Google lægger samarbejdsværktøjet Wave i graven

Google dropper udviklingen af sit samarbejdsværktøj Wave. Enkelte dele vil dukke op i andre Google-produkter.

Den næste store bølge i online kommunikation, Google Wave, nåede at overskylle it-landskabet i lidt over et år. Nu er der blot en krusning tilbage, for Google har besluttet at droppe al videreudvikling af samarbejdsværktøjet.

»Wave har ikke fået den brugerudbredelse, som vi gerne ville have haft. Vi planlægger ikke at fortsætte udviklingen af Wave som et standalone-produkt, men vi vil opretholde sitet i hvert fald indtil nytår og indarbejde teknologien i andre Google-projekter,« skriver en af Googles topchefer Urs Hölzle i et blogindlæg.

Han skriver også, at nogle af de centrale teknologier i Wave såsom drag-and-drop til og fra browseren og realtidsvisning af tasteanslag allerede er offentliggjort som open source, så kunder og partnere kan fortsætte den innovation, Wave har startet.

Ligeledes lover Urs Hölzle, at Google arbejder på et værktøj, der kan ?frigøre? brugernes indhold fra Wave.

Ideen til Google Wave er fostret af de danske brødre Lars Og Jens Rasmussen, der også var makkerparret bag Google Maps. Trods den nedadvendte tommelfinger til Wave, får de dog et skulderklap med på vejen:

»Wave har lært os meget, og vi er stolte af holdet bag for de måder, som holdet har skubbet grænserne for datalogi. Vi er spændte på, hvad det næste fra deres hånd bliver, mens vi fortsætter med at skabe nye opfindelser med potentiale til at fremme teknologien på nettet,« skriver Urs Hölzle.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (15)

Andrew Rump

Wave og Buzz er 2 vidt forskellige ting.
Buzz ligner Twitter med bl.a. mere localization, men det er mest for gas og ballade.
Wave derimod kan bruges til mange seriøse ting - og det er måske derfor kun få bruger det - det er for svært at overskue hvad man skal bruge det til.

Jens Chr. Pedersen

Du har nok ret i, at Buzz ikke kan bruges til ret meget. Vi har allerede FB og Twitter.
Men Wave var nu ikke helt tosset. Der var flere gode ideer. Jeg tror bare at Google brugte en forkert strategi til at få det udbredt. Det var kun nogle få Gmail brugere, der blev inviteret i første omgang. Disse kunne så godt nok invitere andre, men alligevel ...
Det var svært at få fat i, hvis du ikke kendte nogen, der havde det. På den måde blev udbredelsen bare alt for langsom. Og når først nyhedens interesse har lagt sig, så er det altså svært at relancere.
Google må bare sande, at den strategi de i sin tid brugte med Gmail bare ikke kan bruges hver gang.

Bo Grünberger

Morten, jeg synes din kommentar er lidt ved siden af. Jeg siger bare, at i mine øjne er Buzz og Wave ubrugelige. Jeg ophøjer det ikke til en universelt gældende regel, men siger, at for mig personligt er det sådan. Og der må være mange andre som har det ligesådan siden det går som det gør for Buzz og Wave.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad man skal bruge Buzz til, for jeg kan simpelthen ikke gennemskue det.

Tobias Thaastrup-Leth

Efter al den hype omkring Wave, så må jeg indrømme at jeg også var ret så skuffet, da der blev åbnet for Wave i Apps.
Om det så er markedsføringen af Wave der er skyldig i den manglende udbredelse ved jeg ikke.
Årsagen kunne også være, at brugerne simpelthen ikke fik en bedre oplevelse end med tilsvarende løsninger.
En Apps løsning på eget domæne er derimod sagen - det spiller bare: http://zaibot.dk/google-apps-pa-eget-domaene-url

Buzz er efter min mening et produkt, som også godt kunne undværes...

Morten Knudsen

"@morten: hvad bruger da Buzz til?"

"Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad man skal bruge Buzz til, for jeg kan simpelthen ikke gennemskue det."

Det er ligesom twitter og lige så (u)brugligt.

Jeg snakker om Wave.

Wave kan noget hverken e-mail eller noget andet kan nemlig at man blandt meget andet kan arbejde i samme dokument i realtime.

Der er, hvad jeg kan se, kun 2 mulige forklaringer på at man ikke kan se brugbarheden i dette.

  1. Man har et problem med sin fantasi.
  2. Man har ikke forstået hvad det går ud på.

Men det kan også være at man troede at Wave skulle erstatte e-mail. Hvilket gør at man er i begge to.

Man kan til gengæld både træne sin fantasi og sætte sig ind i hvordan ting hænger sammen.
Der er fx en 2 timers video på Youtube.

Men gå ind og lav en account og check det ud selv. Hvis der kommer nok på kan det jo være at de ikke lukker det ned alligevel.

Problemet er at de fleste jeg snakker med ikke rigtigt ved hvad Wave er.

Jeg er blevet gjort opmærksom på at min tone, her på Version2, ikke er i orden.
Når nogen i en debat kommer med en udtagelse som fx ”Jeg kan ikke se hvad vi skal bruge e-mail til” kan jeg kun antage at der er noget personen ikke har fattet. Dette skyldes ofte manglede viden inden for området. Men jeg mener at det er vigtigt at påpege denne manglende viden så person kan få flere oplysninger. Jeg fik ikke formuleret mig rigtigt i mit første indlæg. Bo har sikkert en masse viden om mange andre ting, men det lader til at han ikke har meget viden om Wave. Hvis han mod forventning har sat sig ind i Wave er problemet meget større. For så er han enten mindre mentalt bemidlet eller også kan han ikke se ud over sin egen næsetip.

Jeg ved ikke om dette indlæg, i sin analyse af problemet, har trådt over denne grænse. Men jeg er kun til åbne debatforumer. I så fald er dette mit sidste indlæg på Version2. Måske farvel og tak for debatterne.

Bo Grünberger

Hvis man skal se en to timers video for at forstå, hvad det går ud på, så behøver man ikke megen fantasi for at forstå, hvorfor Wave aldrig slog igennem.

I øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor du synes du er nødt til at antyde, at jeg er dårligt begavet for at få dine pointer igennem.

Jens Wenzel Andreasen

Jeg er enig med Morten, selvom jeg ikke vil udtrykke mig så kraftfuldt.
Som daglig bruger af Wave gennem 8 måneder har jeg, og en mindre gruppe venner og interessefæller, et problem. Vi skal have fundet en anden platform til vores kommunikation, som Wave har forenet på glimrende vis. Det kan skyldes at jeg ikke er opmærksom på mulige alternativer, så hvis der er nogen derude der kan anvise værktøjer som har tilsvarende funktionalitet (Tobias?

Årsagen kunne også være, at brugerne simpelthen ikke fik en bedre oplevelse end med tilsvarende løsninger.

, så vil jeg meget gerne høre om det.
Bo: Jeg har ikke set nogen af googles præsentationsvideoer og kan ikke se at det skulle være nødvendigt.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 13:45

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017