Google Maps klar med indendørs navigation i lufthavnen, Ikea og Ishøj Bycenter
Googles populære korttjeneste, Maps, udvider nu territoriet og rykker fra i morgen, tirsdag, ind i en række danske detailvirksomheder og offentlige bygninger.
Det gælder blandt andet Københavns Lufthavne, Statens Museum for Kunst, hovedbanegårdene i Odense, Aarhus og København samt flere større butikscentre i landet, skriver Google i en pressemeddelelse.
Udvidelsen bydes velkommen i Københavns Lufthavne:
»Vores mange passagerinterviews viser, at de rejsende vægter en stressfri start på rejsen meget højt, så vi arbejder kontinuerligt på at gøre det nemmere for passagererne at finde rundt i Københavns Lufthavne. Nu får passagererne endnu en mulighed for nemt at finde de forretninger, gates og services,« udtaler Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavne, i pressemeddelelsen.
Googles danske pr-bureau meddeler til Version2, at lanceringen oprindelig var sat til i dag mandag, men at man nu i stedet satser på at lancere tjenesten tirsdag den 23. oktober.
Har man en Android-telefon med den seneste udgave af Maps installeret, vil de detaljerede indendørskort automatisk dukke op, når man zoomer ind på en af de bygninger, der understøtter funktionen, oplyser Google.
Her kan du se et udpluk over danske lokationer, hvor man fra og med i dag kan man orientere sig på indendørskort:
- Københavns lufthavne
- Det Kongelige Bibliotek
- Statens Museums for Kunst
- Nationalmuseet
- Aarhus Hovedbanegård
- Københavns Hovedbanegård
- Odense Banegård Center
- Ikea
- Bilka (udvalgte butikker)
- Elgiganten (Udvalgte butikker)
- Føtex (Udvalgte butikker)
- Kvickly (Udvalgte butikker)
- Matas (Udvalgte butikker)
- Bruuns Galleri
- Bryggen
- City Vest
- Field's
- Friis
- Glostrup ShoppingCenter
- Helsingør Bycenter
- Hvidovre Stationscenter
- Ishøj Bycenter
- Kolding Storcenter
- Lyngby Storcenter
- Nørrebro Bycenter
- Randers Storcenter
- Slotsarkaderne Hillerød
- Vestsjællandscentret
Får du overhovedet brug for Googles nye indendørs-funktion? Skriv i debatten nedenfor.
