Google Maps klar med indendørs navigation i lufthavnen, Ikea og Ishøj Bycenter

OPDATERET: Nu får du mulighed for at finde vej i shoppingcenteret med Google Maps, der i den nyeste version rykker inden døre flere steder i landet.

Googles populære korttjeneste, Maps, udvider nu territoriet og rykker fra i morgen, tirsdag, ind i en række danske detailvirksomheder og offentlige bygninger.

Det gælder blandt andet Københavns Lufthavne, Statens Museum for Kunst, hovedbanegårdene i Odense, Aarhus og København samt flere større butikscentre i landet, skriver Google i en pressemeddelelse.

Udvidelsen bydes velkommen i Københavns Lufthavne:

»Vores mange passagerinterviews viser, at de rejsende vægter en stressfri start på rejsen meget højt, så vi arbejder kontinuerligt på at gøre det nemmere for passagererne at finde rundt i Københavns Lufthavne. Nu får passagererne endnu en mulighed for nemt at finde de forretninger, gates og services,« udtaler Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavne, i pressemeddelelsen.

Googles danske pr-bureau meddeler til Version2, at lanceringen oprindelig var sat til i dag mandag, men at man nu i stedet satser på at lancere tjenesten tirsdag den 23. oktober.

Har man en Android-telefon med den seneste udgave af Maps installeret, vil de detaljerede indendørskort automatisk dukke op, når man zoomer ind på en af de bygninger, der understøtter funktionen, oplyser Google.

Her kan du se et udpluk over danske lokationer, hvor man fra og med i dag kan man orientere sig på indendørskort:

  • Københavns lufthavne
  • Det Kongelige Bibliotek
  • Statens Museums for Kunst
  • Nationalmuseet
  • Aarhus Hovedbanegård
  • Københavns Hovedbanegård
  • Odense Banegård Center
  • Ikea
  • Bilka (udvalgte butikker)
  • Elgiganten (Udvalgte butikker)
  • Føtex (Udvalgte butikker)
  • Kvickly (Udvalgte butikker)
  • Matas (Udvalgte butikker)
  • Bruuns Galleri
  • Bryggen
  • City Vest
  • Field's
  • Friis
  • Glostrup ShoppingCenter
  • Helsingør Bycenter
  • Hvidovre Stationscenter
  • Ishøj Bycenter
  • Kolding Storcenter
  • Lyngby Storcenter
  • Nørrebro Bycenter
  • Randers Storcenter
  • Slotsarkaderne Hillerød
  • Vestsjællandscentret

Får du overhovedet brug for Googles nye indendørs-funktion? Skriv i debatten nedenfor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (19)

Maciej Szeliga

Sturcentre, lufthavne og forlystelsesparker tak!
IKEA ser jeg ikke som noget problem: ved man hvad man skal have så kan man gå direkte til lagret og slå pladserne op på computerne dernede, der er langt værre steder at handle end IKEA...
Lyngby Storcenter eller Fields eller centret i Ålborg er rene labyrinter.

Niki Nicolas Grigoriou

Hvilken teknologi, er et rigtig interessant spørgsmål.
Jeg fandt følgende artikel og citat (på engelsk), som nogenlunde besvarer spørgsmålet.

"Google Maps product manager Steve Lee said the addition of indoor maps is the most significant addition to Google Maps this year. He said Google took a while to refine and optimize its location technology, which leverages GPS, cellular and Wi-Fi signals to help determine a person’s whereabouts. He said the process had to be optimized for indoor use and to be able to identify which floor a user is on, which changes what map they see."

http://gigaom.com/2011/11/29/google-turns-on-indoor-mapping-with-google-...

Povl H. Pedersen

Med alm. info om de mobilmaster telefonen kan se, der kan man positionsbestemme i en ca. 330 meter radius omkring masten. flere af dem, og så er det fællesmængden af cirklerne man er i. Kombineret med lidt Wifi, så kan man komme tæt på.

Flemming Jønsson

Det kunne være lækkert hvis man kunne konstruere en indkøbsseddel og app'en så kunne vise korteste rute rundt i butikken efter varerne.

Se dét ville jeg gerne betale for. Jeg ved ikke noget værre end at vade på kryds og tværs i et varehus for at finde et eller andet konen har fyldt på sedlen.

Iøvrigt, hvor store Matas'er findes der lige - dem jeg plejer at færdes i kan man nogenlunde se fra det ene hjørne til det andet. Med mindre kortet kan vise hvilken reol et givet produkt står på, har jeg svært ved at se formålet med et kort over Matas.

Peter Hansen

Iøvrigt, hvor store Matas'er findes der lige - dem jeg plejer at færdes i kan man nogenlunde se fra det ene hjørne til det andet. Med mindre kortet kan vise hvilken reol et givet produkt står på, har jeg svært ved at se formålet med et kort over Matas.


Ja det var også det første jeg tænkte på. Hvis man kan farer vild i en Matas og ikke kan finde kassen eller udgangen, så skal man vist også have hjælp til at finde sin smartphone i lommen og finde Gogle Maps ikonet på den.

Mikkel Wendelboe Toft

Var lige i IKEA her sidst på dagen og testede den nye funktion i Google Maps – ret cool!! Og fedt at man kan skifte etage i kortet.
Men, lables i kortet giver ingen mening… de enkelte sektioner i varehuset er benævnt med eks. ”54” i stedet for ”Køkken afd.”. Så pt. er den mest anvendelig til at finde udgangen – og det er måske også det man mest ønsker sig efter 32 ”Kjøt-bullar” og en brus ;-)

Præcisionen er relativ fin men nogle gange tager positionen et ”hop” hvis der connectes til et andet accesspoint.

Udfordringen for Google bliver helt sikkert at holde ”kortene” og lables opdateret. De enheder som kortlægges er i ”små-skala” og pr. natur er de flygtige.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017