Google lancerer ny font, der dækker mere end 800 sprog

Illustration:
Google håber, at udviklingen af Noto vil gøre det nemmere for folk, der ikke taler samme sprog, at dele information med hinanden.

I et forsøg på at gøre det nemmere for mennesker fra hele verden at udvikle og dele information på deres eget sprog, har Google udviklet Noto, der er en massiv open source font, der spreder sig over mere end 800 sprog og indeholder mere end 110.000 tegn. Det skriver thenextweb.

Noto dækker hvert eneste symbol, der i dag figurerer i standard unicodes (betegnelse for de almindeligt udbredte tegnsæt).

Projektet tog udgangspunkt i at gøre Android og ChromeOS lettere tilgængeligt, og har taget udviklerne fem år at færdiggøre. Til færdiggørelsen inddrog Google eksperter i typografi- og skrifttypedesign fra Monotype og Adobe.

Navnet ‘Noto’ udspringer af udtrykket ‘No more tofu’, der refererer til at 'befri' internettet for tomme tegn (‘⯐’ , aka tofu), som vises, når et nødvendigt symbol fra et bestemt sprog ikke er tilgængeligt på brugerens system.

Noto giver et fælles udseende på tværs af alle sprog. Det er gratis at bruge ligegyldigt hvilket projekt, du sidder og arbejder med.

Brugeren kan vælge at hente hele fontpakken, der fylder 472 mb., og omfatter traditionelle kinesiske tegn samt simplificerede kinesiske og koreanske tegn.

Hvis ikke man som bruger har brug for hele pakken, kan man også plukke det ud man har brug. Ønsker du eksempelvis kun engelsk, så henter du tre mindre pakker.

Bliver løbende ajourført

Pakkerne kan desuden tilgås via deres side Google Fonts. Derudover er Noto som tidligere nævnt open source, og man kan downloade kildekoder fra dette GitHub repository (softwarebibliotek).

Noto vil løbende blive ajourført, og i takt med at uniceden vokser, vil der blive tilføjet flere sprog og tegn.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere