Google idømmes 300 millioner kroner i bøde: Indsamlede lokationsdata uden brugernes vidende

15. august 2022 kl. 09:054
Google Chrome
Illustration: Deepanker Verma/Wikimedia Commons.
Fra januar 2017 til december 2018 indsamlede og brugte Google ifølge det australske forbruger- og konkurrenceråd 1,3 millioner brugeres lokationsdata, selvom brugerene troede, at indamlingen af data var slået fra.
Artiklen er ældre end 30 dage

Google er blevet idømt en bøde på 60 millioner australske dollars – svarende til godt 308 millioner kroner – for at vildlede australske Android-brugere om indsamlingen og brugen af deres lokationsdata.

Det skriver Bleeping Computer på baggrund af en pressemeddelelse fra det australske forbruger- og konkurrenceråd Australian Competition and Consumer Commission (ACCC).

Læs også: Rapport: Offentligt bureaukrati bremser rekruttering af it-specialister

Selvom brugerne havde slået funktionen »location history« fra, og dermed ifølge ACCC blev vildledt til at tro, at lokationsdata var slået fra, så fortsatte Google med at »indsamle, gemme og bruge personligt identificerbare lokationsdata« via en anden funktion kaldet »Web & App Activity«, der som standard var slået til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indsamlingen fandt sted mellem januar 2017 og december 2018, og har ifølge ACCC berørt mere end 1,3 millioner Google-konti.

Læs også: It-branchen sætter ny omsætningsrekord: »Den danske kvalitet har rygtet sig i udlandet«

»Google, en af verdens største virksomheder, var i stand til at opbevare de lokationsdata, der blev indsamlet via indstillingen 'Web & App Activity', og de opbevarede data kunne efterfølgende bruges af Google til at målrette annoncer mod nogle forbrugere, selvom disse forbrugere havde 'Location History'-indstillingen slået fra,« siger formand for ACCC Gina Cass-Gottlieb i pressemeddelelsen.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
15. august 2022 kl. 11:11

Som Bech-Bruuns advokat sagde på byrådsmødet i Helsingør for en uge siden: "Et velrenommeret firma som Google".....(sådan ca.)

Følger han ikke med, eller bliver Bech-Bruun betalt af Google for at sige den slags ting?

"Selvom brugerne havde slået funktionen »location history« fra, og dermed ifølge ACCC blev vildledt til at tro, at lokationsdata var slået fra, så fortsatte Google med at »indsamle, gemme og bruge personligt identificerbare lokationsdata« via en anden funktion kaldet »Web & App Activity«, der som standard var slået til."

Det er vist yderst relevant ift. diskussionen om, om Googles programmer kan gøres persondatasikre med diverse indstillinger, som Helsingør netop nu er i gang med at forsøge at overbevise Datatilsynet om. Det kan de ikke!

Historien er også god at have i baghovedet, når man læser dagens forsikringer fra Google om, at man aldrig anvender data fra Google Workspace til annoncer og markedsføring. De forsikringer er ikke det papir værd, de er skrevet på.

Jeg håber, at Datatilsynet læser historien, inden de evt. hopper på Helsingørs nye bortforklaringer.

2
18. august 2022 kl. 11:05

Èn ting er Helsingør-sagen.

Det er vist yderst relevant ift. diskussionen om, om Googles programmer kan gøres persondatasikre med diverse indstillinger, som Helsingør netop nu er i gang med at forsøge at overbevise Datatilsynet om. Det kan de ikke!

Men hvad med alle de sager vi ikke snakker om? MitID, Kørekort, Sygesikringskort, MobilePay - som alle kører på en anden af Googles platforme: Android. Tilsvarende gælder naturligvis også for Mac og Microsoft's især mobile platforme = "Appstores".

Hvordan er vores persondata sikret mod at blive udnyttet der? Svaret er formentligt overhovedet ikke. Hvilket rejser spørgsmålet: burde det være/er det egentligt lovligt for danske firmaer og især myndigheder at have programmer på de platforme i det hele taget?

For uanset hvad der bygges ovenpå i programmerne, er det nogle helt grundlæggende problemer med alle de platforme. Der kræver en brugerkonto hos operativsystem leverandøren af slutbrugeren.

4
20. august 2022 kl. 09:09

Det er godt at stille spørgsmål til, hvad mine data bruges til og hvordan de behandles. Det har menigmand ikke gjort alt for længe. Sagen her vil forhåbentlig få det offentlige til at tage sikring af borgenes person følsomme oplysninger seriøst. Og den vil måske føre til at det offentlige vil bruge open-source i langt højere grad, da man i open-source kan inspicere og sikre, den gør det den skal. Menigmand kan ikke inspicere milliarder af linje programkode, dog kan vi som samfund gøre det.

Spørgsmålene får mig til at mindes dengang Margrethe Vestager og Tine Bramsen ville digitalisere valgprocessen i Danmark. De ville erstatte en for menigmand gennemskuelig valgproces, hvor krydset sættes med papir og blyant, med et uigennemskueligt it-valgsystem, hvor vælgerne skulle have blind tillid til programmørerne af systemet.

Skolebørnene er tilbage til blyant og papir i Helsingør. Det er nok ikke en god løsning for moderne undervisning og for at nå læringsmålene.

3
18. august 2022 kl. 11:33

For uanset hvad der bygges ovenpå i programmerne, er det nogle helt grundlæggende problemer med alle de platforme. Der kræver en brugerkonto hos operativsystem leverandøren af slutbrugeren.

Ja, det kan vi ikke være uenige om (mit hoved eksploderer...)