Google lancerer voldsom Chromebook Pixel: Højere skærmopløsning end Macbook Pro

Næste Chromebook får en 12,9-tommer touch-skærm med 2560 x 1700 pixels og en Core i5-processor. Prisen på 1.300 dollars for Chromebook Pixel inkluderer 1 terabyte cloud-lager med Google Drive.

Googles serie af billige bærbare computere med styresystemet Chrome OS får nu en ekstravagant storebror: Chromebook Pixel.

Det afslører Google nu efter ugers rygter om sådan en topmodel, og rygterne viste sig at have ramt ret godt, selvom de næsten lød overdrevne. Google har nemlig valgt at udstyre Chromebook Pixel med en skærm, hvor pixeltætheden overgår selv Macbook Pro-computere med Apples Retina-skærm.

Læs også: Rygte: Google på vej med alu-indkapslet Chromebook

4,3 millioner pixels er der stoppet ind på en 12,9 tommers touch-skærm, fordelt på 2.560 x 1.700 i et 3:2-format, altså mindre aflangt end de fleste computerskærme i dag. Det giver en tæthed på 239 ppi og placerer ifølge Google computeren på førstepladsen i pixel-kapløbet.

Hjernen i maskinen bliver en Intel Core i5-processor, og da Chrome OS er webbaseret og ikke lægger op til brug af en lokal harddisk, får man i stedet adgang til 1 terabyte lagerplads i Googles sky-tjeneste Google Drive i tre år. Der er 4 gigabyte RAM og enten 32 eller 64 SSD indbygget.

Vægten for den aluminiumsindkapslede maskine er lige omkring 1,5 kilogram, og tykkelsen af Googles eget design er endt på 16 millimeter.

Prisen for hele herligheden bliver 1.299 dollars i USA, før moms, og 1.049 pund i England. Det tyder på en dansk pris på den anden side af 10.000 kroner.

Ifølge Cnet, som har haft Chromebook Pixel i hånden, lover Google fem timers batteritid. Førstehåndsindtrykket er godt, men Cnet-journalisten ærgrer sig dog over, at Google har valgt en MiniDisplayport i stedet for HDMI-udgang, og at der ikke er en Delete-knap, kun en Backspace.

Chromebook Pixel er klar til salg i Google Play nu, i de to lande, mens en udgave med indbygget mobilt bredbåndsmodel med 4G/LTE kommer til april. Hvornår Google begynder at sælge til danske kunder er endnu ukendt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (45)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Eriksen

Umiddelbart har jeg svært ved at se formålet med den maskine. For de penge kan man få enten en Macbook eller en Ultrabook PC, der begge har et 'rigtigt' OS, der kan afvikle programmer som Photoshop, Office, diverse spil mm.

Pixel ser sådan umiddelbart ud til at være en meget dyr Youtube launcher, hvis man skal sige det lidt groft. Den kan jo ingenting som førnævnte ikke kan gøre mindst lige så godt. Til gengæld kan de førnævnte en masse som Chromebook'en ikke kan.

  • 4
  • 1
Svend Eriksen

"... especially for power users who have fully embraced the cloud"

http://chrome.blogspot.dk/2013/02/the-chromebook-pixel-for-whats-next.html

Google er selvfølgelig godt klar over at det dermed ikke er en maskine for alle.


Ja det er givetvis kun en computer for folk, der udelukkende arbejder på nettet. Men alligevel melder der sig et spørgsmål om, hvorfor man skulle købe den fremfor f.eks. en Asus Ultrabook eller en Macbook Air, der kan en masse mere.

Jeg kunne forstå det, hvis Pixel nu kunne et eller andet fantastisk, men som jeg kan forstå så er det en computer til cirka 8000 kr, der kun kan afvikle en browser.

  • 3
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

På ZDNET har Matt Baxter-Reynolds et par sjove synspunkter om fordelene for Google ved dette "udkantsprodukt".
http://www.zdnet.com/in-defense-of-the-chromebook-pixel-7000011645/

Hovedpointer er at et high-end produkt giver en masse positiv buzz omkring Chromebook, også selv om de fleste nok synes at Pixel er for dyr. At prisen udstiller at det koster penge med high-end design, uden at det derfor giver ret meget mere end en basal maskine, som fx de andre Chromebooks. At det er et eksperiment i retning af at sætte en standard i markedet.

