Rygterne om en billig Google-tablet har vist sig at holde stik. For Google har netop annonceret Nexus 7, som rammer de første forbrugere i løbet at juli. Det skriver The Verge.
Nexus 7 er, som navnet indikerer, udstyret med en syv tommer skærm og en opløsning på 1280 x 800 pixels. Det giver den en pixeldensitet på 216 dpi, til sammenligning har den nye iPad en pixeldensitet på 264 dpi.
Under motorhjelmen ligger der en quad-core Tegra3 processor med 1.3 gigahertz med en 12-kernet grafikprocessor og én gigabyte ram.
Til videosamtalerne er der et frontkamera med 1,2 megapixel, derudover er den udstyret med alle de sædvanlige sensorer inklusive NFC. Der er ingen mulighed for at opkoble den til mobilbredbånd, så Nexus 7 kræver adgang til WiFi for at være rigtig effektiv.
Batterilevetiden skulle ifølge Google holde til ni timer HD-video og 300 timers standby.
Der er ingen mulighed for at smide et hukommelseskort i den nye tablet, men den fås med indbygget hukommelse på 8 eller 16 gigabyte for henholdsvis 199 og 249 dollar.
De første kunder kan forvente at få tilsendt en Nexus 7 i løbet af juli, hvor det bliver den første tablet med Android 4.1.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.