Google klar med bredere anvendeligt AR-framework til udviklere
Kampen om augmented reality på telefoner spidser til. Google har nemlig lanceret et nyt og mere tilgængeligt AR (Augmented Reality) framework kaldet ARCore, der i både navn og features minder om Apples ARKit.
ARCore bygger på Googles tidligere AR framework, Tango, der kun var tilgængeligt på to telefoner. ARCore betaen kan downloades allerede nu, men kan kun køre på Pixel- og Galaxy 8-telefoner, der kører Android Nougat eller nyere.
Ligesom Apples ARKit er ARCore kompatibelt med Unity og Unreal Engine, men fungerer også med Java og OpenGL.
Google løfter også sløret for, at de arbejder med at bringe AR til browsere, så udviklere kan kode augmented reality fra både ARCore og ARKit til at køre fra hjemmesider i en smartphone-browser.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.