Google giver Java baghjul og sætter Kotlin i førersædet på Android

Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL
Nu skal Kotlin være programmørernes foretrukne valg på mobil-platformen.

Efter for to år siden at have føjet Kotlin til Java som de sprog, der med Googles velsignelse kan anvendes til udvikling på Android-platformen, bliver der byttet rundt på favoritterne.

Nu skal Kotlin være det foretrukne valg til mobil-udvikling. Det skriver mediet Adtmag.

»Android-udvikling bliver i stigende grad med Kotlin på førstepladsen,« meddeler Google i et blogindlæg.

Læs også: Ny Kotlin kommer med corutiner og egen stiftelse

Ændringen berører blandt andet Jetpack, som er softwarekomponenter, der gør det nemmere at skrive apps i miljøet.

»Mange nye Jetpack-api'er og funktioner vil blive tilbudt først i Kotlin. Hvis du starter et nyt projekt, skal du skrive det i Kotlin,« står der i blog-indlægget.

Google forfremmede Kotlin til førsteklasses status i maj 2017 og meldte efterfølgende ud, at sproget var et hit blandt Android-udviklere. I oktober sidste år fortalte firmaet, at Kotlin benyttes af 27 procent af de tusind mest populære mobil-apps i Googles butik.

Læs også: Derfor kan Kotlin blive Java-folkets darling

Firmaet vil også lægge flere resurser i Kotlin fremover:

»I samarbejde med Jetbrains og Kotlin Foundation fortsætter vi med at investere i værktøjer, dokumenter, efteruddannelse og arrangementer, der gør Kotlin endnu nemmere at lære og bruge.«

I oktober sidste år dannede Google sammen med værktøjsfirmaet Jetbrains, der har opfundet sproget, stiftelsen Kotlin Foundation. Den skal fremme udviklingen af ​​Kotlin, samtidig med at det sikres, at sproget forbliver frit og åbent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize