Google Glass flopper: Er for "Glassholes"

Google Glass ser ikke ud til at blive den succes, de var spået til at blive.

Google har satset stort på deres briller, de såkaldte Google Glasses. Brillerne har været ude i tests blandt firstmovers i et stykke tid nu, men de, der var så dedikerede ti lprojektet, at de anskaffede sig et sæt briller, ser nu ud til at have mistet interessen. Det skriver Reuters.

Den 1500-dollar dyre testversion af brillen, som indeholder et kamera, en processor og en skærm på størrelse med et frimærke, som er monteret på kanten af brilleglasset, er simpelthen endt i skuffen hos mange af de, der har købt dem.

Selv Sergey Brin, som var med til at opstarte Google, gik ud på den røde løber til et event i Silicon Valley uden brillerne på – adspurgt sagde han, at de lå i bilen. Det betragtes af Reuters som et af mange symptomer på, at Google Glass langt fra er den succes, som de først så ud til at blive.

Reuters har talt med 16 forskellige app-udviklere, som skulle levere apps til Googles teknologi, og her fortalte ni, at de havde lagt udviklingsarbejdet på hylden og tre andre fortalte, at de var gået over til udelukkende at arbejde med apps til businessbrug og dermed droppet de almindelige forbrugerapps.

Mange store udviklere bliver på platformen, blandt andet Facebook og OpenTable, men for nyligt røg også en fra den kategori, nemlig Twitter.

»Hvis der var solgt 200 millioner Google Glasses ville det være et andet perspektiv. Der er intet marked lige nu,« siger Tom Frencel, direktør for Little Guy Games, som har stillet udviklingen af Glass-spil i bero for at koncentrere indsatsen på andre platforme.

Google insisterer på, at de fortsat er engagerede i brille-projektet med hundredvis af ingeniører og ledere, som fortsat arbejder på dem, lige som fashionistabossen, Ivy Ross, som tidligere var chef hos Calvin Klein.

»Vi er fuldt ud engagerede og engagerede som altid omkring den mulighed som wearables og Glass i særdeleshed repræsenterer,« siger lederen af Glass-forretning, Chris O'Neill.

Brillerne blev sendt på gaden i et par tusind eksemplarer til såkaldte ”explorere”. Men da eksplorerne kom på gaden med brillerne på, tiltrak de sig en del negativ opmærksomhed – folk stirrede og jokede af dem. Samtidig anså mange deres evne til skjulte videooptagelser som en voldsom overtrædelse af privatlivets fred, hvilket gav Glass-bærerne det lidet flatterende øgenavn ”Glassholes”.

I stedet for at satse på forbrugermarkedet ser Google i stedet ud til, at de forsøger sig indenfor erhvervslivet, hvor virksomheder som Boeing og Taco Bell i øjeblikket tester brillerne.

Der er endnu ikke sat nogen dato for brillernes endelige indtog på markedet. Sergey Brin sagde tidligere på året, at de skulle udkomme i 2014, men ifølge Reuters er 2015 nu mere sandsynligt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benni Bennetsen

'Brillerne blev sendt på gaden i et par tusind eksemplarer til såkaldte ”explorere”. Men da eksplorerne kom på gaden med brillerne på, tiltrak de sig en del negativ opmærksomhed – folk stirrede og jokede af dem. Samtidig anså mange deres evne til skjulte videooptagelser som en voldsom overtrædelse af privatlivets fred, hvilket gav Glass-bærerne det lidet flatterende øgenavn ”Glassholes”.' Vil godt lige kende kilden til, at dette var generelt og ikke blot nogle få 'vi frygter alt nyt' typer ?

Kom så med den til os i erhvervslivet, hvor de hører hjemme, i hvert fald de kommende år... :)

  • 2
  • 5
Christian P. Broe Petersen

Skal de ikke først udbyde dem til salg, før de kan floppe? Det kan selvfølgelig være, at de vælger ikke at lancere dem i nuværende form, da de vist ikke virker helt optimalt. Tror måske det var lidt mere proof of concept de havde gang i. Jeg tror der er masser af potentiale, men at teknikken ikke 100% er der endnu. Om et par år eller 5 er det nok noget helt andet.

