Google Home sender uopfordret reklamer ud i brugernes stuer

Foto: Disney
Googles intelligente højtaler er begyndt at reklamere for ny Disney-film. Det er ikke en reklame, lyder den umiddelbare forklaring fra it-selskabet.

Brugere af Googles intelligente højtaler 'Google Home' har i de seneste dage modtaget en ny form for indhold fra it-kæmpens digitale assistent - navnlig reklamer for Disney-filmen 'Skønheden og Udyret'.

Det skriver The Register.

Læs også: De lytter altid med: Stemmestyrede assistenter truer privatlivet

Reklamerne er hverken noget, brugere har slået til eller fra, og de er tilsyneladende heller ikke inspireret af, at nogen har udtrykt interesse for Disney-filmen. Det betyder, at brugere, der spørger om dagens program, får oplysninger om vejret og morgentrafikken - men også om, at Disney-filmen altså nu har premiere.

'For some more movie fun, ask me about Belle,' fortsætter assistenten med reference til filmens kvindelige hovedperson.

Læs også: Du kan lige så godt vænne dig til det: Snart vil du bede en virtuel assistent om at købe ind

Andre brugere har oplevet, at reklamen kommer, når man spørger til programmet ved den lokale biograf.

'Det er ikke en reklame,' lød beskeden i første omgang fra Google i en officiel erklaring, som det britiske medie meget rammende kalder 'bukserne på hovedet-sindssygt'.

Læs også: Googles Superbowl-reklame forvirrede seernes Google Home-enheder

'Skønheden ved Assistenten er, at den inviterer vores partnere til at være vores gæster og dele deres historier,' fortsætter Google om reklamen, der ikke er en reklame.

Eksperter har tidligere spekuleret over, hvordan Google vil tjene penge på assistenten, som ganske vist kan bruge dine samtaler til at målrette web-reklamer, men ellers ikke selv reklamere. Indtil nu altså.

Læs også: Derfor er din fremtidige digitale butler en kvinde

Ifølge mediet Morningstar har Google imidlertid ikke taget penge fra Disney for øvelsen. Og torsdag eftermiddag opdaterede Google da også forklaringen på stuntet.

'Det var ikke ment som en reklame,' forklarer selskabet, der i dag konkurrerer med Facebook om titlen som verdens største reklameplatform.

Læs også: Virtuelle assistenter vil give it-kæmper endnu større markedsdominans

Film-reklamen var en del af, hvad Google kalder timely content - tidsaktuelt indhold, som kan blive præsenteret for brugeren.

'Vi fortsætter med at eksperimentere med nye måder at give unikt indhold til brugere på, og vi kunne have gjort det bedre i dette tilfælde,' skriver Google, der angiveligt har stoppet reklamen.

Se Google Home-reklamen i aktion her:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (10)

Peter Christiansen

Det er reklame, det er det samme som de har gjort i mange år med
google calendar, hvor de sætter ting ind som "Star Wars præmiere"
og andre events de mener du vil købe dig adgang til.

Folk signer selv op til alt det b/s som IoS bringer med sig, så som at
optage alt i rummet og sende det videre til behandling på egne servere
og til efterfølgende datamining hos sig selv og 3. part.

Den moderne træl og det geniale ved det er at de fleste ikke en gang
er klar over det, de er bare glade for at få nogle services "gratis".

Henrik Eriksen

Egentlig synes jeg det kan være meget godt, hvis nu Google 'ved' at jeg er Disney-entusiast, så minder mig om at der er præmiere på en Disney-film.

Faktisk synes jeg det er værre at blive bombarderet med tilfældige reklamer for alt muligt lort som jeg absolut ingen interesse har i.

Tænk hvis fjernsynets reklamer faktisk var målrettet mig og mine interesser, i stedet for konstant at vise dameblade, ævle om et nyt menstruationsbinds fortræffeligheder og golfudstyr?

Men selvfølgelig, hvis det udarter så dimsen brøler om det samme igen og igen, så kan det jo hurtigt blive trættende...

Henrik Madsen

Egentlig synes jeg det kan være meget godt, hvis nu Google 'ved' at jeg er Disney-entusiast, så minder mig om at der er præmiere på en Disney-film.

Faktisk synes jeg det er værre at blive bombarderet med tilfældige reklamer for alt muligt lort som jeg absolut ingen interesse har i.

Så er det at jeg spørger om den tanke er HELT gennemtænkt ?

Det vil jo være nemt at finde ud af hvad dine interesser er ved at kigge lidt på hvilke sider du besøger og der er google jo allerede godt med.

Så skal du lige vise den til svigermor og så siger den til sidst "Hey Anders, vidste du at pornshoppen.dk i denne uge har ekstra tilbud på den helt store bøtte med anal-lube".

Der er det gode jo at den ved at du besøger den shop og køber det produkt så den kan give dig besked når det er på tilbud.

Eller ?

Jørn Wildt

Der bliver presset hårdt på for at indføre tekst og tale som det nye interaktions-medie. Det her eksempel viser meget godt, at hvis text/tale bliver lige så udbredt som web/html, så har vi kun set et lille hjørne af hvilken reklame-, spam- og fraud-platform det bliver!

Hvem laver den første ad-blocker for tekst/tale? Spamfilter?

Hvordan lyder et HTTPS-certifikat, der garanterer at du snakker med den rigtige service?

Flemming Larsen

Jeg kan forstille mig nogle scenarier, hvor den kommer til at afsløre, hvad det er man interesserer sig for, overfor andre mennesker. F. eks. hvis den under en fest siger "der er nu nye episoder af Rape that Goat" eller noget andet. Den kommer til at afsløre intime detaljer, man ikke har selv har kontrol med.

Lars Simonsen

Det er reklame, det er det samme som de har gjort i mange år med
google calendar, hvor de sætter ting ind som "Star Wars præmiere"
og andre events de mener du vil købe dig adgang til.

Interessant. Jeg har brugt Googles kalender i mange år, men aldrig set én eneste reklame på min kalenderside hverken på PC eller mobil eller tablet. Og nu vi taler om det har jeg heller ikke nogen reklamer på min G-mail.
Faktisk er Googles tjenester de eneste jeg kender hvor der ikke er nogen reklamer ...

Lars Meldgård

Ingen Google reklamer? Så er du da i den heldige ende.

I min GMail under "Promoveringer" ligger der altid to "annoncer" som de to øverste mails. De er tydeligt markerede med et "Annonce" skilt.
Altså den web-baserede udgave - tror også min mobiludgave har det.

Og google search viser dig nok også en eller flere annoncør betalt indhold markeret med et "reklame" skilt som de første søgeresultater.

Eller har du en helt særlig form for google-ninja-fu som holder dig fri for dette?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017