  • 0
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

hvorfor man skulle købe den fremfor f.eks. en Asus Ultrabook eller en Macbook Air

Det kommer an på hvem "man" er, og hvad prioriteterne er.

En væsentlig pointe kunne være at slippe for en masse af det besvær som følger med det traditionelle PC koncept. Virusangreb. Backup. Tabte/lækkede data ved tyveri/hardwarefejl. Træge opstartstider og tunge operativsystemopdateringer. O.s.v. Ja, de traditionelle bærbare kan ting som Chromebook ikke kan :-)

Men det er jo et paradigmeskift, som mange ikke er klar til.

  • 5
  • 1
Svend Eriksen

En væsentlig pointe kunne være at slippe for en masse af det besvær som følger med det traditionelle PC koncept. Virusangreb. Backup. Tabte/lækkede data ved tyveri/hardwarefejl. Træge opstartstider og tunge operativsystemopdateringer. O.s.v. Ja, de traditionell bærbare kan ting som Chromebook ikke kan :-)


Virusangreb er ikke noget der har været særlig relevant længe, og malware dukker oftere og oftere op via huller i Java eller Adobes programmer for at ramme flere platforme. Det vil Chromebooken vel ikke gå glip af, med mindre den ikke kan afvikle Java.

De ting du nævner med backup er jo kun rigtigt, hvis du ikke vælger at have en backup af dine ting online. Og her er vi tilbage ved ondets rod: På en almindelig PC (mac eller Windows) kan du have alle dine spil, programmer og data liggende kun på PC'en eller også i skyen.
Det valg har du slet ikke på en Chromebook.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er en Chromebook en computer med færre muligheder end en traditionel PC, der kan en masse udover det som Chromebook kan. Og så endda for de samme penge.

  • 4
  • 4
Benni Bennetsen

For de, der allerede har en 1 TB abb. er den jo reelt gratis af få sig :=)
Ser nice ud og har jo alt, hvad 9 ud af 10 trænger, og så slipper man for at vente år på reele forbedrings opdateringer modsat bloatede windows..

  • 1
  • 0
Flemming Jønsson

Ser nice ud og har jo alt, hvad 9 ud af 10 trænger, og så slipper man for at vente år på reele forbedrings opdateringer modsat bloatede windows..

9/10 - alligevel. Det er nok lidt højt sat. Jeg kender vel små 50 personer der bruger google docs, men der er kun ca en håndfuld af de personer der kan nøjes med kun at have Google Docs eller Microsofts tilsvarende.

Idéen med Chrome OS er god, men det er stadig lidt tidligt på den i forhold til hvor mange der reelt kan nøjes med de ting det kan.

Personligt ville jeg nok vælge en 13" Asus Ultrabook med 1080p skærm eller en 13" Macbook Air. De er også lette og kan bruges til de opgaver Chromebook kan, samt meget mere.

  • 2
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Tanken om at virusangreb ikke er særlig relevant længere skulle du prøve at formidle til de mange som ser antivirusprogrammer som en central nødvendighed at have. Jeg tror at du ville få betydelig modstand :-)

Malware er jo heller ikke just noget som er ude af nyhederne, som jævnligt emne, men her gør Chromebook netop noget for at have et særligt sikkert koncept. Java understøttes netop ikke (med mindre en udvikler begynder at grave dybt, på egen hånd), og Flash kører i en robust sandbox. PDF læses via en indbygget sandboxed komponent. Så det vil kræve en alvorlig indsats at lave malware til Chromebook, især da operativsystemet opdateres løbende.

Og hvis det skulle lykkedes at få lavet alvorligt ged i den, er det blot at resette til startkonfiguration. Da det hele ligger i skyen, er det derefter blot at fortsætte som om det blot havde været et fladt batteri.

Ondets rod ved en almindelig PC er netop at du kan have alt mulig crap liggende lokalt. Der er store fordele ved at slippe for dette. Men der er da bestemt også helt valide grunde til at se dette som en vigtig egenskab, og fx dem som lever på de mest avancerede features fra Photoshop eller Office vil ikke være tilfredse med online alternativerne.

Så der er både fordele og ulemper, begge veje. Men der er ingen tvivl om at der sker en bevægelse i retning af at flere og flere primært arbejder på nettet, og med cloud-baserede værktøjer. Her passer Chromebook ind, for dem som er villige til at tage springet. Og Chromebook begynder da at få pæne salgstal i USA.

Det er da rigtigt at Chromebook Pixel er en luksusmodel i linien, og selv om den lækre skærm (og hardware i øvrigt) kunne friste, er der dog et ret stort prismæssigt spring. Muligvis ønsker Google også at "inspiprere" andre Chromebook producenter til at oppe sig lidt :-)

  • 5
  • 2
Michael Lykke

Det er et meningsløst produkt og formålet kan ikke være andet end at få en smule omtale i diverse medier fordi de nu har slået Apple på pixel density.

For de $1.499 som den "store" model af ChromeBook'en koster kan du købe en 13" Macbook Pro retina med dobbelt så meget ram, dobbelt så meget storage, markant hurtigere processor og væsentligt længere batteritid. For ikke at tale om man så sidder med en maskine der kan kører det OS man foretrækker og du kan både bruge den lokalt såvel som i skyen hvis du ønsker. Hvis man er ligeglad med den høje opløsning så har man også muligheden for en Macbook Air enten i 11 eller 13 tommer hvor priserne ligger mellem $999 til $1.399.
Det virker mest af alt som et prestige projekt der ikke løser nogle problemer, men derimod bare byder på en lang række kompromisser.

  • 7
  • 5
Jarnis Bertelsen

For ikke at tale om man så sidder med en maskine der kan kører det OS man foretrækker


Målgruppen for Chrome OS/Chromebook foretrækker netop ikke noget OS. De ser i bedste fald OS som et nødvendigt onde, der gør at de kan starte deres browser; i værste fald som noget uforståeligt, der gør det mere besværligt og kompliceret at bruge en computer.

Jeg vil heller ikke købe en Chromebook, for jeg værdsætter også de muligheder lokalt lager og native programmer giver, men det betyder ikke at jeg ikke kan se fordelene for en del af befolkningen.

Det er en misforståelse at tro at flere features og muligheder nødvendigvis er bedre (med forklaringen at man bare kan lade være med at bruge dem). Ubrugte features/muligheder giver næsten altid større kompleksitet og gør de muligheder man benytter sig af sværere at finde og bruge.

ChromeOS er et eksempel på at omsætte less-is-more og KISS principperne til et produkt, og for de personer, hvor det opfylder hele deres behov giver det glimrende mening... ikke på trods af de færre muligheder, men netop på grund af dem.

  • 5
  • 0
Bo Thomsen

9/10 - alligevel. Det er nok lidt højt sat. Jeg kender vel små 50 personer der bruger google docs, men der er kun ca en håndfuld af de personer der kan nøjes med kun at have Google Docs eller Microsofts tilsvarende.

Både da jeg gik i folkeskolen og nu i gymnasiet bruger det meste af min klasse Google Drive til mange afleveringer, da vi laver mange gruppeafleveringer. Jeg bruger selv næsten 100 % Google Drive til alle afleveringer og hvis jeg ikke kan finde det der så kan jeg nok finde et plugin eller noget andet. Holder mig langt fra offline produkter...

  • 4
  • 0
Martin Bøgelund

Idéen med Chrome OS er god, men det er stadig lidt tidligt på den i forhold til hvor mange der reelt kan nøjes med de ting det kan.

Hvis du følger linket i artiklen, kan du læse at
"The momentum has been remarkable: the Samsung Chromebook has been #1 on Amazon’s bestseller list for laptops every day since it launched 125 days ago in the U.S., and Chromebooks now represent more than 10 percent of notebook sales at Currys PC World, the largest electronics retailer in the U.K."

Hvis man ser på de heftige diskussioner der er her på sitet, om hvad der er "bedst" (Android, iOS, Windows, Mac, Linux, etc), så tror jeg der er én lektion man kan lære: One size does not fit all.

I dag er Samsungs Chromebook så på førstepladsen for 126nde dag i træk.

Nogle kan nok nøjes med en Chromebook, for andre er den en oplagt og billig PC nummer 2. At den kan ligge nummer 1 hos Amazon betyder uvægerligt, at der må være en del der kan "nøjes" med en Chromebook.

  • 4
  • 0
Peter Frandsen

ChromeBook er helt klart ikke noget for dig, men derfor kan de jo godt være noget af det bedste siden skiveskåret brød for andre. For mig at se er det helt klart "a bet on the future". Jeg ved ikke hvor meget du holder øje med det, men hvis du ikke kigget på cloud applikationer for nyligt vil jeg foreslår at du kigger på de html5 applikationer du kan få til Chrome (https://chrome.google.com/webstore) plus Google Drive/Docs/Apps osv. Det er faktisk meget nemt at klare sig uden f.eks. MS Office.

Da Chrome browseren kom frem var der også mange der sagde "hvad skal vi med en ny browser? vi har allerede browser a, b og c". Chrome drev hele browser/cloudapp markedet meget hurtigere frem - og hvor er det da skønt med en browser der hele tiden opdaterer sig selv og hvor sikkerhed tages meget seriøst.

  • 5
  • 1
Michael Lykke

Målgruppen for Chrome OS/Chromebook foretrækker netop ikke noget OS. De ser i bedste fald OS som et nødvendigt onde, der gør at de kan starte deres browser; i værste fald som noget uforståeligt, der gør det mere besværligt og kompliceret at bruge en computer.


Lad os lige blive enige om at en ChromeBook også har et OS. Så kan det godt være at brugerfladen primært er begrænset til en browser, men der ligger fortsat et OS nedenunder. Et OS som også kan være offer for sikkerhedsproblemer selvom de forsøger at lukke det godt af.

ChromeOS er et eksempel på at omsætte less-is-more og KISS principperne til et produkt, og for de personer, hvor det opfylder hele deres behov giver det glimrende mening... ikke på trods af de færre muligheder, men netop på grund af dem.


Jeg er stor fortaler for KISS, både hvad angår IT og mange andre dele af livet. Men der er også en grænse man pasere hvor KISS ikke bare er et udvalg af de optimale "funktioner", men en meget begrænsende oplevelse som ChromeBook er.
Selvfølgelige eksistere der en målgruppe som ikke skal bruge andet end en browser og til dem er det muligvis en fin løsning, men det er også en meget dyr løsning for de muligheder man får. Hvis nu prisen var 2000 kr så giver det langt mere mening end en pris der matcher et Apple produkt med bedre specs og muligheder.

  • 4
  • 1
Jakob Damkjær

De specs som de slår... Ikke kun Google er de bedste fordi de har 100 flere pixel i bredden på der skærm der er lidt mindre end en retina mbp 13"... Og dem måde hvorpå skærmen er opbygget gør sikkert også en forskel på den faktiske skærmkvalitet. Hvordan er kontrasten, farvegengivelsen (har chrome os noget der svare til ColorSync ?), lysstyrken ?

Nu kan Google sætte et kryds i "retina resolution screen" som en af få producenter, men undskyld jeg ikke holder vejret mht den generelle kvalitet incl faktisk skærmkvalitet og design af den her pixel dims... Hvad er batteritiden på den ?

  • 1
  • 5
Martin Bøgelund

Hvis nu prisen var 2000 kr så giver det langt mere mening end en pris der matcher et Apple produkt med bedre specs og muligheder.

Lad os lige holde tingene adskilt...

Der findes jo rent faktisk Chromebooks i 2000kr-prisklassen - det er kun denne specifikke Chromebook til $1300 som nogle har svært ved at kapere.

Så hvad er det egentlig din kritik går på; Chromebook-konceptet, eller Chromebooks til $1300?

  • 4
  • 0
Martin Bøgelund

Jeg er stor fortaler for KISS, både hvad angår IT og mange andre dele af livet. Men der er også en grænse man pasere hvor KISS ikke bare er et udvalg af de optimale "funktioner", men en meget begrænsende oplevelse som ChromeBook er.

Hvor længe har du testet den Chromebook, før du kom frem til at det var en begrænsende oplevelse? Hvilken model er det? Hvad kostede den? Hvor fik du den fra? Jeg har svært ved at finde nogle danske salgssteder.

  • 1
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

mht den generelle kvalitet incl faktisk skærmkvalitet og design af den her pixel dims... Hvad er batteritiden på den ?

CNET har en hands-on: http://www.cnet.com/google-chromebook-pixel/

Pæne ord om skærmen (og hardware i øvrigt), god lysstyrke 400 nit. Batteritid 5 timer ved "almindelig brug" (ifølge Google tests), hvilket må betyde at film og høj lysstyrke trækker ned. Så det er i den korte ende.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Nu er jeg ikke den store fan af Chromebooks, men jeg synes det er positivt at de tilbyder en premium designet notebook og de ikke gør deres OS til synonym med billig plastik.

Hvis ikke det var p.g.a. den manglende Delete knap, kunne det måske være en sjov maskine, hvis man kunne afvikle et andet OS på den. Men, for dem der vil bruge Chrome OS, er det da maskinen man skal ha´ sådan som jeg ser det.

  • 3
  • 0
Sune Foldager

Det giver en tæthed på 239 ppi og placerer ifølge Google computeren på førstepladsen i pixel-kapløbet.

Er der sådan et? Så længe pixeltætheden er god nok ("retina", om du vil), så er der vel ingen grund til at gøre den højere. Den er god nok på MacBookPro og den er god nok her også. Fint.

Højere skærmopløsning end Macbook Pro

MacBookPro har 2880 x 1800, som vel er højere end 2560 x 1700 (ChromeBook Pixel); ikke at det betyder det store.

  • 1
  • 2
Johnnie Hougaard Nielsen

MacBookPro har 2880 x 1800, som vel er højere end 2560 x 1700

Skærmopløsning må nu primært måles i PPI, og her ligger Chromebook så lige et mulehår over MacBookPro. Mobiltelefoner har jo efterhånden sneget sig over 400 PPI, men de er jo så også tænkt til noget kortere synsafstand. Vi er slet ikke i nærheden af et punkt hvor en bedre PPI er helt uden betydning, men jeg er bestemt enig i at forskellen mellem Chromebook Pixel og MacBookPro er ganske uvæsentlig - undtagen for de ganske mange som morer sig med at rangordne specs, og gøre det til et kapløb :-)

  • 2
  • 0
Svend Eriksen

Har lige læst at BIOS er låst på pixel, så man kan ikke installere et andet OS på den. Troede at Google var åben?

EDIT: Nå, jeg læste så hurtigt at man godt kan installere et andet OS. :D

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen
  • 1
  • 0
Niels Krarup Jessen

Bare til beroligelse for alle jer, der oplever, at en maskine med 'mit lokale OS' er et krav for "at kunne noget", så har vi drevet et firma i seks år uden PC eller 'min egen server' baseret software. Alt, hvad vi bruger ligger i skyen = tilgængeligt overalt og altid og for alle ansatte. Jeg sagde fra starten, at "jeg vil under ingen omstændigheder have IT inden for dørene". Og derved er det - stadigvæk.

Så JA, der er nogen, der jubler over det, der er tilgængeligt med en browser.

Hvis der er nogen, som har brug for en løsning til at drive sit liv - privat eller professionelt, som kun findes til et 'mit lokale OS', så vær så elskværdig at nævne det her.

;-)

  • 2
  • 1
Martin Warming

Syntes efterhånden at der burde være en deadline på artikler, så folk ikke bliver ved med at genrejse dem fra de døde, ligesom Niels Krarup Jessen lige gjorde, næsten endda uden at have nogen relevans til den oprindelige artikel.
Så hvad med at låse artikler efter måske 1 måned eller 2 ?
P.S. Jeg ved godt at mit indlæg heller ikke har relevans til den originale artikel :)

  • 0
  • 2
Michael Lykke

Privat sky?


Eller den simple og logiske løsning - Bare benyt en computer der ikke er begrænset til kun en browser. Der er masser af andre eksempler på situationer hvor browseren endnu ikke kan løse opgaven.
Pro videoredigering, musik produktion/recording, DTP etc.

Der er ingen tvivl om at der er personer/virksomheder som fint kan nøjes med en Chrombook, men der er fortsat mange ting der kræver en computer med et full-blown OS.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere