Google gør automatiseret machine learning til open source

Illustration: mast3r/Bigstock
Tensorflow-værktøj sammensætter på egen hånd deep learning-modeller.

Et hold fra Google Research har udsendt værktøjet Model Search som open source. Det er en automatiseret machine learning-platform beregnet på at udvikle deep learning-modeller, skriver Infoq.

Eksperimentelle resultater viser, at systemet kan producere modeller, der overgår de bedste designs fra menneskelig hånd, med færre trænings-iterationer og modelparametre.

Forskerne Hanna Mazzawi og Xavi Gonzalvo har beskrevet systemet i et blogindlæg. Model Search er implementeret med Googles Tensorflow-teknologi og sammensætter et dybt neuralt netværk, som er neurale netværk med mange skjulte lag, ud fra komponenter, der eksempelvis kan være transformere eller LSTM-lag (Long Short-Term Memory).

Systemet træner og evaluerer et sæt kandidatmodeller, der hver består af flere blokke. En søgealgoritme vælger derefter den mest effektive model og 'muterer' den. Denne proces gentages iterativt, indtil den bedste model er fundet.

Google-teamet har angiveligt brugt Model Search til at oprette deep learning-systemer til talebehandling, der med kun 60 procent af parametrene overgår dagens bedst ydende modeller.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere