Google indgår russisk forlig: Må lade fremmede apps komme til fadet

Android
Sagen har nu stået på i lidt under to år.

Google har netop indgået forlig i en sag tilbage fra 2015, hvor de russiske myndigheder beskyldte Google for at skabe og beskytte sit monopol, når selskabet forlanger, at Android-telefoner kommer med Gmail, Google Maps og alle selskabets andre programmer.

Læs også: Googles video-AI kan snydes af skjulte budskaber om spaghetti

Helt konkret betyder forliget ifølge theregister.co.uk, at Google forpligter sig til at lade andre tredjepartsvirksomheder installere sine søgemaskiner, mailprogrammer og så fremdeles på telefonen, allerede før den sælges.

Derudover forpligter Google sig til at inkludere tredjepartssøgemaskiner i menuen, hvor brugeren vælger søgemaskine.

Læs også: Den kloge forbruger - en illusion?

EU har sagsøgt Google for det samme, og derfor forventes det russiske forlig at fungere som en form for præcedens, der måske kommer til at bane vej for de samme rettigheder for tredjepartsselskaber i Europa.

Kun for nye telefoner

Afgørelsen får ikke den store betydning for Ruslands nuværende Android-flåde, for de nye krav til Google gælder kun for nye telefoner.

Læs også: Mastodon er open source - men kan frivillige hamle op med Twitter?

Direktøren for den russiske søgemaskine Yandex, Arkady Volozh, har rost forliget som ‘en vigtig dag for russiske forbrugere’.

Han takker desuden Google for både samarbejdet, og for at også Google ser ‘værdien i åbenhed’.

Læs også: Alternativ til Google Docs, GMail, Skype, Dropbox, Github

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (3)

Kommentarer (3)
Jørgen Elgaard Larsen

Det er et lille skridt i den rigtige retning, at man kan få alternativer installeret fra producentens side.

Men det væsentlige spørgsmål er: Kan man blive fri for alt det Google-skrald en Android kommer med, og som man ikke kan afinstallere?

For den sags skyld: Kan man komme til at afinstallere de skod-apps, som producenten mener, at du ikke kan leve uden?

Hvis EU virkelig vil gøre noget for forbrugerne, så må det være at skabe rammerne for at man kan bruge sin hardware som man vil.
* Alle apps skal kunne afinstalleres.
* Det skal være muligt at installere et selvvalgt operativsystem.
* API-dokumentation til diverse chips skal frigives, så der kan udvikles frie alternativer til den fabriksinstallerede software.

Iøvrigt gælder det ikke kun for mobiltelefoner. Forbrugerne burde have fri adgang til al den hardware, de har købt - alt fra Wifi-routere til biler og pacemakere.

Jørgen Elgaard Larsen

Nej, min telefon er ikke understøttet.

Men selv hvis den var, ville det være fordi LineageOS benytter sig af proprietære drivere. Samme problem som apps, bare på et lavere niveau: Jeg kan ikke selv lave ny software til min telefon (eller få andre til det).

Jeg ville snarere have Replicant på min telefon, hvis det ikke var så dybt forkrøblet af mangel på åbne drivere.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017