'Retten til at blive glemt' hos Google betyder, at godt 4.000 danske netsider indtil videre er fjernet fra søgemaskinen på et år, siden EU-Domstolen dømte Google til at rydde ud i forældede og irrelevante oplysninger i sin søgemaskine. Det skriver Berlingske Business på baggrund af Googles 'Gennemsigtigheds-rapport, juli 2015'.
Konkret har Google modtaget 2.838 henvendelser om 9.493 danske netsider, som borgere og andre af den ene eller anden grund vil have 'glemt' og dermed fjernet fra Googles søgeresultater. Lidt over 40 procent af de henvendelser er blevet efterkommet, så 4.110 henvisninger på søgesiderne nu er væk.
Det var Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der tilbage i maj 2014 afgjorde, at søgemaskiner lig Google skal fjerne indhold, der er "utilstrækkeligt, irrelevant eller ikke længere relevant”. Dermed kan alle, som mener de retmæssigt har retten til at blive glemt, henvende sig til Google, som så vil behandle klagen på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens afgørelse.
Frankrig ligger dog stadig forrest i søgefeltet, hvis man søger på de europæiske borgere, som har søgt om flest sletninger. I alt har franskmændene bedt om at få fjernet små 200.000 links, hvilket er knap hvert femte link af samtlige europæiske indgivelser.
Indtil videre kan man dog kun blive glemt i de europæiske udgaver af Google, herunder www.google.dk, men diskussionen går fortalt på, om 'retten til at blive glemt' eller skal gælde på tværs af lokale såvel som globale søgeresultater. Som hidtil vil der i bunden af en søge-side stå, at “Nogle resultater kan være fjernet i henhold til den europæiske databeskyttelseslov.”.
Opdateret den 15. juli 2015 kl. 10.05

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.