at man kan klandre Googles biler for at blive påkørt bagfra. Det ville jo også være sket hvis det havde været en almindelig bil.
Men ja. Jeg kan se store fordele. Spritbilisme vil være udrydet. ting som trafikpropper kan undgås. På mange strækninger kunne hastigheder sættes op.

Christian Bruun

Der er i dag nærmest en forventning om at man kører over for gult eller endda rødt lys hvis man skal dreje eller man lige "kan nå det".

Jeg tvilver på rødt lys i Danmark, men føreren vil med garanti blive røvet hvis han holder for rødt for mange gange i São Paulo (om aftenen/natten) (hvor politiet anbefaler at man kører forsigtigt over for rødt om natten, men dog ikke er blege for at give én en bøde for det).

Et andet interssant spørgsmål (når vi når lidt længere med bilens IQ) er når bilen skal tage stilling til, om den skal redde sine passagerers liv eller den fodgænger den er ved at rammes liv. (og jurisk hvem der har ansvaret; programøren, bilen, bilens ejer, etc.)

Rune Jensen

når bilen skal tage stilling til, om den skal redde sine passagerers liv eller den fodgænger den er ved at rammes liv. (og jurisk hvem der har ansvaret; programøren, bilen, bilens ejer, etc.)

Det blvier ganske givet sådan, at der bliver lavet specielle kørebaner til sådanne biler, hvor fodgængere ikke får adgang, måske tuneller.

Hvis du har set I, robot, så er det noget i den retning.

Man kan sætte den på "automatik" på de "sikre" strækninger, hvor der ikke er for mange ubekendte, og så kan man tage en blunder. Men udenfor de baner, bliver det lovpligtigt at have et menneske til at tage rattet.

Det kræver måske lidt ændringer på vejene, så der er færre forhindringer, og så selvfølgelig skiltning, hvor det er muligt at lade bilen styre.

Mht. det juridiske, kan man forestille sig et krav om uafhængige backup programmer. Sådan at hvis én del af bilens styresystem svigter, så vil man stadig have mulighed for i det mindste at trække væk fra den vej.

Hvis man så tørner sammen med en anden bilist som også har sat på automatik, vil der blive set på, hvor nyt ens system er, hvor opdateret det er. Så den med laveste version får bøden, og ellers må man splitte den. Et eller andet parameter skal de jo have..

Men det skal nok gå. Der er ikke noget i den retning, juridisk/teknisk, som ikke kan løses - evt. også med nye forsikringsformer, eller måske en særskat for bilister til udbetaling af erstatninger. Så længe man bare har disse her sikre strækninger, eller, på anden måde har en styring udenfra, så man har mulighed for at definere antallet af ubeḱendte til et minimum.

Det vil være ganske usmart bare at give los for alle typer selvkørende biler alle steder. Så kommer der til at mangle kontrol og for mange ubekendte. Det bedste er en form for standardisering helt fra bunden.

En fuldstændig selvkørende bil i nærheden af en skole... Mjah... nok ikke i min levetid.

PS: Jeg ville være mere bange for cracking af bilens styresystem. Prøv at forestille dig, hvad man kan gøre, hvis man får admin adgang til sådan en bil. Eller til de systemer, som bilen "snakker" med. Det er også en grund til, jeg tror det bliver forhalet. Og så spørgsmålet om privacy. De to ting vil nødvendigvis gøre udviklingen langsommmere end den rent tekniske, at få en bil til at "tænke". Det vil kræve ny udvikling indenfor sikkerhed (måske en slags kvantecomputere), og ganske lange diskussioner, men også vigtige, om hvor meget overvågning skal være tilladt, bare fordi man har en selvkørende bil. Måske næste generation oplever den sidste del lettere, de er jo allerede ret ligeglade med sociale mediers totalovervågning, men tror ikke i min.

Jeg ville så være den første til at investere i sådan en bil. Jeg er vildt fascineret af AI. Ligesom med robotter, som kan tænke selv. Sådan én skal jeg også have, når den kommer i salg til private.

Log ind eller Opret konto for at kommentere