Google-hack: Ring gratis til USA ved at skifte sprog i Gmail

Googles internetbaserede telefontjeneste er ikke kun forbeholdt amerikanere: Ved at skifte sprogindstillinger i Gmail kan alle ringe gratis til USA. Google bekræfter.

Googles netop lancerede telefontjeneste, der gør det muligt at ringe gratis i USA og Canada fra Gmail, var ifølge Googles officielle blog i første omgang kun tiltænkt lancering på den anden side af Atlanten. Men nu viser det sig, at tjenesten er tilgængelig for resten af verden også, hvis brugerne altså blot skifter sprogindstillingerne i Gmail.

»Hvis du ikke er en U.S.-baseret bruger ? eller hvis du bruger Google Apps i forbindelse med skole eller arbejde, vil du ikke få tjenesten lige med det første. Vi arbejder på at gøre tjenesten mere bredt tilgængelig ? så hold godt øje med os,« lød det fra Google-bloggen ved lanceringen i sidste uge.

Men som læserne på både ing.dk og version2.dk har gjort opmærksom på, så har telefontjenesten været tilgængelig for i hvert fald nogle personer i Danmark også. Andre steder på nettet har der også været forlydender om, at Googles nye tjeneste, som tillader gratis kald i USA og Canada, samt billige opkald til den øvrige verden, også skulle være tilgængelig uden for USA. Enkelte har rapporteret, at de havde adgang til tjenesten en overgang, men at adgangen forsvandt igen.

En meget lille test, Version2 har lavet, viser imidlertid, at det godt kan lade sig gøre at få adgang til Googles telefonservice for folk uden for USA ? og tilmed ringe gratis til USA.

Tricket ? som også omtales andre steder på nettet - er at skifte sprogindstillingerne i Gmail fra eksempelvis 'Dansk' til 'English (US)' - det med US er vigtigt. Det foregår ved at klikke på menupunktet 'Indstillinger' i toppen af webgrænsefladen ? hvis sproget altså er sat til dansk.

Version2 testede først funktionen ved at ringe til en dansk ip-fastnettelefon, hvor en automatiseret kvindestemme i 'røret' gjorde opmærksom på, at de 10 cent, folk får at ringe for, hvis de skifter sprog til English (US), rakte til fem minutters tale. Det danske kald gik fint igennem.

Også fra Danmark til USA ? nærmere bestemt Googles Hovedkvarter i Mountain View, Californien - ser tjenesten ud til at fungere. Og denne gang uden en advarsel om, hvad opkaldet koster.

'Thank you for calling Google ...'

Samtidig med lyden af den automatiserede telefonmenu viser en besked på det elektroniske nummerdisplay i Gmail, at kaldet til USA er 'free' - og tallet for kontoen med de nu otte cent efter det danske opkald rør sig da heller ikke ud af flækken.

Version2 har henvendt sig til Google på baggrund af ovenstående og har nu fået følgende tilbagemelding fra virksomheden via Googles danske talsperson:

»Tjenesten er delvist tilgængelig i visse andre lande, hvis du har en Gmail konto med US-English som sprogvalg. Tjenesten er foreløbig kun lanceret i USA og vil blive gjort tilgængelig i andre lande, så snart det er muligt.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Gerlach

Har ikke undersøgt googles nye tjeneste. Tænkte at det nok var hurtigere lige at stille dette spørgsmål:

Hvad forskel er der på denne tjeneste fremfor skype?

I skype er det jo gratis overalt i verden.. Ja sågar også i MSN.

Hilsen Henrik

  • 0
  • 0
#4 Henrik Gerlach

Okay,

Så det er altså det samme som SKYPE tilbyder via et abb. ang. opringning til almindelige telefoner.

Havde det fornemmeren.

Tak for oplysningen. Du sparede mig lige for en times resarch.

F...... også man ikke kan sende rødvin i realtime.

Henrik

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere