Google om Java-kopiering til højesteret: Skulle bilproducenter selv opfinde rattet?

Argumentet med at skulle genopfinde rettet er, efter min mening, temlig ringe.
En hurtig søgning afsløre indtil flere patenter på ret til biler i forskellige afskygninger. Jeg kan godt nok ikke finde det oprindelige ret, men det er formentlig fra før egentlige patent regler.
Jeg er ikke desideret for software petenter, men man kan da i det mindste have sine analogier i orden.

Lad mig forklare analogien for dig.

Sun har opfundet bilen, med tilhørende rat. Den opfindelse har de foræret væk til verden - gratis.

Herefter har Google genupfundet bilen, i en ny udgave, men beholdt rattet - og I mellemtiden har Oracle købt Sun - og mener nu at de har eneret på rattet.

I dag vedligeholder Oracle to forskellige slags biler. En 'gratis', fri bil - som alle kan benytte og videreudvikle, og en 'lukket' bil, som givetvis også er gratis at køre i. Jeg vil skyde på de to versioner har to forskellige rat, et frit og åbent rat, og et 'hemmeligt' rat.

Nu er det ikke Google's argument, så de kan ikke rigtigt ændre på det, men analogien er faktisk fin nok, problemet er at du forveksler patenter og ophavsret.

Ophavsret har for virksomheder desværre mere eller mindre uendelig levetid, samtidig har ophavsret en del mere at sige end patenter da de (endnu) er reelt begrænset på levetid, samt reguleret for at undgå konkurrenceforvridning.

Jeg bringer et større udpluk af citatet her:

Just as the first car would look laughable today, the first word processing software would be a laughable replacement for modern applications. Yet a steering wheel, turn signals, and gas and brake pedals have been standard in cars for over a century. If Tesla had to re-invent the standard driving interface to make electric-powered cars, it would face high barriers in attracting new customers.

Analogien omhandler derfor situationen Google er i, nemlig at hvis Oracle får ret, så er det tilsvarende til hvis fx Ford havde sagt til Tesla at nu kunne de ikke længere bruge rat, og Tesla så var nød til at opfinde et eller andet åndsvagt (som fx 2 fodpedaler, hvor venstre fodpedal drejer til højre og omvendt) hvilket ville gøre det umuligt for Tesla at udgive et konkurrencedygtigt produkt.

Der er ikke noget forkert i det du skriver, Thomas - men jeg synes det er lidt pussigt at netop har brugt en producent af selvkørende biler i dit eksempel - det er forholdsvis oplagt at Tesla en dag laver biler uden rat. :) (jeg er ikke helt med på hvor dit citat stammer fra)

Selvom de bliver selvkørende så er der nok en rum tid med rat endnu ;), citatet kommer fra det amicus brief som Google citerer i sagen.

... når du der findes mange andre alternativer. Jo, et rat er da velkendt, let at benytte og særdeles udbredt i biler.

Google har flere teknologier at vælge imellem, og Java er trods alt ikke et monopol produkt, heller ikke selvom om det er et særdeles naturligt valg.

Min holdning: Google - stik piben ind, og lav Jeres eget, eller betale hvad det koster at benytte det andre har fundet på.

Det er kun tilfældet fordi denne sag ikke er afgjort, hvis Oracle vinder en sag som denne, så skal du love for at det bliver muligt for advokater at gå i meget små sko vedrørende hvorvidt en "TurnLeft()" og "TurnRight()" deklaration i Oracle's Java må hedde det samme i Microsoft's .Net.

Det samme med programmeringssprog, det er jo blot en kontrakt mellem brugeren og compileren, skal vi så også til at diskutere om velkendte deklarationer som if, then, else heller ikke må bruges af nyere sprog?

Min holdning: Google - stik piben ind, og lav Jeres eget, eller betale hvad det koster at benytte det andre har fundet på.

Men det er jo på nogle måder det som Google er blevet trukket i retten for. Google har genimplementeret stortset alt i Java men har bibeholdt API for bagudkompatibilitet.

Oracle har trukket Google i retten for at lave deres eget. Siden API er en åben standard og har været brugt i andre implementeringer (som bl.a. IBM har brugt i en implementering), så formodede Google at de også kunne bruge det i deres implementering.

Jeg synes al denne snak om biler og rat forplumrer den egentlige debat. Det handler jo i virkeligheden om hvorvidt Burger King skulle forbydes at putte tomat i en whopper blot fordi McDonalds har tomat i en Big Mac (tænkt eksempel - jeg ved ikke hvem af de to der kom først). Nu jeg tænker efter, så er tomaten i en whopper faktisk af en helt anden beskaffenhed (langt tykkere) end i en Big Mac. Kan det tænkes at det netop er for at undgå slagsmål i højesteret? Derudover synes jeg heller ikke tomat er påkrævet i en burger (omend ost er værre), og jeg beder også altid om at få uden tomat når jeg bestiller en durum-rulle på Konya Slagter & Shawarma Haus i Hvidovre.

Hvis jeg husker rigtigt, så er det dele af Javas API, som Google har kopieret. Jeg tror ikke, at dette indebar decideret kopiering af kode (andet end erklæringer af interfaces). Hvis der decideret er kopieret kode, har Google en meget dårlig sag. Kopiering af interfaces er lidt mindre klart. Placering af pedaler, rat og blinklys i en bil er måske en lidt for tynd analogi, for dels har dette været standard i over hundrede år, der er ikke så mange måder at gøre det på, og dels vil det udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis nogen placerer pedalerne anderledes. En bedre analogi er måske placeringen af taster på et tastatur. Her er mange muligheder, men det er en fordel for en ny producent at placere tasterne på en måde, som brugerne er vant til. QWERTY-layoutet blev faktisk i sin tid patenteret, men det er for længst udløbet. Men Oracle hævder ikke patent, men copyright eller mønsterbeskyttelse. Om det kan bruges i dette tilfælde er det, som sagen handler om.

Hvis jeg husker rigtigt, så er det dele af Javas API, som Google har kopieret. Jeg tror ikke, at dette indebar decideret kopiering af kode (andet end erklæringer af interfaces). Hvis der decideret er kopieret kode, har Google en meget dårlig sag.

Oracle fandt 10 linier kode der tilsyneladende var kopieret i en enkelt metode da de fik udleveret den komplette kildekode til gennemgang - de 10 linier blev omgående slettet. Ellers var der ingen kode kopiering og sagen handler da også ALENE om "kopiering" af API.

Det er ganske forfærdeligt at Oracle ser ud til at vinde denne sag da konsekvenserne er næsten uoverskuelige hvis man ikke må clean room implementere et API.

Min holdning: Google - stik piben ind, og lav Jeres eget, eller betale hvad det koster at benytte det andre har fundet på.

Google har lavet deres eget, men de har gjort det velkendt for programmøren ved at bruge det samme API.

Det er brugeren godt tjent med. Det er da smart nok at en Java programmør kan blive til en Android-programmør uden at skulle lære et helt nyt basalt API. Hvis Google skulle lave om i navnene på ArrayList og String bare for at være forskellige fra Oracle's version af Java så ville det betyde at udviklerne skulle omstille sig og biblioteker skulle skrives om når de skulle bruges på Android.

Skulle Internet Explorer have lavet om på JavaScript, for ikke at træde opfinderen, Mozilla, over tærene? Skulle Siemens tvinges til at udlevere hvidevarer med deres eget stik fordi der er nogen der har copyright i en bestemt udformning af stik/stikkontakter? Ville det være hensigtsmæssigt hvis der var noget der hed en Ford-trækkrog og en VW-trækkrog og man skulle sørge for at købe den passende trailer fordi Ford var først og havde copyright?

VW kan ikke bare stjæle design til indmaden af deres bil fra Ford, de skal selv designe deres bil. Men de dele der udgør snitflade til omverdenen skal helst ligne hinanden: Trækkrog, rat, pedalrækkefølge osv. Sådan har det også altid været i software: Mit allerførste programmeringsjob i 1991 gik ud på at lave et software bibliotek der havde samme API som et eksisterende bibliotek. Alle har vidst at det var lovligt og en god ting. Først med denne sag er der blevet sået tvivl om det spørgsmål.

Som jeg har forstået sagen, så kan Oracle,forhindre Google i helt at bruge API til Java.

Da Oracle, mener de har den fulde ret til dette.

Google mener at retigheden skal være den mere løse gennerale, hvor man ikke kan forhindre brug, og hvor betalingen for brugen er lavere.

Som med mange "gennerale" patenter der feks. er brugt i et Ethernet port. Her har producenten typisk betale et meget lille beløb per enhed, til alle forskellige retighedshavere.

Det er sådan at Google mener at API til Java skal patenteres, Oracle på og kan ikke forhindre brug og får et lille beløb per enhed, Ligesom der i dag betaler til Microsoft per Android telefon.

Rent patentmæsigt og penge mæsigt kan Oracle hurtigt komme til at betale pengene tilbage, da google formodelig har lagt flere patenter som også dækker Oracle foretning. Google har bare lovet/fraskrivet sig lov til aktivt at bruge patenter, men det kan de jo efterfølgende vælge at gøre her over for Oracle

OIN er et godt eksemple på dette-

Men heldigvis har det ingen stort betydning inden for EU (eller uden for USA).
Vi er heldigvis ikke underlagt tåbeligt Amrikansk lovgivning.

Den nye patenlov, som kunne give os samme tilstande bliver nu sikkert aldrig aktiveret, hvis England forlader EU.

Kopiering af interfaces er lidt mindre klart. Placering af pedaler, rat og blinklys i en bil er måske en lidt for tynd analogi, for dels har dette været standard i over hundrede år, der er ikke så mange måder at gøre det på, og dels vil det udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis nogen placerer pedalerne anderledes. En bedre analogi er måske placeringen af taster på et tastatur. Her er mange muligheder, men det er en fordel for en ny producent at placere tasterne på en måde, som brugerne er vant til. QWERTY-layoutet blev faktisk i sin tid patenteret, men det er for længst udløbet. Men Oracle hævder ikke patent, men copyright eller mønsterbeskyttelse. Om det kan bruges i dette tilfælde er det, som sagen handler om.

Nej det er en togbane. Google har valgt at placere skinnerne med samme afstand som Oracle, så at brugernes eksisterende lokomotiver og vogne kan køre på begge :-)

Man er jo frit stillet til, at være enig eller uenig i gældende lovgivning.

Om det er ret og rimeligt, at personer og virksomheder kan have egenudviklede idéer som ejendom og frit kan sælge anvendelsen af dem har jeg hørt mange argumenter både for og imod over tid.

Jeg synes, at det system der eksitster i store dele af verden med, at der er politikere der bestemmer (lovgiver) om hvordan disse rettigheder skal håndhæves (eller ikke) er ganske udmærket.

Når en domstol skal vurdere, om Google har overtrådt gældene lovgivning i dets tilgang til anvendelse af Oracle's (Sun's) opfindelse kan vi vel kun glæde os over, at et civiliseret retssystem er i drift, og at vi ikke er overladt til anarki.

Hvad domstolen kommer frem til, og med hvilken begrundelse kan være spændende at følge, og for politikere især interssant, da det kan afstedkomme behov for ny eller ændret lovgivning.

Så kan hver især jo efterfølgende vurdere om man er enig eller uening den dér gældende lovgivning.

Du forstår ikke rigtigt hvordan et Common Law system som i USA fungerer, gør du?

Der udvikler fortolkningen af lovene sig med præcedens fra forskellige retssager og disse præcedenssager er lige så vigtige som den faktiske lovgivning når det kommer til at afgøre skyldsspørgsmål.

Alle - udviklere som advokater - har indtil nu ment at API'er ikke var copyrightbeskyttede da det flugtede med tidligere lignende sager og den præcedens de havde dannet. Der er ingen direkte lovgivning omkring dette.

Denne afgørelse bryder med det forventede præcedens fra andre brancher og dermed med en af grundpillerne som software i dag er bygget på - nemlig at du frit kan anvende et API.

Det er nu ikke så meget anderledes end udvikling af præcedens i dansk ret.

Det gælder her såvel som i USA, at såfremt politikere ønsker en bestemt retning, så kan de vælge at lovgive og dermed danne grundlag for de afgørelser domstolene træffer.

Min hovedpointe var nu også, at det er lovgivning og domme der bør afgøre spørgsmålet og ikke menigmands opfattelse af, hvem der har lov til, (gratis) at sætte et rat i sin bil.

Menigmand har sin fulde ret til sine holdninger, men i min optik, alene ret til, at påvirke rettens afgørelse gennem deltaglese i demokratiske valg og i øvrigt herefter at rette ind efter de trufne afgørelser.