  • 0
  • 0
Jakob Køster

Er det største problem. Hvis man ønsker at udnytte Google Glass funktioner fx til Augmented Reality, så holder de strøm i ca 15(!) minutter, dvs ubrugeligt kort tid.

Så kan du så anvende Epson Glasses med ekstern batteri pakke .. eller tilsvarende alternativer. .

Glem det - det er slet ikke udviklet endnu.

  • 1
  • 0
Richard Foersom

@Kristian Kolby

Og du kan bruge dem til???


Feks. en mekaniker der skal reparere en motor har brug for begge hænder til arbejdet og kan med augmented reality få hjælp til de trin der skal bruges til at servicere motoren.

Anden brug; jeg flyver med mikro-kopter og droner. Hvor jeg flyver er det ikke tilladt at bruge FPV (first person view) display som dækker synsfeltet, men med brillen kunne jeg under flyvningen se data fra måleudstyr og stadig se mikro-kopteren direkte.

Venlig hilsen,
Richard Foersom
FASE Micro-Copter

  • 0
  • 0
Jakob Køster

Har du prøvet det ?
I mit firma har vi afholdt et seminar med en leverandør som bl.a har leveret Augmented Reality til BMW, Bosch, Autobild + andre, og hvor vi bla. testede Google Glasses, Epson Glasses, Oculus Rift både i den gamle og den nye version.

Som jeg skriver:
Med Google Glasses får de 15 min batteritid, og de bliver varme.
Epson Glasses giver dig noget længere tid, men så har du til gengæld også en batteriboks i bæltet.
Med Oculus slæber du bare rundt på et kabel.

Ja; det er sikkert super-fedt til Spil og lignende, men til professionelle applikationer er det stærkt begrænset hvad du kan anvende dem til i den virkelige verden. På kontoret evt værkstedet, hvor begrænsning pga kabler ikke er et problem kan det måske anvendes til undervisning, men derudover - glem det.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

En ting der altid har slået mig ved de ensidige VR briller er at det er et stykke teknologi der næsten virker designet til at aktivere latent skeelen... (Ie At ens dominante øje får for meget magt og det andet så ikke bibeholder dobbelt akset fokus)... En operationskrævende tilstand.

Noget nogen nok bør se på risikoen for inden der kommer en arbejdsskade sag.

  • 0
  • 0
Jakob Køster

Elendigt kommentar system

@Richard:
Jeg trykkede besvar på dit input, så spørgsmålet er til dig.
Jeg forstår sagtens dit ønske om Augmented Reality og vi undersøgte det derfor.
Erfaring var bare, at der pt ikke er nogen seriøse produkter på markedet. Og det er vel også det som Google har set - teknikken er der ikke endnu.

/jakob

  • 1
  • 0
Richard Foersom

@Jakob Køster

Elendigt kommentar system


Enig. Kommentar-systemet mangler undertråde eller i det mindste automatisk indsættelse af @navn når man svarer. Hvorfor har web apps altid så ringe bruger funktionalitet?

Jeg forstår sagtens dit ønske om Augmented Reality og vi undersøgte det derfor.
Erfaring var bare, at der pt ikke er nogen seriøse produkter på markedet. Og det er vel også det som Google har set - teknikken er der ikke endnu.


Jeg har kort prøvet Google Glass, Epson Moverio, Occulous (jeg blev søsyg efter en faldskærmsdemo) og Elarie fra Frankrig.

Google Glass er godt fordi det ikke blokerer udsynet og at man kan styre det med både stemme og fingerbevægelser på siden. Under demonstrationen holdt batteriet meget længere end 15 mn., men det blev dog ikke brugt til augmented reality. Jeg tror gerne at batteriet er begrænset, men hvad vi har set indtil nu er nok ikke den endelige version.

Jeg bryder mig dog ikke om at Google Glass altid er forbundet med Internet og Google, jeg vil gerne kunne bruge det på et lukket netværk eller helt offline. Skærmopløsninger er 640*360, jeg ville gerne have at den var lidt højere opløsning (mindst VGA / PAL D1).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere