Google Maps: Googles danske hovedkontor er Den Lille Havfrue

Googles egen korttjeneste kan ikke finde firmaets danske hovedkontor, på trods af, at det har ligget der i et år. En adresse tæt på Nørreport i København er blevet til Den Lille Havfrue.

Siden august har Googles danske hovedkontor ligget et stenkast fra Nørreport station i København. Et halvt år efter er hverken passagen, hvor kontoret ligger, eller Google til at finde på Google Maps. Korttjenesten foreslår i stedet et besøg ved Den Lille Havfrue.

Google Danmark ligger ligesom en lang række virksomheder i TDC’s gamle hovedkontor, der nu er delt op i en række mindre kontorer. Samtidig er der oprettet en passage, Sankt Petri Passage, som virksomhederne nu officielt ligger på. Men hverken Sankt Petri Passage eller Google Danmark er at finde på firmaets egen korttjeneste, Google Maps.

Det på trods af, at Google altså flyttede ind for et halvt år siden og at firmaet fra starten har været opmærksom på, at man ikke kan finde hverken firma eller passage på korttjenesten.

Hos Google Danmark oplyser man, at Københavner-kontoret ”nok skal komme på”, og at de arbejder på også at få Sankt Petri Passage på, som de ellers er blevet underrettet om, ikke er på.

Det kan være et reelt problem for virksomheder, hvis korttjenester viser en forkert placering af virksomhedens adresse. Derfor kan virksomheder, der ønsker at blive fundet benytte Google Places, hvor virksomheder kan registrere og ændre virksomheder.

For alle, der ikke har en virksomhed, men har opdaget en fejl, er der på Google en funktion til at rapportere et problem.

Google vil dog ikke oplyse til Version2, hvor lang tid det tager at få rettet en forespørgsel fra Google Places eller ved fejlrapportering på korttjenesten.

Andre korttjenester følger ellers godt med. Tjenesten OpenStreetMap har passagen på kortet. OpenStreetMap er en gratis, wiki-lignende korttjeneste, hvor alle kan redigere informationer.

Ligeledes har Krak, der nu ejes af Eniro, placeret Sankt Petri Passage på firmaets egen korttjeneste, mens Microsofts Bing-tjeneste dog ikke er i stand til at finde passagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Søren Johannessen

Nu kan mange fejl hos kortproducenter skyldes at de får vejnavne fra OASK (Officielle Standard Adresser og Koordinater)og de (rettere sagt kommunerne) staver ikke helt korrekt jf. retsskrivningen og samt der er direkte stavefejl.

OpenStreetMap Danmark har søsat et projekt med at finde stavefejl fra det offentlig og i skrivende stund er der fundet ca. 1775 forkerte vejnavne ud af ca. 110.000 danske vejnavne. Og ikke utænkeligt at når det er færdigt at vi er over 4000 forkerte og problematiske stavet vejnavne Læs mere om dette projektet http://www.microformats.dk/2012/01/12/helt-sk%C3%A6v-i-sk%C3%A6vinge/

  • 5
  • 0
#2 Jesper Hedemann

I starten af artiklen skriver i at "Korttjenesten foreslår i stedet et besøg ved Den Lille Havfrue."

og under billede skriver i "På billedet ses en søgning på Google Maps på adressen på Google Danmark. Nålen med et A er der, Google Maps tror, hovedsædet ligger, mens pilen, der er tilføjet af redaktionen, angiver den faktiske placering"

Er det ikke bare lidt modstriden ?

Jeg har selv efter et besøg på google maps, kun fået foreslår et besøg ved Den Lille Havfrue, efter jeg har klikket mig vider efter at den ikke kunne finde adressen.

  • 0
  • 0
#3 Jakob Damkjær

Givet vis er der fejl i informationsgrundlaget fra det offentlige men hvorfor er det så at andre korttjenester godt kan fx få Sankt Petris Passage med på deres kort (eg. Tomtom der fint viser vej dertil (og markere at man ikke kan køre sin bil ind i passagen), men hverken mapquest eller nokiamaps (som forøvrigt er gået sammen med map24) kan finde den addresse)...

Tror mest fordi at google maps og de andre gratis tjenester er "gratis" og der ikke er penge nok til at opretholde et opdateret kort med den financiering som reklame giver.

Man betaler for det man får og betaler man med at man kan blive profilet i hoved og ræv er den intjening som man representere åbenbart mindre end hvad der kan resultere i et opdateret kort.

og når det kvalitets niveau ikke engang rækker til at kunne opdatere den vej som virksomheden selv har hovedkvarter på så gætter jeg på at der ikke er så mange der køber reklamer som der engang var... eller måske er kvalitet og lidt profesionel stolthed ikke noget som internet reklame financierede budgetter rækker til i disse dage...

Håber at der er nogen af de andre firmaer i den passage der har lidt kreativitet og laver et stunt med en "lifesize" google map pin foran googles kontor... jeg kigger på jer http://www.ium.dk/ et medie firma som krak.dk godt kunne finde i sankt petris passage...

Det er utroligt hvad penge kan købe, specielt når man taler om kvalitet...

Vi må se hvad der kommer ud af Apples køb af det C3 Technologies som engang var en del af SAAB (den ikke konkursramte del, dem der laver fly) og Apples køb af Placebase (gæt hvad de laver...) og Ploy9 et 3D mapping firma...

Mons tro der er nogen der er ikke har lyst til længere at kun at kunne levere en korttjeneste (som system tjeneste) der kun lever op til det kvalitets niveau som reklamer kan financiere...

Forbind selv prikkerne og hvis man så kobler Siri og den korttjeneste som Apple i det mindste har købt ind til sammen... vupti vupti ingen kort henvendelser fra iOS dimser til google maps og ingen søgeresultater fra iOS dimser til google search (og hvis de gør så er der ingen reklamer koblet til)... for YouTube til iOS er der ingen reklamer... og alle der har en iOS dims (eller en mac dims for den sagsskyld) får gratis og reklamefri adgang til en mailkonto der ikke er google mail og og lager plads med plads til alt din musik på iCloud fra alle de store musik selskaber...

Hvad har google så tilbage at lokke med ? nem og ligetil dokumentsharing på google apps ?

diriger din browser mod https://www.iwork.com/

Det er i beta men når det integreres med iCloud iWork applikationerne, så er det eneste google har tilbage i nærheden af Mac og iOS "Clopen" (undskyld "Open®"), at man kan blive fuldprofileret til alle ens behov på tværs af alle deres reklamesøjler, hvis man så lyster og en "gratis" dokument redigerings pakke der får openoffice til at se velpoleret ud.

Jeg tror godt jeg ved hvad Steve Jobs mente da han sagde thermonuclear war.

Ved godt at segwayen måske ikke er åbenlys men måske gemmer den sig i en generel kvalitets holdning eller måske lige der hvor Version2 har gemt historien om at Apples "skuffende" iPhone4S der har domineret i sidste kvartal... eller den om at Apple med Tim Cook i spidsen lige har leveret det 4. største kvartalsoverskud i for nogen virksomhed nogensinde...

  • 0
  • 10
Log ind eller Opret konto for at kommentere