Google halverer Play Store-gebyret for app-udviklere
Google sænker gebyret på abonnementsbaserede app's, således at app-udviklere fremover skal betale 15 pct. i gebyr det første år, deres app er i Play Store, i stedet for de 30 procent, de hidtil har betalt.
Det skriver Reuters.
Tidligere skulle app-udviklere betale 30 procent i gebyr det første år og derefter 15 procent.
»Vi har hørt, at customer churn (kunder, der forlader virksomheden, red.) gør det udfordrende for abonnementsvirksomheder at drage fordel af det nedsatte gebyr. Så vi forenkler tingene for at sikre, at de kan drage fordel,« skriver Google i et blogindlæg.
Ændringen i betingelserne skal opfordre app-udviklere til at skifte fra engangsbetaling til abonnementsbetaling.
De nye betingelser træder i kraft 1. januar 2020. E-bogs-virksomheder og on-demand-musikstreamingtjenester, der bruger en stor del af indtjeningen på at betale kunderne for deres indhold, har mulighed for at betale et gebyr på ned til 10 procent.
