Google lancerer massiv open source AI-division

Google.ai, Google, ai
Ved at åbne sit neurale netværk op for alle håber giganten at gøre machine learning mere tilgængeligt.

Google har netop lanceret en helt ny division, der skal forske i og udvikle værktøjer til machine learning. Her vil man som udvikler eller it-professionel kunne hente guides og finde viden om machine learning.

Læs også: Forskere snyder Googles videogenkendelse til at se, hvad de ønsker

»Vi vil gøre machine learning tilgængeligt for hundredetusindvis af udviklere,« sagde Google-chef Sundar Pichai, ved åbningen af den årlige Google-udviklerkonference I/O. Det skriver Engadget.

Derudover vil man som udvikler kunne bruge Googles kraftige Cloud TPU, der nu kan levere 180 teraflops, til at træne sine algoritmer.

Læs også: Google tager specialudviklet 180 teraflops processor i brug til machine learning i skyen

Neurale net skal træne hinanden

Sundar Pichai fortalte også, hvordan han forventer, at Google vil bruge de neurale net, der kommer ud af at åbne op for platformen, til at træne hinanden.

Læs også: Googles AI-projekt slår kræftspecialister

Han kan godt selv høre, at det lyder abstrakt og erkender, at den bedste måde at gøre netop dette på ikke er fundet. Endnu. Man vil derfor forsøge sig med en række forskellige tilgange, indtil den bedste er fundet, sagde han.

Resultaterne vil blive brugt i Googles egne produkter, men kan også bruges i medicinske sammenhænge, forklarede Sundar Pichai. Som mange andre mener Pichai, at machine learning kan hjælpe forskere med at overskue og sekventere lange DNA-strenge og med at finde ud af, hvordan nogle kræftformer spreder sig.

Læs også: AI godt på vej til at slå professionelle poker-spillere i 20 dage lang turnering

For at understrege at det hele ikke bare for Googles skyld, påpeger selskabet, at det allerede samarbejder med medicinalindustrien for at få machine learning i gang med at diagnosticere og forbedre behandlinger hurtigst muligt. Dermed erkender Google også, at deres værktøjer ikke er helt klar til brug med det formål endnu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Kommentarer (0)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017