Google: Kunstig intelligens er som rosinerne i morgenmaden

Interview: Kunstig intelligens har nået et niveau, hvor teknikken yder afgørende værdi i mange elektronikprodukter og onlinetjenester. Version2 har spurgt Googles forskningsdirektør, Peter Norvig, om, hvor og hvordan vi møder teknologien i fremtiden.

Googles hovedkvarter er, som man forestiller sig: Søgemaskine­-ingeniører i tusindvis holder til i den centrale bygning nærmest receptionen, for Google er i bund og grund en teknologivirksomhed.

Medarbejderne leger og spiller bold på græsset i pauserne. Længere væk - på den anden side af gaden - bor salgsafdelingen, som sikrer pengestrømmens astronomiske plusser. Og forskningsafdelingen, søgemaskinevirksomhedens idéfabrik, som vi er på vej hen til, ligger en halv kilometer fra receptionen. Til gengæld har den en markant chef med speciale i én type teknologi: kunstig intelligens (blandt venner AI eller maskinlæring).

Chefen hedder Peter Norvig og er helt igennem amerikaner trods sit danskklingende navn. Han er en stor mand inden for AI, bl.a. som medforfatter til bogen ‘Artifi­cial Intelligence: A Modern Approach’, der er AI-standardværket på klodens universiteter. Men fagligheden tynger ham ikke. Han ligner – og er lige så uformel som – alle andre Google-folk med sin californisk spraglede skjorte.

Hvor står kunstig intelligens efter din vurdering i dag?

»Det er et svært spørgsmål, for området har ikke faste grænser. Det er et stort område, og vi ser på det som et sæt af teknikker og anvendelsesområder. Der findes jo den her kliché om, at så snart noget begynder at fungere, så er det ikke AI længere, så er det bare computere,« siger forskningsdirektøren og tilføjer:

»AI er som rosinerne i morgenmaden. Det meste af morgenmaden er bare mad, kun en lille smule er rosiner, men det er rosinerne, der får dig til at købe det, for du kan lide rosiner.«

Maskinlæring og kunstig intelligens har ifølge Peter Norvig stor betydning på mange områder, fordi vi får stadigt flere data til rådighed:

»Data er online og i computerlæsbar form, så vi kan gøre mere med dem. Mange data kommer fra sensorer og menneskers samspil med deres omverden, computere er ikke statiske skrivebordsmaskiner; de er i telefonerne, de har kameraer og mikrofoner osv. Så talegenkendelse og computer-vision bliver meget mere almindeligt end tidligere,« spår han.

»Vi begynder at se AI i robotter – indtil videre mest for hobbyfolk og i militæret. Vi er vel nogenlunde på samme niveau med robotter nu, som vi var med små computere i 1970’erne, hvor entusiaster købte et computer-kit og begyndte at lege.«

Hvad er den mest spændende brug af AI lige nu?

»Mange områder. Vi gør det rigtig godt på sprogforståelse, for eksempel automatisk oversættelse, som virkelig åbner for global kommunikation. Det er en løbende proces, hvor vi bliver nogle procent dygtigere hvert eneste år, og på et tidspunkt overskrider vi grænsen mellem legetøj og værktøj. Computer-vision er på en lignende udviklingsvej; vi har haft ansigtsgenkendelse et stykke tid, og nu kan du købe et kamera til 100 dollars, som kan det. Vi på vej videre til der, hvor andet end ansigter kan genkendes. Snart vil du bare vifte med dit kamera, og det vil identificere alt omkring dig.«

Hvilke områder inden for Google har mest AI-fokus?

»Der er de traditionelle som oversættelse, og så foregår andet bag scenen. Google har bunker af data, fordi vi interagerer med brugerne og fordi vi har kopier af hele webben. Hvor end vi kigger, så er der en stor klump data.«

Hvornår og på hvilken måde blev AI integreret i Googles søgemaskine?

»Synonymer var et godt sted at starte. Hvis vi kun søgte efter websider, hvor de ord, du indtaster, findes, så er det ikke AI. Men vi ville mere. Vi ville også sige: Hvis en side bruger et ord, som betyder det samme, som det, du indtastede, så skal det med. Så hvornår betyder et ord det samme som et andet? Det er AI.«

Hvornår indførte I det?

»Det er en langsom progression. Noget var med fra begyndelsen på Googles søgetjeneste, og efterhånden har vi lagt mere på. Omkring 2002 eller 2003 lavede vi det første store ryk, hvor vi brugte AI-teknikker og ikke kun søgeteknikker.«

I bruger AI i jeres oversættelsestjeneste. Hvis en bruger foreslår en bedre oversættelse, hvordan lærer tjenesten så af det?

»Vi logger forslaget og kan så beslutte, hvad vi gør med det. Det er ikke helt klart endnu, hvordan vi skal bruge den information. Vi skal være lidt forsigtige, for folk kan jo foreslå, at ‘hello’ betyder ‘køb Viagra hos viagra.com’. Men vi er helt klar over, at der ligger værdifuld information i brugernes forslag, og vi ved, at vi vil få flere forslag, hvis brugerne umiddelbart kan se, at forslagene bliver brugt. Så vi arbejder med at skabe feedback til brugerne, så de med det samme kan se en forbedring.«

De fleste kender Facebook, og mange ved, at Google har startet Google+, to markante sociale tjenester. Hvordan er forbindelsen mellem AI og sociale tjenesters data?

»Det er samme slags opgave, men en helt anden type data. I websider kan vi se på ord-indholdet og regne ud, hvilke ord der er relateret til andre. Med sociale data har vi ‘forbindelser’; denne person er forbundet til denne anden person, og ud fra det kan vi beregne, hvad det næste, vi bør gøre, er.«

»Vil vi sige: ‘Hey, du bør også være ven med ham her, fordi det ser ud til at give mening’? Eller: ‘Hvis han kan lide et bestemt produkt, så kan du sikkert også, fordi du kan lide vedkommende’? Vi skal finde ud af, hvad der giver mening.«

»Så er der aktiviteter i netværket. Hvilke er vigtige for dig? Det kan vi arbejde med på det personlige niveau, men vi kan også gå på et mere overordnet niveau og sige, at så mange kan lide dette produkt, og så mange kan ikke.«

Hvor vil vi se AI hos Google i den nærmeste fremtid?

Interviewet foregår i et mødelokale på Google. To smilende pressemedarbejdere lytter tavse med. Spørgsmålet får dem til at kigge interesseret på Peter Norvig.

»Google foromtaler ikke nye produkter,« svarer han og fortsætter: »Men der vil ske mere på sprogteknologi, inden for computer­vision og robotter.«

Robotter? Som Googles selvkørende bil?

»Det kunne være et eksempel. Eller du kan købe en robotstøvsuger – og dens nytteværdi er måske diskutabel – men vi når til et punkt, hvor vi kan gøre den nyttig.«

Er Google på vej ind i støvsugermarkedet?

»Nej, nok ikke lige det felt. Google er interesseret i telefoner, og telefoner er jo på mange måder robotter. De kan ganske vist ikke selv bevæge sig, men de har mikrofoner og kameraer og interagerer med resten af verden meget mere end pc’er.«

Hvor meget AI er der i Googles selvkørende bil?

»Det, som bilen gør for at kunne fungere, må kaldes AI. Den skal indsamle alle mulige usikre kilder til information. Den skal egentlig ikke have mange sensorer – nogle kameraer, nogle afstandsmålere – men de har alle unøjagtigheder. De afleverer ikke præcise afstande. Selv det bedste kamera, du kan købe i dag, er ikke på niveau med det menneskelige øje. I solskin er de gode, men hvis du kører under en vejbro, og der holder en bil i skyggen, så ser du den, mens kameraerne ikke skelner bilen. Så derfor må vi arbejde med et uperfekt billede af virkeligheden og kombinere alle kilder til information: ‘Måske er der noget i skyggen? Jeg er ikke sikker. Der er noget på radaren, noget rod. Jeg ved ikke helt, hvad det er, men hvis jeg kombinerer, så ja, der er noget dér. Sænk farten’.«

Så AI handler om at håndtere usikkerhed?

»Ja, sådan ser jeg det. Der er ikke en fast grænse mellem almindelig programmering og AI, men nøglen er håndtering af usikkerhed. Og der er usikkerhed, fordi kameraer med mere ikke giver et præcist billede af verden.«

»Du kan kalde det statistik, eller du kan kalde det AI – det er mere filosofisk. Hvis området havde udviklet sig i en anden retning, så var der ikke brug for et særligt felt til AI. Teknikkerne er i dag meget kraftigt overlappende. Statistikeren siger: ‘Jeg vil vide, om min tese er signifikant inden for en fem procents margin’. Og AI-folkene siger: ‘Vi arbejder med samme slags data, men på en anden skala, vi har lige en million datapunkter’.«

På vej ud af forskningsafdelingen kommer jeg til at tænke på Peter Norvigs rosin-analogi. For med sine gulvtæpper, borde, computere og celler adskiller lokalerne sig ikke fra så mange andre ingeniørvirksomheder. Men i disse lidt kedelige rammer bedrives forskning med en kolossal gennemslagskraft, som bringer AI ind i fremtiden og gør Googles produkter til uundværlige redskaber for brugerne. Fuldstændig som med rosinerne i morgenmaden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Hauge

Længere væk - på den anden side af gaden - bor salgsafdelingen, som sikrer pengestrømmens astronomiske plusser.

Lige præcis med Google er det nok i særdeleshed et åbent spørgsmål om det er ingeniørerne eller sælgerne der sikrer de økonomiske plusser.

Mit bud ville være ingeniørerne.

  • 1
  • 0
#3 Jakob Damkjær

som en journalist der faktisk kendte sit emne ville ha set.

"Google foromtaler ikke nye produkter"

Gør de ikke ? hvorfor er det så at googles kælenavn er "lady of the perpetual beta"... nævn mig ET google produkt der ikke er blevet foromtalt lang tid før det kom på markedet i noget der kunne minde om produktions kvalitet.

Så google har intet svar til Siri personlig assistent teknologien indenfor den overskuelige fremtid...

Enten det eller også er google kun interesseret i produkter og tjenester der kan benyttes til to ting a) profiling men kun hvis de b) kan benyttes til at skubbe reklamer i hovdet på dig.

Dont mess with the money making machine...

  • 0
  • 1
#4 Holger Rene' Jørgensen

Det nævnes flere steder i artiklen, at 'De' ikke kan se grænsen mellem programmering og 'AI', 'DE' har bare ikke helt forstået, at der ikke er nogen grænse, og derfor ikke nogen såkaldt 'kunstig intelligens', programmeringen er bare blevet mere intelligent eller intelligenspræget, derfor kan nævnte kliche ikke undgå at opstå, når resultatet eller 'summen' af den såkaldte kunstige intelligens erfares, igen og igen. I al korthed.

  • 0
  • 0
#5 Lars Jakobsen

Chefen hedder Peter Norvig og er helt igennem amerikaner trods sit danskklingende navn

Det er ikke korrekt, Peter Norvigs far, Torsten Norvig, var dansker og født i København i 1926. Han flyttede senere til USA og stiftede familie, og arbejdede som matematikprofessor på Wellesley College i Boston.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere