Google lader dig vide, hvad virksomheden ved om dig

Googles nye værktøj 'Min aktivitet' giver dig indblik i, hvilke data virksomheden har samlet om dine aktiviteter. Samtidig for du mulighed for at skræddersy onlineannoncer og blokere indsamlingen af data.

Du ved godt, at Google ved (næsten) alt om, hvad du foretager dig online. Alligevel vil du formentlig blive en smule overrasket, når du klikker dig på Googles nye værktøj 'Min aktivitet', hvor du kan se alle de data, virksomheden har samlet om dine onlineaktiviteter og interaktion med Google-produkter.

'Min aktivitet' giver dig en søgbar historik over dine onlineaktiviteter, som er langt mere detaljeret end den historik, du normalt kan finde i din browser. Søger du eksempelvis på en kunstners navn, kommer alle videoer, du har set, alle netsteder, du har besøgt og alle artikler, du har læst, om kunstneren frem.

Samtidig kan du se, hvor længe du egentlig opholdt dig på eb.dk sidste år og hvilken type browser og enhed, du brugte.

Google giver dig også mulighed for at ændre i dine indstillinger, så du selv bestemmer hvilken aktivitet, der skal gemmes. du har samtidig mulighed for at pause eller suspendere sporing af din aktivitet, men det kan få betydning for dine øvrige indstillinger, hvis du for eksempel anvender Chrome.

Indflydelse på annoncer

Googles nye aktivitetsværktøj giver brugerne mulighed for at få indflydelse på, hvilke annoncer, der fremover bliver vist online.

Du kan vælge at skræddersy annoncer ud fra, hvilke emner du interesserer dig for, eller du kan bede Google om aldrig at vise dig annoncer baseret på dine data. Du har også muligheden for at blokere.

Samtidig kan du se, hvilke data annoncerne bliver valgt på baggrund af - for eksempel demografi eller interesserer.

Ifølge techrepublic.com betyder det nye aktivitetsværktøj, at Googles brugere fremover kan bruge indstillingerne til at skræddersy sine visninger eller sikre sig en højere grad af privacy.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Agerholm

Jeg kan ikke finde noget der hedder "Min aktivitet" når jeg åbner Google. Hvis man søger på "My activity" bliver man dog henvist til en google side. Det kræver så lige at du har et Google login for at kunne komme ind og se dine aktiviteter.

Dvs. den der ikke har et google login har ingen mulighed for at komme ind og "justere" hvad man vil se af reklamer. Meget smart måde at "overtale" folk til at få en Google konto. På den måde ved de ikke kun hvad der foregår på computeren men også hvem der gør det.

Det er derfor EKSTREMT vigtigt at man hele tiden logger ud af Google når andre kan komme i nærheden af ens computer. Jeg tvivler på at du er interesseret i at Google logger dine venners aktivitet under dit navn.

Jeg synes at dette tiltag lugter. Det synes meget godt og sobert på overfladen, men du kan ikke bruge det til noget med mindre du har en Google konto og det du foretager dig sker når man er logget på. Der med har google fået personificeret det der foregår på computeren.

Så meget til privatlivet. Google har for længst forladt vejen "Don't be evil", men det er jo også officielt fjernet fra deres motto.

  • 0
  • 0
Torben Jensen

Det er heldigvis meget let at deaktivere logning af aktivitet, det nævnes ikke så tydeligt i artiklen. Der var f.eks. kun nogle 3 år gamle YouTube-søgninger i min aktivitet, intet andet. Det var nok før jeg slog det fra.

Ligeledes er det meget let at slette alt aktivitet (selvom google nok beholder de oplysninger uanset..). Man skal så lige igennem nogle advarsler "Aktiviteter kan gøre google bedre for dig.. er du sikker ? etc etc".

Så lige nu har jeg 0 aktiviteter. Google ved altså slet ingenting om mig :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere